Videnskabens Verden: Den gennemsnitlige dansker

Sendt første gang d.

Det mest almindelige efternavn i Danmark er Jensen. Den gennemsnitlige danske kvinde bliver 81,9 år gammel og et gennemsnitligt par med børn har knap 600.000 kroner til rådighed om året. I øjeblikket bliver en hel række danskeres gener sekventeret - nu skal der også laves et gennemsnitligt dansk genom.
Tilrettelæggelse: Kristoffer Frøkjær-Jensen og Marie Hougaard.
www.dr.dk/p1/videnskabensverden
(Sendes også onsdag 20.03,
lørdag 19.03 og søndag 6.03).

Det mest almindelige efternavn i Danmark er Jensen. Den gennemsnitlige danske kvinde bliver 81,9 år gammel og et gennemsnitligt par med børn har knap 600.000 kroner til rådighed om året. I øjeblikket bliver en hel række danskeres gener sekventeret - nu skal der også laves et gennemsnitligt dansk genom.
Tilrettelæggelse: Kristoffer Frøkjær-Jensen og Marie Hougaard.
www.dr.dk/p1/videnskabensverden
(Sendes også onsdag 20.03,
lørdag 19.03 og søndag 6.03).

Mere Videnskabens Verden

Videnskabens Verden: Klimaforskningens historie

1. aug. 2017 kl. 13:33
0:27:00
FNs klimapanel blev oprettet i 1988 - IPCC - Intergovernmental Panel on Climate Change. Men faktisk var der forskere, der for mere end 100 år siden spekulerede på, om den menneskeskabte ophobning af CO2 i atmosfæren kunne føre til en stigning af den globale temperatur, fortæller Kristian Hvidtfeldt Nielsen, der er videnskabshistoriker på Århus Universitet.
Medvirkende: Kristian Hvidtfeldt Nielsen, lektor og leder af Center for Videnskabsstudier, Århus Universitet, Torben Schmith, seniorforske...
FNs klimapanel blev oprettet i 1988 - IPCC - Intergovernmental Panel on Climate Change. Men faktisk var der forskere, der for mere end 100 år siden spekulerede på, om den menneskeskabte ophobning af CO2 i atmosfæren kunne føre til en stigning af den globale temperatur, fortæller Kristian Hvidtfeldt Nielsen, der er videnskabshistoriker på Århus Universitet.
Medvirkende: Kristian Hvidtfeldt Nielsen, lektor og leder af Center for Videnskabsstudier, Århus Universitet, Torben Schmith, seniorforsker ved DMI.
www.dr.dk/p1/videnskabensverden
(Sendt første gang 25. april).

Videnskabens Verden: Sådan blev Månen dannet

25. jul. 2017 kl. 13:33
0:27:00
Den hænger lige oppe over vores hoveder, og det er næsten 50 år siden, at vi første gang sendte mennesker til Månen, men hvordan blev Månen egentlig dannet? Det har der været forskellige teorier om. Den nyeste forklaring involverer enorme kræfter - himmellegemer, der bragede ind i Jorden og flåede materiale væk fra den unge Jord, godt og vel 50 mio. år efter den blev skabt.
Tilrettelæggelse: Charlotte Koldbye, Sofie Strøbeck.
www.dr.dk/p1/videnskabensverden
(Sendt første gang 16. maj).
Den hænger lige oppe over vores hoveder, og det er næsten 50 år siden, at vi første gang sendte mennesker til Månen, men hvordan blev Månen egentlig dannet? Det har der været forskellige teorier om. Den nyeste forklaring involverer enorme kræfter - himmellegemer, der bragede ind i Jorden og flåede materiale væk fra den unge Jord, godt og vel 50 mio. år efter den blev skabt.
Tilrettelæggelse: Charlotte Koldbye, Sofie Strøbeck.
www.dr.dk/p1/videnskabensverden
(Sendt første gang 16. maj).

Videnskabens Verden: Ny genteknologi sætter turbo på planteforædling

18. jul. 2017 kl. 13:33
0:30:08
Danske forskere foreslår at genmodificere vilde planter for at gøre dem spiselige. Den folkelige modstand mod genmodificering spøger stadig, og derfor vil forskerne ikke flytte gener fra en organisme til en anden. Ved hjælp af en helt ny teknik vil de i stedet knock-oute udvalgte gener, så vi får lyst til at sætte tænderne i planterne.
Tilrettelæggelse: Charlotte Koldbye; Hisar Sindi.
www.dr.dk/p1/videnskabensverden
(Sendt første gang 8. marts).
Danske forskere foreslår at genmodificere vilde planter for at gøre dem spiselige. Den folkelige modstand mod genmodificering spøger stadig, og derfor vil forskerne ikke flytte gener fra en organisme til en anden. Ved hjælp af en helt ny teknik vil de i stedet knock-oute udvalgte gener, så vi får lyst til at sætte tænderne i planterne.
Tilrettelæggelse: Charlotte Koldbye; Hisar Sindi.
www.dr.dk/p1/videnskabensverden
(Sendt første gang 8. marts).

Videnskabens Verden: De kloge kragefugle

11. jul. 2017 kl. 13:33
0:27:00
Vi kender dem som krager, skader, alliker og ravne. De seneste par år har hjerneforskere kastet deres kærlighed på kragefuglene.
Fugle af kragefamilien er yderst intelligente væsner. De lever i store flokke, hvor det er vigtigt at alle kender alle, og denne sociale struktur kræver efter alt at dømme en veludviklet intelligens. Blandt andet kan krager lynhurtigt lære at bruge redskaber og så har de det man kalder theory of mind - altså en idé om at andre væsner kan tænke, lige som de selv kan...
Vi kender dem som krager, skader, alliker og ravne. De seneste par år har hjerneforskere kastet deres kærlighed på kragefuglene.
Fugle af kragefamilien er yderst intelligente væsner. De lever i store flokke, hvor det er vigtigt at alle kender alle, og denne sociale struktur kræver efter alt at dømme en veludviklet intelligens. Blandt andet kan krager lynhurtigt lære at bruge redskaber og så har de det man kalder theory of mind - altså en idé om at andre væsner kan tænke, lige som de selv kan tænke.
Tilrettelæggelse: Charlotte Koldbye og Hisar Sindi.
www.dr.dk/p1/videnskabensverden
(Sendt første gang 14. marts).

Videnskabens Verden: Frygt for bakterier gør os fremmedfjendske

4. jul. 2017 kl. 13:33
0:27:00
Vi mennesker har en slags politisk hjerne. Den har ikke udviklet sig så frygteligt meget siden urtiden. Og det er en af grundene til, at der er en sammenhæng mellem vores frygt for smitte og vores holdning til indvandrere.
Indvandring er et hedt politisk emne, og mange partier scorer både høje stemmetal og masser af likes på Facebook på deres stramme integrationspolitik.
På sociale medier og på de mere klassiske medieflader debatteres der på livet løs.... for og imod indvandring.
Men tænk,...
Vi mennesker har en slags politisk hjerne. Den har ikke udviklet sig så frygteligt meget siden urtiden. Og det er en af grundene til, at der er en sammenhæng mellem vores frygt for smitte og vores holdning til indvandrere.
Indvandring er et hedt politisk emne, og mange partier scorer både høje stemmetal og masser af likes på Facebook på deres stramme integrationspolitik.
På sociale medier og på de mere klassiske medieflader debatteres der på livet løs.... for og imod indvandring.
Men tænk, hvis vores forhold til indvandrere og flygtninge handler mere om, hvem der har en større tolerance overfor fremmede bakterier end om hvem, der er mest åben over for fremmede kulturer?
Charlotte Koldbye; Anne Niluka Iversen.
www.dr.dk/p1/videnskabensverden
(Sendt første gang 2. maj).
0:36:31

- og breakdance, beats og gigantiske ghettoblastere er noget helt nyt

0:23:59

Er et åbent parforhold bedre for os?

0:25:53

Psykologen kommer med et overraskende bud

0:27:00

- men er der reelt noget bag det?

0:57:00

fra Mariah Carey og Meat Loaf til Extreme og Guns N' Roses

0:14:05

Interview med St. Vincent lige før hendes koncert - et af årets højdepunkter