Live kanaler

Hammer og Cilius

Mathias Hammer og Frederik Cilius er kendt som de duellerende holdkaptajner i 'Den Klassiske Musikquiz' på DR K. Nu lægger de stridsøkserne på hylden og rotter sig i stedet sammen i en programrække om den musik de begge elsker. Med nørdernes passion, nysgerrighed og humor kaster de sig i hvert program over et nyt musikalsk tema, og får deres holdninger udfordret af gæster i studiet. www.dr.dk/p2

Musik

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Alle udsendelser

  • 1:15:00
    Hammer og Cilius

    Etuder

    Mathias Hammer og Frederik Cilius kaster sig i dag over etuder. Det skulle de have gjort meget mere, for meget længe siden, for ingen bliver musiker uden. Og de der har spillet allerflest, bliver de allerbedste. De der spiller færre, risikerer at ende som radioværter.... Men hvad er der i de her etuder - og har de overhovedet noget med musik at gøre? Hammer og Cilius dykker ned i det temmelig omfattende repertoire, for at undersøge sagen. www.dr.dk/p2

    Musik
  • 1:15:00
    Hammer og Cilius

    Latinamerikansk musik

    "Det er som om at det altid er Johannes Brahms eller Robert Schumann der har svaret. Kunne i ikke lave et program hvor i undersøger latinermusikken", skrev 23-årige Frederik til Hammer og Cilius - som tager udfordringen op i denne udsendelse. Er der mere i den klassiske latinamerikanske musik end friske rytmer? Og hvordan er det nu med tango og bossa nova - og hvad det alt sammen hedder - i symfonisk musik? Værter: Mathias Hammer og Frederik Cilius. www.dr.dk/p2

    Musik
  • 1:14:59
    Hammer og Cilius

    Carl Nielsen med gul etiket

    DR Symfoniorkestret har fået kontrakt med det ærværdige, gamle pladeselskab Deutsche Grammophon. Alle Carl Nielsens seks symfonier skal de indspille. I den anledning lytter Mathias Hammer og Frederik Cilius til nogle af de temmelig mange indspilninger, der findes i forvejen. Hvad er godt og hvad er skidt, hvem holder og hvem gør ikke - og hvad skal der egentlig til, for at få Carl Nielsen til at lykkes? www.dr.dk/p2

    Musik
  • 1:14:59
    Hammer og Cilius

    Der var én, der var to

    Der findes masser af berømte violin- og klaverkoncerter, og de bliver spillet over hele verden hele tiden. Men en gang imellem har komponisterne også lyst til at prøve noget nyt, og derfor findes der også en række værker, hvor der er to eller flere solister. I dag har Mathias Hammer og Frederik Cilius fundet nogle af koncerterne med flere solister frem, og de må konstatere, at der ofte er en grund til, at disse koncerter ikke bliver spillet så ofte. Og det på trods af at der er kendte navne som Beethoven og Schumann med i spillet. www.dr.dk/p2 (Sendt første gang 8. oktober 2020).

    Musik
  • 1:17:00
    Hammer og Cilius

    Musikken blomstrer

    Man bliver i godt humør af at kigge på en farvestrålende buket blomster, så der er ikke noget at sige til, at mange komponister har ladet sig inspirere af blomster til at skrive skøn musik. I dag lytter Mathias Hammer og Frederik Cilius til blomstermusik. Der er meget godt, men de kan ikke lade være med at savne lidt kant. www.dr.dk/p2

    Musik
  • 1:14:35
    Hammer og Cilius

    Påskens musik

    Påsken er kristendommens vigtigste højtid, og fortællingen om Jesus' sidste dage har i århundreder inspireret komponister til at skrive stor musik. I dag lytter Mathias Hammer og Frederik Cilius til påskemusik, men de har lidt svært ved at komme i påskehumør, så snakken går om Wagners lange operaer og om dirigenten James Levines hårpragt! www.dr.dk/p2

    Musik
  • 1:14:36
    Hammer og Cilius

    Vi elsker Brahms

    Det er nemt at elske Brahms, men han er altså også lidt træls en gang imellem, mener Mathias Hammer. Frederik Cilius protesterer, men indrømmer, at musikken måske en gang imellem er noget akademisk. Men det ændrer ikke ved, at de begge elsker Brahms og næsten ikke kan vælge, hvilke af de mange fabelagtige værker de skal spille. Og de glæder sig. www.dr.dk/p2

    Musik
  • 1:14:37
    Hammer og Cilius

    Åbn munden og syng!

    Frederik Cilius indrømmer blankt, at han intet ved om kormusik. Så det er Mathias Hammer, der tager føringen og præsenterer Frederik for kormusik igennem fire århundreder. For der sker nemlig noget helt særligt, når det er den menneskelige stemme, der frembringer musikken. Det er de begge to enige om. www.dr.dk/p2

    Musik
  • 1:14:37
    Hammer og Cilius

    Hvordan lød det i 1921?

    I dag skruer Hammer og Cilius tiden 100 år tilbage. Ved indgangen til de brølende 20'ere lød den klassiske musik på så mange forskellige måder, at det er svært at sætte en etiket på. Frederik Cilius undrer sig over Gabriel Faurés popularitet, mens Mathias Hammer bliver fascineret af Rued Langgaards mystiske beskrivelse af sit eget værk Sfærernes musik. www.dr.dk/p2

    Musik
  • 1:14:34
    Hammer og Cilius

    Fra ung og vild til gammel og afklaret

    Vi bliver klogere med alderen, og dygtigere, og det gælder også komponister. Derfor kan der være meget stor forskel på, hvordan en komponists ungdomsværk og det modne værk lyder. I dag lytter Mathias Hammer og Frederik Cilius til komponisters musik i hver ende af deres liv. Og nogle af komponisterne rykker sig helt vildt. www.dr.dk/p2

    Musik
  • 1:15:00
    Hammer og Cilius

    Operaens kvinder

    De har det ikke let, kvinderne i 1800-tallets operaer. Skulle de have lyst til en mand og noget lir eller simpelt bare deres frihed, uden at der er nogen der bestemmer over dem, så skal de dø. I dag hilser Mathias Hammer og Frederik Cilius på nogle af kvinderne og fejrer deres mod til være den de er, selv om det koster dem livet. www.dr.dk/p2

    Musik
  • 1:14:36
    Hammer og Cilius

    Fra folkedybet til koncertsalen

    Jyske folkesange, jødisk kletzmermusik, tysk minnesang. Folkemusikken er en stor inspiration for mange klassiske komponister, når de skriver musik. I dag spiller Mathias Hammer og Frederik Cilius musik, der er har rødder i folkemusikken, og de har blandt andet et Jysk sammenpluk på programmet. www.dr.dk/p2

    Musik
  • 1:14:29
    Hammer og Cilius

    Hold lige en pause

    Musik skal ikke bare spilles, den skal også ånde, og derfor er pausen og vejrtrækningen en væsentlig del af det at spille musik. I dag lytter Mathias Hammer og Frederik Cilius efter åndedrag i musikken og bliver imponeret over, hvor meget luft der skal til for at lave musik. Og de kan ikke lade være med at grine af de komponister, der elsker at drille med de uventede pauser. www.dr.dk/p2

    Musik
  • 1:14:29
    Hammer og Cilius

    At rejse er at - skrive musik

    Selv om det var besværligt og tog lang tid, så rejste komponister i gamle dage også, og gerne langt væk. Og nye breddegrader blev til ny musik fra så forskellige egne som Skotland, USA og Nordafrika. I dag lytter Mathias Hammer og Frederik Cilius til musik, der er inspireret af rejser. Men spørgsmålet er, om man kan høre de fjerne egne i musikken? www.dr.dk/p2

    Musik
  • 1:14:29
    Hammer og Cilius

    Sorgens sange og båthorn

    Musikken efter 1945 er umulig at sammenfatte i én overskrift, for aldrig har komponister stået friere end nu. I dag spiller Mathias Hammer og Frederik Cilius musik, som har det til fælles, at den hører til i kategorien "ny musik". Men den kunne ikke være mere forskellig, for der er både en klagesang for Hiroshimas ofre for atombomben og et skævt smil båret frem af en koncert for båthorn. www.dr.dk/p2

    Musik
  • 1:15:00
    Hammer og Cilius

    Er det Bach?

    Hvorfor kan det samme stykke musik lyde så forskelligt? Musik er noder på et stykke papir, men når kunstnerne får fat i det, så begynder fortolkningen. I dag taler Mathias Hammer og Frederik Cilius om fortolkninger af klassisk musik, og blandt andet om, hvor meget kunstneren må fylde. Og der er sandelig nogle, der fylder meget, måske også for meget? For hvem er det egentlig man hører, når Glenn Gould spiller Bach? Er det Bach eller Glenn Gould? www.dr.dk/p2

    Musik
  • 1:15:00
    Hammer og Cilius

    Ond, ondere, ondest

    Opera er fuld af skurke, og de er sandelig ikke rare. Lago ødelægger sin vens ægteskab, Nattens dronning kræver at hendes datter slår sin far ihjel, Scarpia afpresser Tosca til sex. I dag gyser Mathias Hammer og Frederik Cilius over, hvor onde mennesker kan være - samtidig med, at de synger de flotteste arier. www.dr.dk/p2 (Sendt første gang 30. januar 2020).

    Musik
  • 1:14:59
    Hammer og Cilius

    Lyden af et land

    Musik kan, ligesom sproget, være med til at definere en nation, og især i 1800-tallet var komponisterne meget optaget af at skrive musik, der passede lige præcis til deres eget land. I dag tager Mathias Hammer og Frederik Cilius på rundtur i den nationale musik, og der er både krigerisk marchmusik og blid poetisk musik på vejen. www.dr.dk/p2 (Sendt første gang 9. januar 2020).

    Musik
  • 1:14:20
    Hammer og Cilius

    Julen har bragt

    Musik er der masser af i julen, og klassiske julemusik er det flotteste og mest traditionsrige, der findes. Men julen er har også givet anledning til virkelig kiksede forsøg på at skabe julestemning, med operasangere der udstiller deres dårlige smag og sentimental musik, der kan give kvalme. I dag har Mathias Hammer og Frederik Cilius julemusik med, både af det bedste og af det værste. www.dr.dk/p2

    Musik
  • 1:14:28
    Hammer og Cilius

    Fra klassisk til pop

    Det er ikke kun Mathias Hammer og Frederik Cilius der ved, at der findes en skatkiste af skønne melodier i den klassiske musik. Det ved pop- og rockmusikerne også, og de låner begejstret fra deres klassiske kolleger. I dag spiller Mathias og Frederik både Freddie Mercury & Queen, Jane Birkin og Mika, for de har alle sammen brugt klassisk musik i deres egne numre. Nogle med mere held end andre! www.dr.dk/p2

    Musik
  • 1:04:59
    Hammer og Cilius

    Kan man høre vinden blæse?

    Vinden i de florlette gardiner, lyden af månens stråler, nat ved et romersk tempel. Den impressionistiske musik er fuld af stemninger og sanseindtryk, og i dag tager Mathias Hammer og Frederik Cilius på rundtur i nogle af disse musikalske malerier. Det er skønt, synes Mathias, mens Frederik godt kan savne noget fremdrift. www.dr.dk/p2 (Redigeret genudsendelse fra 6. februar).

    Musik
  • 1:14:11
    Hammer og Cilius

    Hendes musik er for maskulin for en kvinde

    Kvindelige komponister har måtte lægge ører til meget gennem tiderne, alene fordi de var kvinder. Men i disse år bliver kvindelige komponisters musik fundet frem fra skuffer og skabe, og der er så meget god musik, konstaterer Mathias Hammer og Frederik Cilius. I dag lytter Hammer og Cilius til musik af kvinder gennem to århundreder, og der er et par gedigne overraskelser iblandt. www.dr.dk/p2

    Musik
  • 1:15:00
    Hammer og Cilius

    Grænsebryder og borgerdyr

    Mathias Hammer og Frederik Cilius bliver lykkelige, da de får en mail fra en lytter, som opfordrer dem til at spille musik af Richard Strauss. Den tyske komponist levede et udramatisk og borgerligt familieliv i en enormt dramatisk tid med to verdenskrige. Og så skrev han en række mesterværker, som stadig spilles over hele verden, både i operahusene og i koncertsalene. www.dr.dk/p2

    Musik
  • 1:14:59
    Hammer og Cilius

    Usentimental musik - kan det være smukt?

    I er et par sentimentale gamle tanter, skriver en lytter og spørger, om Mathias Hammer og Frederik Cilius kun kan lide sentimental musik? Den udfordring kan Mathias og Frederik ikke sidde overhørig, så de har fundet musik frem, som ikke forsøger at vække nogle følelser overhovedet, og musik som er konstrueret efter stramme regler. Og komponisterne er kendte: Bach, Stravinskij og Carl Nielsen, blandt andre. www.dr.dk/p2

    Musik
  • 1:15:00
    Hammer og Cilius

    Tyveri eller inspiration

    Man kan jo godt finde på noget, som andre allerede har fundet på, siger Frederik Cilius, men Mathias Hammer har nogle overbevisende eksempler med på komponister, som har ladet sig inspirere - eller lånt - fra andre kollegers musik. Hammer og Cilius handler i dag om det musikalske lån, og der er store navne blandt "lånerne", Beethoven for eksempel. www.dr.dk/p2

    Musik
  • 1:15:00
    Hammer og Cilius

    Musikken i Matador

    Hvem skulle have troet det? Frederik Cilius er hardcore Matadorfan og så i en periode hele serien en gang om året! Sådan har Mathias Hammer det ikke, men de er begge to enige om, seriens måde at bruge musikken på er fantastisk. Og så er der jo masser af klassisk musik i Matador, og den spiller Hammer og Cilius noget af i dag. www.dr.dk/p2

    Musik
  • 1:15:00
    Hammer og Cilius

    Hvorfor er musical ikke opera?

    Tryllefløjten er en opera, Phantom of the opera er en musical. Men hvorfor er det sådan? Hvad er forskellen, og hvordan kan man høre det? I dag har Mathias Hammer og Frederik Cilius masser er musicalnumre med, og en lille smule opera, og inspireret af en lyttermail, kaster de sig ud i et forsøg på at definere hvad, der er hvad. www.dr.dk/p2

    Musik
  • 1:14:59
    Hammer og Cilius

    Rør, blade og mundstykker

    Kammermusik for træblæsere tiltaler Frederik Cilius. Mathias Hammer er mere skeptisk. Sammen går de på opdagelse i musikken for fløjte, obo, klarinet og fagot. Og Frederik forklarer Mathias hvorfor det er så svært for træblæsere at intonere rent, og hvorfor der er så mange forskellige typer klarinetter. www.dr.dk/p2

    Musik
  • 1:15:00
    Hammer og Cilius

    To Russiske mestre

    Vi har glædet os SÅ meget, siger Mathias Hammer og Frederik Cilius, som tager fat på to af deres yndlingskomponister, Sjostakovitj og Prokofjev. Begge komponister var russere og levede samtidig, og alligevel er deres musik meget forskellig. De beskriver henholdsvis det indre og det ydre liv, mener Frederik, mens Mathias bemærker, at hvor Prokofjev rejste ud til et internationalt liv, blev Sjostakovitj hjemme i Sovjet hele livet. www.dr.dk/p2

    Musik
  • 1:15:00
    Hammer og Cilius

    Gal og genial

    Robert Schumann er indbegrebet af det store romantiske geni. Men han var også martret af psykisk sygdom, og det kan høres i musikken, siger Mathias Hammer, der eeelsker Schumann. Frederik Cilius, derimod, har sine forbehold. "Ham er jeg ikke sikker på, at jeg lyst til at lære at kende". I dag er der Schumann hele vejen igennem, fra de frenetiske klaverværker til den store symfoni. www.dr.dk/p2

    Musik
  • 1:15:00
    Hammer og Cilius

    Træskodans og mørk melankoli

    Efteråret kalder på mange følelser, og ofte er det de mørke og melankolske. Vi siger farvel til solen og sommeren, og det er jo altid vemodigt. Men det er jo høsttid og dermed traditionelt en festtid. I dag spiller Mathias Hammer og Frederik Cilius efterårsmusik, både den man kan danse til og den, som man kan bruge til at ruste sig til vinterens komme. www.dr.dk/p2

    Musik
  • 1:15:00
    Hammer og Cilius

    I munden på hinanden - operaensembler

    I munden på hinanden - operaensembler Opera er fuld af pragtfulde duetter, terzetter og kvartetter, hvor flere sangere synger sammen. I dag spiller Mathias Hammer og Frederik Cilius operaensembler, og de er helt enige om, at noget af den bedste operamusik findes netop her - selv om det er tæt på umuligt at følge med i hvad der foregår, når flere sangere synger i munden på hinanden. www.dr.dk/p2

    Musik
  • 1:15:00
    Hammer og Cilius

    Russerne kommer

    Russisk musik er meget genkendelig, fordi den ofte bygger på russiske folkesange. Og både Mathias Hammer og Frederik Cilius eeelsker det. Så i dag går Hammer og Cilius på opdagelse i den russiske musik, og der er mange perler. Kendt og elsket musik af Tjajkovskij og den mindre kendte af Balakirev, det er noget af det som de to hiver ned fra hylden. www.dr.dk/p2

    Musik
  • 1:15:00
    Hammer og Cilius

    Det er nordisk - men kan det høres?

    Man kan sagtens nævne en national komponist fra Danmark, Norge og Finland, mener Mathias Hammer og Frederik Cilius. Men hvad med Sverige? Hvilken komponist har egentlig førertrøjen på dér? I dag spiller Hammer og Cilius nordisk musik og forsøger at finde de særlige nationale kendetegn, som komponisterne har - eller måske ikke har. Og selvfølgelig er der musik af både Carl Nielsen, Grieg og Sibelius. Men hvilken svensk komponist skal de vælge? www.dr.dk/p2

    Musik
  • 46:56
    Hammer og Cilius

    Den gode stemning

    Der er en grund til at vores - vesteuropæisk - musik lyder som den gør. Frederik Cilius kaster sig ud i en forklaring om det pythagoræiske komma, mens Mathias Hammer måbende lytter til forklaringen om naturtoner og om, hvordan man har besluttet, at instrumenter skal stemmes som de skal. Og så er der masser af musik, både stemt og ustemt. www.dr.dk/p2

    Musik
  • 50:13
    Hammer og Cilius

    Ond, ondere, ondest

    Version med korte musik-eksempler. Opera er fuld af skurke, og de er sandelig ikke rare. Jago ødelægger sin vens ægteskab, Nattens dronning kræver at datteren slår sin far ihjel, Scarpia afpresser Tosca til sex. Mathias Hammer og Frederik Cilius gyser over hvor onde mennesker kan være - mens de synger de flotteste arier. Redigeret fra 20. januar 2020. Vælg den lange version, hvis du vil høre al musikken.

    Musik
  • 46:38
    Hammer og Cilius

    Klassisk møde tegnefilm

    Version med korte musik-eksempler. Snurre Snup bliver jagtet til tonerne af Wagner, Mickey Mouse er troldmandens lærling og Tom og Jerry slås til Franz Liszt. Gamle tegnefilm er fulde af klassisk musik, og Mathias Hammer og Frederik Cilius dykker ned i filmarkivet og finder nogle af de bedste frem, mens de prøver at finde ud af om tegnefilmene er dannelse eller bare god underholdning. Redigeret fra 28. november 2019. Vælg den lange version, hvis du vil høre al musikken.

    Musik
  • 50:58
    Hammer og Cilius

    En duft af mystik

    Version med korte musik-eksempler. Europas komponister har altid været fascineret af musik fra andre dele af verden, og i 1800-tallet gik det helt amok: Afrika, Indien, Ægypten, Japan, jo længere væk jo bedre. Komponisterne hentede musik og instrumenter, der kunne være med til at vige musikken et eksotisk præg. Mathias Hammer og Frederik Cilius spiller musik med farver fra fremmede lande og prøver at finde ud af, hvad der skal til for at musikken lyder eksotisk. Redigeret fra 25. april 2019. Vælg den lange version, hvis du vil høre al musikken.

    Musik
  • 52:54
    Hammer og Cilius

    Hvordan skal man spille Vivaldi?

    Version med korte musik-eksempler. Tarmstrenge eller metalstrenge, klapper eller ej. Der er altid mange følelser involveret, når man taler om musik på originalinstrumenter. Og musikken lyder meget anderledes, når den bliver spillet på de gamle instrumenter. Mathias Hammer og Frederik Cilius taler om "opførelsespraksis", altså hvordan man skal spille især den helt gamle musik af f.eks. Vivaldi. En ting er de enige om: Kan vi ikke bare være venner alle sammen? Redigeret fra 25. juni 2020. Vælg den lange version, hvis du vil høre al musikken.

    Musik
  • 49:39
    Hammer og Cilius

    Landet uden musik

    Version med korte musik-eksempler. Der er blevet sagt mange grimme ting om engelsk klassisk musik gennem tiderne, men er det rigtigt, at engelsk musikliv er sådan en ørkenvandring? Mathias Hammer og Frederik Cilius dykker ned i den engelske musik, og den er bedre end sit rygte, konstaterer de to. Men Mathias har kun hån tilovers, når Frederik svømmer hen over Elgars lækre, storladne orkestermusik. Redigeret fra 18. juni 2020. Vælg den lange version, hvis du vil høre al musikken.

    Musik
  • 43:19
    Hammer og Cilius

    Beethoven rocks

    Version med korte musik-eksempler. Det er festår for Beethoven i år, nemlig 250-året for den berømte komponists fødsel. Beethoven er den bedste, det er Mathias Hammer og Frederik Cilius enige om. Derfor har Mathias og Frederik i dag fundet deres yndlings-Beethoven stykker frem - og så er der jo også den spøjse sang til en død puddelhund! Redigeret fra 11. juni 2020. Vælg den lange version, hvis du vil høre al musikken.

    Musik