Terroristerne
27:00

Egyptersagen

Det startede som en simpel brandstiftelse i Aarhus, men da politiet ransager et hjem i Gellerupparken i Århus, finder de spor, der forbinder tre egyptere til international islamistisk terrorisme. Spor der leder hele vejen til USA og den første bombning af World Trade Center i 1993. I lejligheden finder politiet også en liste med navnene på kemikalier, der bruges til at fremstille bomber og et kort over København med cirkler om syv lokaliteter. Og da det viser sig, at to af egypterne er medlemmer af Al-jamaa al-Islamyah, som på det tidspunkt var en berygtet terrororganisation fra Egypten ledet af en mand kendt som den Blinde Sheik, ligner det en smal sag for anklagemyndigheden. Men så let går det ikke. Mød sagens anklager, Villy Sørensen og forfatter og journalist Matias Seidelin, der har skrevet en bog om sagen. I studiet: Vært Casper Walbum Høst og retskorrespondent Trine Maria Ilsøe.

    Flere i samme serie

      Nyheder & Aktualitet