Live kanaler

Sygt nok

Hvad vil det sige at være sund og rask? Hvordan opstår sygdomme? Og hvorfor kan det næsten ikke blive sygt nok, når mediernes overskrifter varsler om dårlige vaner eller lover nye mirakelkure? I P1's sundhedsprogram Sygt nok undersøger læge og forsker Maja Thiele trends og tendenser, den nyeste forskning og de største gennembrud inden for sundhedsområdet. sygtnok@dr.dk

Videnskab & Teknologi

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Alle udsendelser

  • 55:50
    Sygt nok

    Hvorfor er bevægelse så sundt?

    Hvad har irritabel tyktarm, iskiassmerter, diabetes, depression og demens til fælles? Jo, det er alle sygdomme, hvor motion bliver fremhævet som et lykkeligt vidundermiddel til både forebyggelse og behandling. Men hvorfor er det så pokkers godt, dét der motion? Vi har gentaget mantraet "motion er mesterligt, sport er suverænt" i hundreder af år, men vi véd faktisk ikke helt, hvorfor det forholder sig sådan. Medvirkende: Mette Aadahl, professor i fysioterapi og rehabilitering, fysisk aktivitet og sundhedsfremme på Københavns Universitet og Bispebjerg og Frederiksberg hospital og Michael Kjær, overlæge og professor i idrætsmedicin på Københavns Universitet og Bispebjerg hospital. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Producer: Victoria Touveneau. sygtnok@dr.dk

    Videnskab & Teknologi
  • 54:58
    Sygt nok

    Kroppen uden bakterier

    I alle kringelkroge af vores krop vrimler det med bakterier. De lever på huden, i tarmen og i lungerne. De hjælper os med immunsystemet, fordøjelsen og de livsvigtige vitaminer. Men hvordan er vores tætte parløb med bakterier opstået? Hvad betyder håndsprit, fast-food og antibiotika for den balance, som er opbygget gennem tusinder af år? Og hvordan ville vi klare os, hvis vores krop ikke også var bolig for bakterierne? Medvirkende: Peder Worning, bakterieforsker på Hvidovre Hospital og Axel Kornerup Hansen, professor ved Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Producer: Victoria Touveneau. sygtnok@dr.dk

    Videnskab & Teknologi
  • 56:19
    Sygt nok

    Ondt i ryggen - fatter eksperterne, hvor smertefuldt det er?

    Kan det virkelig passe, at man ikke kan løfte forkert? Virker det ikke at få masseret myoser væk? Og ved eksperterne egentlig, hvad det vil sige, når man har rigtig ondt i ryggen? Efter vores to programmer om ondt i ryggen, blev Sygt nok-redaktionen blæst bagover af lytterspørgsmål. Nu har vi samlet de tre eksperter fra programmerne igen, så de kan komme mere i dybden med nogle af de mange spørgsmål - og rette nogle misforståelser om ryggen ud. Medvirkende: Morten Høgh, adjunkt ved Aalborg Universitet og PhD i smertevidenskab. Andreas Holtermann, professor ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Jan Hartvigsen professor og forskningsleder på SDU samt seniorforsker ved Kiropraktorernes Videnscenter. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Tilrettelæggere: Frederik Bjerre Andersen og Victoria Touveneau. sygtnok@dr.dk

    Videnskab & Teknologi
  • 55:53
    Sygt nok

    Skjult salt er en smagfuld dræber

    Vi kan ikke leve uden salt. Men får vi for meget af det, kan det have den stik modsatte effekt. Og det sniger sig ind på os i forklædning. 80 procent af det salt, vi indtager, kommer fra købte fødevarer og i mad, vi spiser ude. Der er dobbelt så meget salt i pølse som i chips. Men faktisk er det fra brødet, at vi får mest salt. I årevis har vi kendt til sammenhængen mellem hjertekarsygdomme og for meget salt. Men for nylig er en anden vigtig faktor i vores krop blevet opdaget, der kan hjælpe os med at regulere saltet indefra. Medvirkende: Ulla Toft, professor i sundhedsfremme og forebyggelse på Frederiksberg hospital og KU. Boye L. Jensen, professor i kardiovaskulær og renal forskning på Syddansk Universitet. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Producer: Victoria Touveneau. sygtnok@dr.dk

    Videnskab & Teknologi
  • 56:52
    Sygt nok

    Corona har givet os videnskabs-feber

    Coronavirus har fået danskerne til at studere sundhedsvidenskab som aldrig før. Vi taler om mikrobiologi ved kaffemaskinen, og forskere er de nye kendisser. Men selvom forskning er rykket tættere på os, er der flere, der slet ikke tror, videnskaben har svaret. Og dem, der gør, bliver nogle gange skuffede, når svaret er kompliceret. I det her program ser vi på, hvordan Corona har muteret vores forhold til videnskaben. Og også ændret videnskaben selv. Medvirkende: Maja Horst, professor på DTU og Jens Peter Andersen, seniorforsker ved Center for dansk forskningsanalyse på Aarhus Universitet. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Producer: Victoria Touveneau. sygtnok@dr.dk

    Videnskab & Teknologi
  • 57:02
    Sygt nok

    Ondt i ryggen - Du kan ikke sidde eller løfte forkert

    Husker du at bøje i benene, når du løfter - og at hvile dig, når det gør ondt i ryggen? Ved du hvad, det er faktisk lige meget! For den viden om ryggen, som mange af os er opdraget med, holder slet ikke, viser den nyere forskning. Rygsmerter er dog stadig den lidelse, der plager allerflest mennesker i hele verden - og i Danmark har omkring 900.000 mennesker ondt i ryggen hvert år. Det koster kassen i sygemeldinger og behandlinger. Problemet er bare, at hverken korrekt holdning, smertestillende piller eller operationer hjælper. Noget af det bedste, man kan gøre, er derimod at tale om smerterne. Gæster: Jan Hartvigsen, professor og forskningsleder på SDU samt seniorforsker ved Kiropraktorernes Videnscenter. Andreas Holtermann, professor ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Tilrettelæggere: Victoria Touveneau og Frederik Bjerre. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. sygtnok@dr.dk (Sendt første gang 26. februar).

    Videnskab & Teknologi
  • 57:17
    Sygt nok

    Når du selv er skyld i din sygdom

    Lungekræft, leversygdomme og diabetes. Det er sygdomme, man selv har indflydelse på - og det er selvforskyldt, skamfuldt, unaturligt og ulækkert. Men hvad betyder det, at vi i dag har så meget fokus på forebyggelse og ansvar for egen sundhed? Overser vi den store grad af tilfældighed, der også hersker, når sygdomme rammer? Måske er mennesker ikke gode nok regnemaskiner til at have den del af ligningen med, så stigmatiseringen er kommet for at blive. Medvirkende: Johanne Stubbe Kristensen, lektor på teologisk fakultet på Københavns Universitet og Carsten Stage, lektor på Institut for kommunikation og kultur på Aarhus Universitet. Tilrettelæggere: Victoria Touveneau og Frederik Bjerre. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. sygtnok@dr.dk (Sendt første gang 19. februar).

    Videnskab & Teknologi
  • 56:20
    Sygt nok

    Hudens evolution

    Menneskets største organ, huden, kan bedst betegnes som en multifunktions-schweizerkniv: Den beskytter os, former vores udseende, indeholder et immunforsvar af Hulk-agtig styrke og sikrer væskebalancen. Men huden har også været med til at give os en gigantisk evolutionær fordel, da vi smed pelsen og begyndte at kunne svede. Og det er måske den vigtigste begivenhed for menneskeheden, og det som virkelig adskiller os fra andre pattedyr. Sygt nok ser på hudens evolution, de sygdomme som præger den og undersøger, om hudcreme egentlig er spild af penge. Medvirkende: Jørn Madsen, evolutionsbiolog. Charlotte Menné Bonefeld, professor MSO på LEO Foundation Skin Immunology Research Center på Institut for immunologi og mikrobiologi på Københavns Universitet. Christian Vestergaard, overlæge i hud- og kønssygdomme på Aarhus Universitetshospital. Tilrettelæggere: Frederik Bjerre Andersen og Victoria Touveneau. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. sygtnok@dr.dk

    Videnskab & Teknologi
  • 56:21
    Sygt nok

    Er du fyldt 20? Så er turen mod slidgigt begyndt...

    Fra 20 års alderen gendanner din krop ikke den brusk, der forsvinder, når knoglerne bliver slået og skadet. Så håndbold øger klart risikoen for slidgigt. Dine gener og din vægt spiller også ind. I dagens udsendelse taler vi om artrose, som slidgigt egentlig hedder. En sygdom, som knap en million danskere lider af. Nogen har smerter, uden artrosen kan ses - og andre har lidelsen på røntgenbilleder uden selv at mærke det. Lægevidenskaben behandler med alt fra træning til operationer - men i virkeligheden er der ingen, der rigtig kan fastslå, hvad artrose er. Medvirkende: Henning Bliddal, overlæge, professor i reumatologi (og leder af Parker Instituttet) ved Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler. Søren Skou, professor i træning og sundhed (og forskningsleder i forskningsenheden Progrez) på SDU og Slagelse Sygehus. Tilrettelæggere: Frederik Bjerre Andersen og Victoria Touveneau. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. sygtnok@dr.dk

    Videnskab & Teknologi
  • 57:01
    Sygt nok

    Fødsel i mediernes søgelys

    De seneste måneder er danske kvinders fødsler rykket fra fødestuerne og ud i det offentlige rum. Her har stressede jordemødre og traumatiserende fødselshistorier fyldt i debatten. I dagens udsendelse tager vi pulsen på fødslerne og ikke mindst den markante stigning i indgreb og igangsættelser, der er sket i de seneste 20 år. Og vi prøver at finde hoved og hale i diskussionen om, hvorvidt man skal igangsætte en fødsel eller ej. For hvor farligt er det egentlig at gå over tid? Gæster: Ulrik Schiøler Kesmodel, klinisk professor i gynækologi og obstetrik ved Aalborg Universitetshospital og Klinisk Institut, Aalborg Universitet. Mette Juhl, jordemoder og lektor på Professionshøjskolen Metropol. Tilrettelæggere: Victoria Touveneau og Frederik Bjerre Andersen. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. sygtnok@dr.dk

    Videnskab & Teknologi
  • 57:13
    Sygt nok

    Ondt i ryggen - det må du lære at leve med

    900.000 danskere døjer med smerter i ryggen. Og det må mange af dem nok bare lære at leve med. Smerten er nemlig ikke til at finde og fjerne. Derfor er videnskaben holdt op med at bruge al krudtet på at forklare smerten, for i stedet at finde ud af, hvad der rent faktisk virker for den enkelte. Og da hverken operationer eller piller hjælper i de fleste tilfælde, findes der desværre ikke nogen magisk kur mod rygsmerter. Det bedste, rygpatienter kan gøre, er at lære sig selv at tage kontrol over smerterne - og at finde nogle øvelser, de selv tror på virker. Programmet er del 2 af en miniserie om ondt i ryggen. Gæster: Jan Hartvigsen, professor og forskningsleder på SDU samt seniorforsker ved Kiropraktorernes Videnscenter. Morten Høgh, adjunkt ved Aalborg Universitet og PhD i smertevidenskab. Tilrettelæggere: Victoria Touveneau og Frederik Bjerre Andersen. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. sygtnok@dr.dk

    Videnskab & Teknologi
  • 57:04
    Sygt nok

    Slip fisen fri! Derfor er det sundt at prutte

    Pruttens rejse starter i det renskurede ansigt, når man sluger en mundfuld luft; og det meget hotte emne i medicin - mikrobiomet, tarmens bakterier - er dybt integreret i flatologi, prut-videnskab. Gasser bevæger sig fra tarmen og over i blodet og retur, bakterier fordøjer maden og foretager fermentering, der laver mere gas. Kuldioxid, methan, svovlbrinte bliver produceret og optaget, alt sammen uden du egentlig lægger mærke til det... Lige indtil du er ude og handle eller sidder klemt inde på et flysæde mellem to medpassagerer, og det begynder at rumle i maven. Det kan blive rigtig pinligt i form af både lyd og lugt, hvis en prut kommer ubelejligt... Prutte er noget vi alle gør - kvinder lige så meget som mænd - det er en helt naturlig, sund biologisk proces. Hvorfor er det så så svært at slippe fisen fri? Medvirkende: Torben Bechmann, socialpsykolog på Københavns Universitet og Christian Lodberg Hvas, klinisk lektor og overlæge på Aarhus Universitet. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Tilrettelæggere: Victoria Touveneau og Frederik Bjerre. sygtnok@dr.dk

    Videnskab & Teknologi
  • 57:19
    Sygt nok

    Skal vi have en lov om danskernes sundhed?

    Der er noget råddent i danskernes sundhed. Få procent af befolkningen står for en kæmpe del af udgifterne - ikke mindst fordi problemerne ikke bliver forebygget nok. Samtidig er sundhedssystemet et mylder af interessenter, initiativer og gode intentioner. Nu opfordrer Danske Regioner politikerne til at lave en folkesundhedslov, og de bakkes op af næsten 70 organisationer. Men er flere paragraffer den rigtige kur? Medvirkende: Morten Grønbæk, direktør for Statens Institut for Folkesundhed og Tine Curtis, leder af Center for Forebyggelse i Praksis. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Tilrettelæggere: Frederik Bjerre og Victoria Touveneau. sygtnok@dr.dk

    Videnskab & Teknologi
  • 57:01
    Sygt nok

    Hvorfor har LGBT+'ere det dårligere end andre?

    Bøsser, lesbiske, biseksuelle, og transkønnede skiller sig negativt ud i sundhedsstatistikkerne: De har mere ondt i kroppen, de ryger og drikker mere, begår oftere selvmord, og er mere stressede end heteroseksuelle. Men kan seksualitet virkelig have en betydning for din sundhed? Dagens Sygt nok svarer ja - og stiller et stort og måbende hvorfor? Medvirkende: Camilla Tved, queer jordemoder og sexolog. Jan Fouchard, samfundsmediciner, forfatter og seniorforsker på Sexologisk Forskningscenter. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Tilrettelæggere: Victoria Touveneau og Frederik Bjerre. sygtnok@dr.dk

    Videnskab & Teknologi
  • 56:13
    Sygt nok

    Epidemien spreder sig igen - og det er ikke engang corona

    Tuberkulose, HIV og malaria er i voldsom fremgang, mens verdens øjne er rettet mod covid-19. De tre sygdomme har ellers været i defensiven på det afrikanske kontinent gennem de sidste 20 år, hvor flere blev behandlet og færre smittet. Men nu er der stor risiko for at tabe hele indsatsen i på gulvet, fordi coronavirus spænder ben. Medvirkende: Helle Samuelsen, lektor i sundhedsantropologi på KU. Poul Thim, økonom og ekstern ekspert i The Global Fund. Lasse Vestergaard, afdelingslæge på Statens Serum Institut og ekstern ekspert i The Global Fund. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Tilrettelæggelse: Victoria Touveneau og Frederik Bjerre. sygtnok@dr.dk

    Videnskab & Teknologi
  • 56:51
    Sygt nok

    Bryster til gavn, pynt og besvær

    Mennesket er det eneste pattedyr, hvor hunnerne har synlige bryster gennem hele livet - det findes der flere teorier om hvorfor. De avancerede fedtdepoter har en vigtig funktion for amning og seksuel tiltrækning, men desværre er de også særligt udsatte for cancer. Forklaringen er tæt forbundet med kvindens menstruation, graviditet og amning. Programmet er en del af Sygt nok's serie om anatomiens evolutionshistorie. Medvirkende: Niels Kroman, cheflæge i Kræftens Bekæmpelse. Azadeh Houshmand-Øregaard, læge, Ph.d. og ammevejleder. Jørn Madsen, evolutionsbiolog. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Producer: Victoria Touveneau. sygtnok@dr.dk

    Videnskab & Teknologi
  • 57:30
    Sygt nok

    Skal alle spise efter de samme kostråd?

    2021 startede med nye kostråd til danskerne. Som noget nyt er bæredygtighed tænkt ind - så det er altså ikke kun danskernes sundhed, men også klima-aftrykket, vi nu bliver anbefalet at spise efter. Men giver det overhovedet mening at anbefale alle mennesker den samme kost, eller burde vi i højere grad spise forskelligt afhængig af, hvem vi er som mennesker? Medvirkende: Mads Fiil Hjorth, lektor på Københavns Universitet og Ellen Trolle, seniorforsker på DTU. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Producer: Victoria Touveneau. sygtnok@dr.dk

    Videnskab & Teknologi
  • 56:22
    Sygt nok

    Glem alt hvad du ved om ekstra kilo

    Spis mindre og bevæg dig mere! Det plejer at være universal-rådet mod overvægt og fedme. Men rådet fungerer ikke ret godt i praksis, og forvirrede forskere kæmper med at forstå hvorfor. Energibalanceteorien slår simpelthen ikke til, når vi skal forstå, hvorfor verdens befolkning stiger i vægt. "Sygt nok" smider slankekuren til side og undersøger, om fedme- eller "tykhedsepidemien" måske kan forklares af noget helt andet end kalorieoverskud. Og om alternativet er at forsone sig med dellerne og lade stå til, eller om der findes en helt anden og bedre vej? Medvirkende: Thorkild I. A. Sørensen, professor og fedmeforsker, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet. Johanne Stubbe Teglbjærg Kristensen, lektor på Teologisk Fakultet, Københavns Universitet. Tilrettelægger: Victoria Touveneau Petersen. Producer: Christoffer Heide Høyer. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. (Sendt første gang 4. december 2020).

    Videnskab & Teknologi
  • 56:06
    Sygt nok

    James Bond-forskning

    Drikker James Bond sine drinks "shaken, not stirred" for at holde sine alkohol-abstinenser nede? Og hører nøgne kvinder dårligere efter end påklædte? Hvert år kommer de fineste videnskabelige tidsskrifter med et særligt julenummer. Her kommer al den skæve forskning med, selvfølgelig produceret med høj videnskabelig evidens. Sygt nok kigger årets juleforskning igennem og ser på, hvornår forskning bliver frivillig eller ufrivillig sjov. Medvirkende: Lise Lotte Gluud, Professor Hvidovre Hospital. Producer: Victoria Touveneau. Vært: Maja Thiele, læge og forsker.

    Videnskab & Teknologi
  • 57:13
    Sygt nok

    Corona-Danmark i knæ eller kampklar?

    Corona-udmattelsen breder sig. Trætheden og trægheden slår tydeligt igennem både hos hver enkelt af os og i sundhedsvæsenet og politiets statistikker. Vi orker ikke at blive ved med at gøre os umage, at tage en for holdet eller at udskyde basale behov til et senere tidspunkt på den anden side af en jul fyldt med forbud og et nytår uden gang i gaden. Men hvilke konsekvenser har det både på sygehusene og i resten af samfundet, at stemningen og kampgejsten er anderledes nu end i foråret, når smittetrykket samtidig stiger til højder, vi ikke har set siden dengang? Og hvilke tømmermænd står vi under alle omstændigheder tilbage med efter "dansen med corona"? Radiovært og læge Maja Thiele er selv dødtræt af corona og bekymret for epidemiens ofre. Men hun gruer også for alle dem, der risikerer at ryge med i faldet, fordi corona har stjålet opmærksomhed og økonomi fra andre grupper. Medvirkende: Michael Bang Petersen, professor på Aarhus Universitet og Jakob Kjellberg, professor på VIVE. Producer: Victoria Touveneau. Vært: Maja Thiele, læge og forsker.

    Videnskab & Teknologi
  • 57:11
    Sygt nok

    Hvor i kroppen sidder kønnet?

    Ville du nogle gange ønske, at du kunne skifte køn fra dag til dag? Muldvarpen skruer selv op for sit testosteron, når hun skal være stærk og bygge lange tunneler. Når hun skal have unger, skruer hun op for østrogenet. En særlig orm vælger først, om den skal være en han eller hun, når den slår sig ned og ser på, om der er flest hunner eller hanner i området. Alle mennesker starter med at være intet-køn indtil flere uger inde i mors mave. "Sygt nok" undersøger, hvordan vi har fået det køn, vi har i dag. Medvirkende: Katharina Main, professor i pædiatri på Rigshospitalet. Jørn Madsen, evolutionsbiolog. Astrid Højgaard, klinisk lektor på Sexologisk Center på Aalborg Universitet. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Tilrettelægger: Victoria Touveneau Petersen. Producer: Christoffer Heide Høyer.

    Videnskab & Teknologi
  • 56:39
    Sygt nok

    Bare ryg, drik og spis - så længe du er veluddannet

    Hvis du er højt uddannet, lever du længere, bliver mindre syg og bliver bedre behandlet. Uligheden i sundhed starter allerede i børneværelset, og følger dig op gennem livet, statistisk set. Og uligheden lever i bedste velgående ifølge en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen. Medvirkende: Annette Kjær Ersbøl, professor ved Statens Institut for Folkesundhed. Morten Sodemann, professor i Infektionsmedicin på Syddansk Universitet. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Producer: Victoria Touveneau Petersen.

    Videnskab & Teknologi
  • 57:04
    Sygt nok

    Er stress skyld i barnløshed?

    Du kan ikke blive gravid, fordi du er stresset. Sådan var den gængse opfattelse hos sundhedspersonalet for 30 år siden. I dag er det ikke længere kvindens egen skyld, men et virvar af dårlig sædkvalitet, høj alder og sygdomme, som kan føre til barnløshed. Noget, der rammer hver femte voksne dansker. Senest er der blevet indgået en aftale i Folketinget om at sidestille nedfrysning af æg med nedfrysning af sæd - til en vis grad i hvert fald. Medvirkende: Lone Schmidt, professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab, KU (leder af forskningsgruppen i Reproduktiv sundhed). Anja Pinborg, professor i reproduktionsmedicin på Rigshospitalet og leder af fertilitetsklinikken. Janne Rothmar Herrmann, professor MSO på Juridisk Fakultet på KU. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Producer: Victoria Touveneau Petersen.

    Videnskab & Teknologi
  • 57:16
    Sygt nok

    Den revolutionerende gen-saks

    Endelig! Gen-saksen CRISPR har her i efteråret 2020 fået den Nobelpris, som har været længe undervejs. Der er spekuleret meget i, hvem der skulle have æren hvornår, for der har været mange kokke om buddet, og metoden kan bruges vidt og bredt. Men hvorfor er gen-saksen så revolutionerende? Hvad kan man allerede nu klippe i? Og er det de rigtige, der får prisen for opdagelsen og opfindelsen? Medvirkende: Jacob Giehm Mikkelsen, professor ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet og medlem af Etisk råd. Gorm Palmgren, ph.d. i cellebiologi og videnskabsjournalist. Producer: Victoria Touveneau Petersen. Vært: Maja Thiele, læge og forsker.

    Videnskab & Teknologi
  • 56:52
    Sygt nok

    USA's sundhedssystem er verdens dyreste

    Godt en sjettedel af det amerikanske bruttonationalprodukt bliver brugt på sundhed. Men hvordan hænger verdens dyreste sundhedsvæsen sammen med Obamacare, private forsikringer og faldende levetid? På tirsdag d. 3. november er der amerikansk valg. Et af valgkampens helt store emner er sundhedssystemet, som vi dissekerer i dagens Sygt nok. Medvirkende: Hans Erik Henriksen, direktør i Healthcare Denmark og Anders Agner, chefredaktør på kongressen.com. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Producer: Victoria Touveneau Petersen.

    Videnskab & Teknologi
  • 55:20
    Sygt nok

    Klimakrise og ødelagt natur betyder nye sygdomme

    I takt med at den globale temperatur stiger, og at vi mennesker ødelægger mere af naturen, risikerer vi også, at flere sygdomme spreder sig til os. Sygdomme båret af parasitter, som fx malaria, flytter sig længere nordpå, når klimaet forandrer sig. Og når vi ødelægger naturlige levesteder, presses dyr tættere på os mennesker - og spreder såkaldte zoonoser til os, sygdomme som fx den corona-virus, der lige nu plager hele verden. Vi går altså en fremtid i møde med flere nye sygdomme - og måske også flere globale pandemier. Medvirkende: Anna-Sofie Stensgaard, biolog og seniorforsker i sygdomsøkologi på Københavns Universitet. Lasse Vestergaard, afdelingslæge på Statens Serum Institut. Carsten Rahbek, zoolog og professor på Københavns Universitet og Statens Naturhistoriske Museum. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Producere: Victoria Touveneau Petersen og Søren Bjørn-Hansen.

    Videnskab & Teknologi
  • 56:05
    Sygt nok

    Uro i benene bliver endelig taget alvorligt

    Har du oplevet et underligt ubehag i benene nogle gange fulgt af små spjæt, der gør det svært at falde i søvn og sove? Så er du måske en af de op mod 600.000 danskere, der lider af Restless Legs Syndrome. Sygdommen blev i mange år ignoreret og behandlingen var ofte "gå en tur". Men nu tages den alvorligt - og behandles succesfuldt med medicin, der stort set ikke har bivirkninger. Mange er dog stadig ikke klar over, at de lider af en sygdom, som ødelægger deres nattesøvn. Men hvad er det her RLS så, hvorfor sker det for så mange - og hvordan behandler man det? Medvirkende: Poul Jennum, professor ved Rigshospitalet og leder af Dansk Center for Søvnmedicin. Merete Karlsborg, neurolog ved Bispebjerg Hospital. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Producer: Søren Bjørn-Hansen.

    Videnskab & Teknologi
  • 57:04
    Sygt nok

    Influenza og corona er en farlig cocktail

    Feber, hoste og ondt i leddene - er det corona eller influenza? 2. bølge af corona kommer samtidig med influenzasæsonen i Danmark. Det skaber forvirring ift. symptomer, det kan vælte testkapaciteten, og det kan være farligt at have begge virusser samtidig. Er man ekstra udsat, hvis man har den ene sygdom, kan det være farligt at få begge, og hvad er Danmarks strategi ift. influenza-vaccine? Sygt nok undersøger, hvad vi kan forvente af influenzasæsonen mens Covid-19 raser. Medvirkende: Lars Østergaard, professor i infektionssygdomme ved Aarhus Universitet. Lasse Vestergaard, afdelingslæge på Statens Serum Institut. Bolette Søgaard, overlæge i Sundhedsstyrelsen. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Producer: Victoria Touveneau Petersen og Søren Bjørn-Hansen.

    Videnskab & Teknologi
  • 56:31
    Sygt nok

    Arven efter en 100 år gammel nobelpris

    For 100 år siden fik en dansk forsker nobelprisen i medicin og fysiologi. Arven efter zoolog og fysiolog Schack August Steenberg Krogh og hustruen Maries forskning er tydelig den dag i dag. Han grundlagde dansk insulinproduktion og dannede skole inden for en række videnskabelige felter. Sygt nok kigger nærmere på en af de mest indflydelsesrige forskere i lægevidenskabens historie, på forskellen mellem nobelprisen i medicin i 1920 og i dag - og gætter på hvem der modtager nobelprisen i medicin i 2020. Medvirkende: Helge Kragh, videnskabshistoriker og professor emeritus ved Niels Bohr Institutet. Jens Frey Halling, post doc ved Københavns Universitets og medlem af August Krogh Klubben. Mads Krogsgaard Thomsen, koncerndirektør i Novo Nordisk. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Producer: Søren Bjørn-Hansen.

    Videnskab & Teknologi
  • 56:14
    Sygt nok

    Hvorfor spiser vi mikrodoser af ulovlige stoffer?

    Tusindvis af danskere spiser små doser af LSD og svampe i hverdagene - mikrodoser kaldes det. Doserne er så små, at der ikke er nogen direkte effekt - man bliver altså ikke skæv af dem. Men spørger man brugerne, hjælper mikrodoserne dem til at fokusere, blive mere kreative og alt muligt andet. Men virker det? Hvordan kan stoffer, man ikke kan mærke overhovedet gøre en forskel? Sygt nok tager et trip ind i en verden af svampedyrkning, frimærker og en hel del placebo. Medvirkende: David Erritzøe, læge og klinisk forsker i psykedeliske stoffer ved Imperial College London. Margit Anne Petersen, lektor ved Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet. Martin Kufahl, formand for Psykedelisk Samfund. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Producer: Søren Bjørn-Hansen.

    Videnskab & Teknologi
  • 57:28
    Sygt nok

    Den forvirrende forhud

    Debatten raser endnu engang: Skal omskæring af drengebørn forbydes? Diskussionen er kompliceret og kontroversiel. Men hvad er det egentlig, vi diskuterer? Sygt nok vender tilbage til vores serie om anatomiens evolution og ser denne gang på, hvordan vi mennesker fik vores penis - og dermed vores forhud. Hvad består forhuden egentlig af, og hvad er dens funktion? Hvorfor er omkring 30 procent af verdens mænd omskåret - og hvad siger forskningen om konsekvenserne af indgrebet? Medvirkende: Jørgen Hoppe, speciallæge i Almen medicin og forsker i forhud og omskæring. Morten Frisch, leder af SEXUS og overlæge og epidemiolog ved Statens Serum Institut. Jørn Madsen, evolutionsbiolog og oversætter af Arternes Oprindelse. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Producer: Søren Bjørn-Hansen.

    Videnskab & Teknologi
  • 54:54
    Sygt nok

    Hvorfor skal vi bruge masker?

    I begyndelsen af corona-krisen frarådede Sundhedsstyrelsen brugen af masker mod Covid-19. Men efter flere måneders overvejelser besluttede regeringen for nylig at indføre maskepåbud i offentlig transport i Danmark. Hvad ændrede sig? Kom der ny forskning om maskernes effektivitet? Hvorfor tog det så lang tid, før Sundhedsstyrelsen anbefalede masker - og virker maskerne overhovedet? Sygt nok beder eksperter og myndigheder forklare strategien og ideen bag masker og mundbind - og ser på spritny forskning fra Afrika i mundbinds effektivitet i en pandemi. Medvirkende: Brian Kristensen, sektionsleder ved Statens Serum Institut. Christine Stabel-Benn, klinisk professor ved Syddansk Universitet. Bolette Søborg, overlæge ved Sundhedsstyrelsen. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Producer: Søren Bjørn-Hansen.

    Videnskab & Teknologi
  • 57:25
    Sygt nok

    Misinformation eksploderer under corona-krisen

    Siden begyndelsen af corona-pandemien har der floreret et hav af myter, misforståelser og konspirationer om virusset og indsatsen for at inddæmme spredningen. Mængden af misinformation er kun taget til, og har ifølge flere undersøgelser kostet tusindvis af menneskeliv. Det faktabaserede samfund er under pres. Men hvor kommer misinformationen fra - og hvorfor opstår den? Sygt nok bevæger sig på udebane til en snak om superspredere på sociale medier, konspirationsteoretikere og kampen om sandheden. Medvirkende: Eske Vinther-Jensen, direktør ved Common Consultancy. Inge Kristensen, direktør for Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Lone Simonsen, pandemiforsker og professor ved RUC. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Producer: Søren Bjørn-Hansen.

    Videnskab & Teknologi
  • 57:15
    Sygt nok

    Gør corona os syge på langt sigt?

    Danmark er nu otte måneder inde i corona-pandemien. Rundt om i verden rapporteres der om invaliderende langtidseffekter af Covid-19. Patienter oplever alt fra muskelsmerter og træthed til hjerneskader og mistet lugtesans. Har vi stadig kun set begyndelsen på sygdommens hærgen, eller får alt med Covid-19-stemplet bare ekstra opmærksomhed? Sygt nok beder et panel af forskere om at gøre status over, hvad vi ved om de langsigtede effekter af Covid-19 i Danmark. Medvirkende: Terese Katzenstein, overlæge i infektionsmedicin, Rigshospitalet. Jan Christensen, seniorforsker i Ergo- og Fysioterapi ved Rigshospitalet. Jann Mortensen, overlæge og professor i klinisk fysiologi og nuklearmedicin, Rigshospitalet. Andreas Fløe, læge og PhD ved Lungemedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Producer: Søren Bjørn-Hansen.

    Videnskab & Teknologi
  • 56:42
    Sygt nok

    Dårlige tænder kan gøre din krop syg

    Når du børster tænder, beskytter du måske hele kroppen mod sygdom. Tænderne og mundens hygiejne og tilstand har nemlig afgørende betydning for dit helbred generelt. En dårlig tand kan forhindre, at du kan blive opereret, og infektioner i tandkødet kan have fatale konsekvenser for dit hjerte - eller betyde at du får leddegigt. Flere og flere eksperter i både tænder og infektioner er begyndt at fokusere på den forbindelse og betydningen for folkesundheden. For hvis tænderne er så afgørende for vores folkesundhed, hvorfor er de så ikke dækket af sygesikringen? Medvirkende: Palle Holmstrup, professor i Paraodontologi ved Københavns Universitet. Peter Riis, overlæge og professor ved Herlev/Gentofte Hospital og Københavns Universitet. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Producer: Søren Bjørn-Hansen.

    Videnskab & Teknologi
  • 56:12
    Sygt nok

    Sjældne sygdomme

    Der er sygdomme, vi alle skal igennem: Forkølelse, influenza og almindelige børnesygdomme. De er næsten universelle. Og så er der den anden ekstrem: De sjældne sygdomme, der er så usædvanlige, og som så få lider af, at de er næsten umulige at opdage. Særlige læger er specialiserede i at opdage og diagnosticere dem. Og en danskudviklet søgemaskine hjælper i dag praktiserende læger verden over med at opdage, når de står med noget usædvanligt. Med moderne genteknologi er opgaven med at diagnosticere sygdommene blevet lettere for specialisterne. Medvirkende: Sabine Grønborg, overlæge ved Center for Sjældne Sygdomme på Rigshospitalet. Ole Winther, professor ved DTU Compute og Computational Biology på Københavns Universitet. Vært: Maja Thiele, læge og forsker i leversygdomme. Produceret af: Søren Bjørn-Hansen.

    Videnskab & Teknologi
  • 57:01
    Sygt nok

    Vores vidunderlige bagdel

    Tænker du nogensinde over, hvad det er, du sidder på dagen lang? Hvis du gik og troede, at din bagdel blot er en blød pude, som er lavet til at tage med overalt, så tager du grueligt fejl! Din bagende, popo, numse eller bare røv har spillet en afgørende rolle i menneskehedens evolutionshistorie. For uden vores unikke kæmpemuskel, gluteus maximus, var vi måske aldrig blevet intelligente. Sygt nok zoomer ind på, præcist hvor afgørende det er, og har været, at have en god røv. Medvirkende: Jørn Madsen, biolog og underviser i evolutionsbiologi på Københavns Universitet. Morten Zacho, studielektor ved institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Producer: Søren Bjørn-Hansen. (Sendt første gang 29. maj).

    Videnskab & Teknologi
  • 57:12
    Sygt nok

    Drukturens konsekvenser

    Vi danskere elsker alkohol. Sprut, bajere og vin er en stor del af vores kultur. Det samme er den ublu beruselse: Fra studentervogne med spritstive unge til Rosé-kæferten i sommerhuset. Men hvad er konsekvenserne af vores kærlighedsaffære med alkohol? Hvad gør det ved kroppen at fylde den med store mængder sprit i en periode? Hvad betyder det for dem, der ikke drikker, at stå uden for festen? Og har alkoholrusen spillet en afgørende rolle for vores kulturelle udvikling? Medvirkende: Anette Søgaard Nielsen, professor og leder af Enheden for Klinisk Alkoholforskning ved SDU. Lars-Henrik Schmidt, professor i filosofi og pædagogik, Leder af Socialanalytisk Forskningsenhed ved Aarhus Universitet. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Producer: Søren Bjørn-Hansen.

    Videnskab & Teknologi
  • 57:27
    Sygt nok

    Vores mystiske næse

    Midt i vores ansigt sidder et underligt organ. Næsen. Du ved det måske ikke, men den er ret unik. Stort set ingen dyr, udover mennesket, har en næse. Men hvorfor har vi den? Og hvad bruger vi den til. I afsnit to af Sygt noks serie om anatomiens evolution, bevæger vi os fra bagdelen til den anden ende af kroppen. Næsen er nemlig fyldt med mysterier. Ja faktisk er forskerne stadig ikke helt enige om, hvorfor vi overhovedet har en næse. Medvirkende: Jørn Madsen, biolog og underviser i evolutionshistorie. Jørgen Olsen, professor og underviser i anatomi ved KU. Anette Kjeldsen, professor i Øre- næse- halssygdomme ved OUH. Vært: Maja Thiele. Producer: Søren Bjørn-Hansen.

    Videnskab & Teknologi
  • 55:59
    Sygt nok

    Er fremtidens hjerte kunstigt?

    Kirurger ved Rigshospitalet har for første gang installeret et 100 procent kunstigt hjerte i en dansk patient. Hjertetransplantationer har eksisteret siden 1960'erne, så selve operationen er rutine. Men det kunstige hjerte er et kæmpe skridt ind i en fremtid, hvor ventelister på donororganer måske er fortid. En fremtid, hvor organer kan skiftes lige så problemfrit som nedslidte hofter - eller genopbygges indefra ved hjælp af virus. Medvirkende: Finn Gustafsson; Professor i hjertesvigt og transplantation ved Rigshospitalet. Peter Skov Olsen; Overlæge og hjertekirurg ved Rigshospitalet. Ditte Caroline Andersen; Seniorforsker i regenerativ medicin ved Odens Universitetshospital. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Producer: Søren Bjørn-Hansen.

    Videnskab & Teknologi