Supertanker
55:35

Det vi husker sammen

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Jeg kan huske præcis hvor jeg var, da jeg hørte, at Olof Palme var blevet skudt den 28/2 1986. Og da jeg hørte om angrebet på Twin Towers i New York den 11/9 2001. Dem der er ældre, husker hvor de var og hvad de lavede, da de hørte om attentatet på John F. Kennedy i 1963. Er man ældre endnu, er det f.eks. minder om verdenskrig og modstandskamp, der fylder. Vi har alle sammen erindringer om ting og stemninger, vi har oplevet i livet. Og vi har en kollektiv hukommelse om specifikke episoder og perioder. Den 9. april flager vi på halv til minde om besættelsen af Danmark i 1940, og om en måned sætter vi lys i vindueskarmen til minde om befrielsen i 1945. Men hvad og hvem styrer det, vi husker? Hvem fortæller historien, og hvordan påvirker det vores hukommelse om begivenhederne? Medvirkende: Niels Wium Olesen, lektor i Historie, Aarhus Universitet. Annette Bohn, lektor i Psykologi ved CON AMORE; Center for Selvbiografisk Hukommelsesforskning, Aarhus Universitet. Vært: Carsten Ortmann.

    Flere i samme serie

      Kultur