Live kanaler

Er hun stadig en ung, blond pige? Højskolesangbogen 2020

Hvis der er noget der er dansk, så er det Højskolesangbogen. Den nye 19. udgave kom på gaden d. 12. november 2020 med 150 nye sange om Danmark lige nu. Men fungerer Björk som fællessang? Kan man lave en højskolesang om delebørn? Passer en sang om en muslimsk højtid i den danske Højskolesangbog? I denne serie tager Celine Haastrup dig med en tur rundt om de nye sange og arbejdet med den nye udgave, hvor 10.000 mulige højskolesange sange bliver til 601; til de hemmelige møder hvor hver sang bliver diskuteret og vurderet og til sangaftener, hvor de nye sange bliver prøvet af.

Musik

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Alle udsendelser

  • 49:53
    Er hun stadig en ung, blond pige? Højskolesangbogen 2020

    Er den bog også til mig?

    Hele Danmark har sunget Morgensang på TV, og dansk fællessang er bare skønt. Eller er det? Niels Lyhne Løkkegård er kunstner og har vakkumpakket en Højskolesangbog fordi han synes det danske sangfællesskab er klaustrofobisk og konservativt. Den nye højskolesangbog forsøger faktisk at række ud til et Danmark i forandring med skilsmissefamilier, delebørn, klimakrise og nye seksualkulturer, men hvad siger publikum på Testrup Højskole til det? Og nu skal den sangbog da også se at blive færdig.

    Musik
  • 50:56
    Er hun stadig en ung, blond pige? Højskolesangbogen 2020

    Balladen om Ramadanen

    Højskolesangbogen blev forsidestof og prime time nyhed da det kom frem at sangen "Ramadan i København" måske skulle med i den nye Højskolesangbog. Men måske skal man lige synge den først? Næstformand i Dansk Folkeparti Morten Messerschmidt er i studiet for at afprøve sangen. Og Mohsin Aslam, der elsker danske højskolesange, jubler over, at der nu også er en sang som handler om ham. Sangbogsudvalget kæmper til gengæld lidt med sangens rytmer og optakt - og er der egentlig nattergale på Nørrebro? Publikum på Testrup Højskole må afprøve om den holder.

    Musik