Supertanker: Vi, folket, skal skrive historien - Men hvem er "vi"?

Sendt første gang d.

Vi skal lære af historien. Det kan vi i hvert fald. Hvis vi vil. Lære af fejltrin og forkerte valg i fortiden. Se tendenser og tegn, der peger i retning af noget, menneskeheden har prøvet før og gerne vil undgå gentager sig. Men vi er ikke altid enige om den historie, der står i historiebøgerne. Måske er den skrevet af en tidligere koloniherre. Måske er den skrevet med en anden overbevisning end vores - måske ligger der en anden ideologi i historikernes optik, end den vi selv hylder. Og så kan vi komme i tvivl om, hvordan tingene skete, og hvilken lære vi så kan drage af historien.
Medvirke...

Vi skal lære af historien. Det kan vi i hvert fald. Hvis vi vil. Lære af fejltrin og forkerte valg i fortiden. Se tendenser og tegn, der peger i retning af noget, menneskeheden har prøvet før og gerne vil undgå gentager sig. Men vi er ikke altid enige om den historie, der står i historiebøgerne. Måske er den skrevet af en tidligere koloniherre. Måske er den skrevet med en anden overbevisning end vores - måske ligger der en anden ideologi i historikernes optik, end den vi selv hylder. Og så kan vi komme i tvivl om, hvordan tingene skete, og hvilken lære vi så kan drage af historien.
Medvirkende: Lektor i historie på Aarhus Universitet, Niels Wium Olesen. Idéhistoriker og post.doc. ved DIIS, Astrid Nonbo Andersen.
Vært: Carsten Ortmann.
(Sendt første gang 30. marts).

Næste udsendelse

P1, 27. maj. 2019 kl. 11:03

Supertanker på P1 giver et filosofisk perspektiv på emner, som de fleste af os kender fra vores eget liv. Det kan være store beslutninger, komplekse livsovervejelser eller helt almindelige forsøg på at få et moderne liv til at hænge sammen med arbejde, fritid og familie. Med udgangspunkt i filosofien og idéhistorien er Supertanker et program, der skaber tid til eftertanke og refleksion. Vært: Carsten Ortmann.

Mere Supertanker

Supertanker: Aldrig mere Michael Jackson

20. maj. 2019 kl. 11:03
0:55:58
Biografsalen var forsynet med krisepsykologer, da der var forpremiere på filmen Leaving Neverland, som handler om sangeren Michael Jacksons seksuelle misbrug af to unge drenge, mens han var på toppen af sin karriere. For hans fans havde svært ved at se deres idol sværtet til af de beskyldninger. Efterfølgende har radiostationer verden over nægtet at spille Jacksons musik, fordi de anser det for anløbent og amoralsk. Men er kunsten amoralsk, hvis kunstneren er det? Leni Riefenstahl lavede fant...
Biografsalen var forsynet med krisepsykologer, da der var forpremiere på filmen Leaving Neverland, som handler om sangeren Michael Jacksons seksuelle misbrug af to unge drenge, mens han var på toppen af sin karriere. For hans fans havde svært ved at se deres idol sværtet til af de beskyldninger. Efterfølgende har radiostationer verden over nægtet at spille Jacksons musik, fordi de anser det for anløbent og amoralsk. Men er kunsten amoralsk, hvis kunstneren er det? Leni Riefenstahl lavede fantastisk filmkunst for Det Tredje Rige. Jørgen Leth beskrev hvordan han tog kokkens datter, fordi det var hans ret. Og Woody Allen giftede sig med sin adoptivdatter. Kan vi skille kunstner og værk fra hinanden, eller hænger de uløseligt sammen?
Medvirkende:
Jens Christian Grøndahl, forfatter.
Brian Benjamin Hansen, adjunkt i Filosofi på Via University College i Aarhus N og medlem af Center For Vild Analyse.
Vært: Carsten Ortmann.

Supertanker: Stress og jag over ... ingenting

13. maj. 2019 kl. 11:03
0:56:03
Stress bliver ofte kaldt vor tids folkesygdom. Folk falder som fluer på arbejdspladserne, især dem med meget kontorarbejde og opgaver, der ikke nødvendigvis munder ud i konkrete produkter. Åbne kontorlandskaber, en stadig strøm af emails, møder i én uendelighed og nye smarte it-systemer, som skal spare tid, men som ikke virker og derfor bliver endnu en stressfaktor fremfor en hjælp. Pseudoarbejde er den slags opgaver blevet kaldt. Og det kan jo virke paradoksalt, at mange af os bruger utrolig...
Stress bliver ofte kaldt vor tids folkesygdom. Folk falder som fluer på arbejdspladserne, især dem med meget kontorarbejde og opgaver, der ikke nødvendigvis munder ud i konkrete produkter. Åbne kontorlandskaber, en stadig strøm af emails, møder i én uendelighed og nye smarte it-systemer, som skal spare tid, men som ikke virker og derfor bliver endnu en stressfaktor fremfor en hjælp. Pseudoarbejde er den slags opgaver blevet kaldt. Og det kan jo virke paradoksalt, at mange af os bruger utroligt meget tid og energi på noget, som ikke fører til noget og i værste fald ender med en sygemelding.
Medvirkende:
Lisbeth Fruensgaard, Stressekspert og forfatter.
Anders Fogh Jensen, filosof og forstander på Vestjyllands Højskole.
Vært: Carsten Ortmann.

Supertanker: Forstå en forfører

6. maj. 2019 kl. 11:03
0:55:57
Det er forår, safterne stiger, og amorinerne svirrer, mens alverdens Casanovaer og Don Juaner smører tungebåndet, pudser charmen af og bevæger sig ud for at erobre. "Her er listen over min herres erobringer, frøken! Vid, hvad han gør." Men ved vi egentlig hvem han er, ham førsteelskeren? Og om han altid er af hankøn? Det er i hvert fald interessant, at han er så uimodståelig. Og at han ikke bliver gennemskuet, men efterlader sig et langt spor af knuste hjerter og tårevædede pudebetræk. Supert...
Det er forår, safterne stiger, og amorinerne svirrer, mens alverdens Casanovaer og Don Juaner smører tungebåndet, pudser charmen af og bevæger sig ud for at erobre. "Her er listen over min herres erobringer, frøken! Vid, hvad han gør." Men ved vi egentlig hvem han er, ham førsteelskeren? Og om han altid er af hankøn? Det er i hvert fald interessant, at han er så uimodståelig. Og at han ikke bliver gennemskuet, men efterlader sig et langt spor af knuste hjerter og tårevædede pudebetræk. Supertanker holder førsteelskeren op mod lyset - i håb om at gennemskue hans karakter og hans metoder.
Medvirkende:
Cæcilie Iburg Printzlau, filosof og radiovært.
Katrine Frøkjær Baunvig, forfatter, Lektor på Institut for Kultur og Samfund og Centerleder af Grundtvigcenteret, Aarhus Universitet.
Vært: Carsten Ortmann.

Supertanker: Jeg samler på ...

29. apr. 2019 kl. 11:03
0:55:55
De fleste af os har prøvet at samle på noget. Det kan være klassikere som frimærker eller kuglepenne. Eller måske muslingeskaller, låg fra skolemælk, biler, guitarer eller noget helt syvende. Til de fleste samlinger hører nøje beskrivelser af, hvad der hører til, og hvad der ikke hører til, i samlingen. Og af hvad der skal til for at samlingen er komplet - hvis den altså nogensinde bliver det. Museer i Danmark har hver deres forpligtelse til at samle bestemte genstande, f.eks. billeder fra en...
De fleste af os har prøvet at samle på noget. Det kan være klassikere som frimærker eller kuglepenne. Eller måske muslingeskaller, låg fra skolemælk, biler, guitarer eller noget helt syvende. Til de fleste samlinger hører nøje beskrivelser af, hvad der hører til, og hvad der ikke hører til, i samlingen. Og af hvad der skal til for at samlingen er komplet - hvis den altså nogensinde bliver det. Museer i Danmark har hver deres forpligtelse til at samle bestemte genstande, f.eks. billeder fra en bestemt periode eller en bestemt kunstner, designstole, antikke møbler, våben, smykker fra stenalderen osv. Der er stor forskel på, hvordan den offentlige og den private samler sætter deres samlinger sammen, hvor hurtigt det kan gå, og hvordan samlingen værdisættes, men selve det "at samle" sker ud fra nogle af de samme mekanismer, og i sidste ende handler det om identitet.
Medvirkende:
Gitte Ørskou, museumsdirektør, kunsthistoriker.
Carsten Bagge Laustsen, samler, lektor i Statskundskab, Aarhus Universitet.
Vært: Carsten Ortmann.

Supertanker: Det er jo bare ord...

22. apr. 2019 kl. 11:03
0:55:54
Det vrimler med hadefulde udsagn på sociale medier, i kommentarspor på nettet, og senest satte det amerikanske midtvejsvalg nye harske rekorder. Trusler, dødsønsker, ringeagtende og nedsættende omskrivninger af befolkningsgrupper til skadedyr eller det der er værre. Og stille og roligt sniger de generaliserende, nedsættende og sårende vendinger sig også ind i danske politikeres og mediers sprog. Den tyske filolog, Viktor Klemperer, udgav i 1947 en analyse af Det Tredje Riges sprog, som viser,...
Det vrimler med hadefulde udsagn på sociale medier, i kommentarspor på nettet, og senest satte det amerikanske midtvejsvalg nye harske rekorder. Trusler, dødsønsker, ringeagtende og nedsættende omskrivninger af befolkningsgrupper til skadedyr eller det der er værre. Og stille og roligt sniger de generaliserende, nedsættende og sårende vendinger sig også ind i danske politikeres og mediers sprog. Den tyske filolog, Viktor Klemperer, udgav i 1947 en analyse af Det Tredje Riges sprog, som viser, hvordan den sproglige stigmatisering kom til at legitimere ringeagt, dehumanisering, vold og drab. Danske Knud Lindholm Lau har for nylig skrevet en bog som påpeger lignende tendenser i det danske sprog i dag. Sprogspil og sproghandlinger, kalder man det, og det kan Wittgenstein, Searle og Habermas hjælpe os med at forstå konsekvenserne af.
Medvirkende:
Knud Lindholm Lau, forfatter, kommunikationsrådgiver, ekstern lektor ved SDU.
Steen Nepper Larsen, lektor ved DPU - Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet.
Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.
(Sendt første gang 12. november 2018).
0:38:11

Hør hvad partierne står for og hvad de går til valg på

0:57:00

Hvordan går man fra et liv i overhalingsbanen til Slow Living?

0:27:19

I dag med ild i koranen og opdigtede plastikøer

1:03:22

Vi har spillet Days Gone, set Detective Pikachu og Star Trek

0:56:09

Bobby har det lidt svært for tiden, han er ekstra følsom!

0:28:01

En krig mellem fattige - historien om 4 mord i 4 europæiske lande