Live kanaler

Sygt nok
57:13

Corona-Danmark i knæ eller kampklar?

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Corona-udmattelsen breder sig. Trætheden og trægheden slår tydeligt igennem både hos hver enkelt af os og i sundhedsvæsenet og politiets statistikker. Vi orker ikke at blive ved med at gøre os umage, at tage en for holdet eller at udskyde basale behov til et senere tidspunkt på den anden side af en jul fyldt med forbud og et nytår uden gang i gaden. Men hvilke konsekvenser har det både på sygehusene og i resten af samfundet, at stemningen og kampgejsten er anderledes nu end i foråret, når smittetrykket samtidig stiger til højder, vi ikke har set siden dengang? Og hvilke tømmermænd står vi under alle omstændigheder tilbage med efter "dansen med corona"? Radiovært og læge Maja Thiele er selv dødtræt af corona og bekymret for epidemiens ofre. Men hun gruer også for alle dem, der risikerer at ryge med i faldet, fordi corona har stjålet opmærksomhed og økonomi fra andre grupper. Medvirkende: Michael Bang Petersen, professor på Aarhus Universitet og Jakob Kjellberg, professor på VIVE. Producer: Victoria Touveneau. Vært: Maja Thiele, læge og forsker.