Live kanaler

P2 Koncerten

De kvindelige symfonikere

Bemærk

Denne udsendelse er desværre ikke længere tilgængelig, men du kan finde andre udsendelser på P2 Koncerten

Indrømmet; overskriften er lidt misvisende, for gennem tiden har det ikke været mange kvinder forundt at skrive symfonier. Man mente at hvis kvinder overhovedet skulle komponere, så var det til kammeret. Denne aften er dedikeret til kvinder som skrev for orkester, fra Fanny Mendelssohn over svenske Helena Munktell og norske Signe Lund med nazisympatierne til engelske Ethel Smyth og polske Grazyna Bacewicz. Koncerten ledes af Cathrine Winnes, som også er den karismatiske fortæller i den stærkt anbefalelesesværdige TV-serie "She composes like a man". Téres Löf, klaver. Sveriges Radios Symfoniorkester. Dirigent: Cathrine Winnes. (Berwaldhallen, Stockholm 9. juni 2018). Ca. 21.00. Hviderussiske Julia Sigova, der er bosat i Malmø, spiller russisk klavermusik. Vært: Mette Greiffenberg. www.dr.dk/p2koncerten