Sangenes Blå Bog 1:8 - På Sporet af bevægelsen

Sendt første gang d.

Danmarks første højskole åbnede i 1844 i Rødding, og den nye bevægelse voksede sig hurtigt stor og stærk med en sang på læben. De unge højskolefolk havde grebet Grundtvigs tanker om at folkeånden skulle vækkes med sang, poesi og fortælling, og rundt om på de markante skoler lavede man sine egne sangbøger.
Susanna Sommer og Karen Secher tager på læsesalen og bladrer sig igennem de gulnede årgange af højskolebladet for at finde de første spor af højskolesangbogen, og de besøger Vallekilde Højskole for at se en af de tidlige sangbøger og tale med forstanderen og det nye hold højskoleelever om...

Danmarks første højskole åbnede i 1844 i Rødding, og den nye bevægelse voksede sig hurtigt stor og stærk med en sang på læben. De unge højskolefolk havde grebet Grundtvigs tanker om at folkeånden skulle vækkes med sang, poesi og fortælling, og rundt om på de markante skoler lavede man sine egne sangbøger.
Susanna Sommer og Karen Secher tager på læsesalen og bladrer sig igennem de gulnede årgange af højskolebladet for at finde de første spor af højskolesangbogen, og de besøger Vallekilde Højskole for at se en af de tidlige sangbøger og tale med forstanderen og det nye hold højskoleelever om hvad sangen i hverdagen betød og betyder.
I sangværkstedet arbejder sangskriverne Jonas Gülstorff og Katinka Bjerregaard på at skabe en ny sang til og om højskolesangbogen.
Medvirkende: Erik Lindsø, Katrine Frøkjær Baunvig, Jørgen Carlsen, Torben Smidt Hansen, elever fra Vallekilde Højskole, Jonas Gülstorff og Katinka Bjerregaard.
Værter og tilrettelæggere: Susanna Sommer og Karen Secher.
(Sendt første gang 11. marts).

Spilleliste

Mere Sangenes Blå Bog

Sangenes Blå Bog 1:8 - På Sporet af bevægelsen

10. jun. 2018 kl. 18:03
0:56:22
Danmarks første højskole åbnede i 1844 i Rødding, og den nye bevægelse voksede sig hurtigt stor og stærk med en sang på læben. De unge højskolefolk havde grebet Grundtvigs tanker om at folkeånden skulle vækkes med sang, poesi og fortælling, og rundt om på de markante skoler lavede man sine egne sangbøger.
Susanna Sommer og Karen Secher tager på læsesalen og bladrer sig igennem de gulnede årgange af højskolebladet for at finde de første spor af højskolesangbogen, og de besøger Vallekilde Højs...
Danmarks første højskole åbnede i 1844 i Rødding, og den nye bevægelse voksede sig hurtigt stor og stærk med en sang på læben. De unge højskolefolk havde grebet Grundtvigs tanker om at folkeånden skulle vækkes med sang, poesi og fortælling, og rundt om på de markante skoler lavede man sine egne sangbøger.
Susanna Sommer og Karen Secher tager på læsesalen og bladrer sig igennem de gulnede årgange af højskolebladet for at finde de første spor af højskolesangbogen, og de besøger Vallekilde Højskole for at se en af de tidlige sangbøger og tale med forstanderen og det nye hold højskoleelever om hvad sangen i hverdagen betød og betyder.
I sangværkstedet arbejder sangskriverne Jonas Gülstorff og Katinka Bjerregaard på at skabe en ny sang til og om højskolesangbogen.
Medvirkende: Erik Lindsø, Katrine Frøkjær Baunvig, Jørgen Carlsen, Torben Smidt Hansen, elever fra Vallekilde Højskole, Jonas Gülstorff og Katinka Bjerregaard.
Værter og tilrettelæggere: Susanna Sommer og Karen Secher.
(Sendt første gang 11. marts).

Sangenes Blå Bog 2:8 - På sporet af melodien

17. jun. 2018 kl. 18:03
0:54:03
Sangskatten kan kun leve, hvis den har melodier vi gider synge.
Så næste nedslag i højskolesangbogens historie er i 1922, hvor den omvæltende melodibog udkommer. Thorvald Aagaard, Olof Ring, Thomas Laub og Carl Nielsen er redaktører og de udskifter en stor del af sangenes melodier med deres egne kompositioner. Susanna Sommer sætter sig til flyglet med højskolemanden og pianisten Jesper Moesbøl, som tager os igennem 150 års melodihistorie og forklarer hvorfor romantikernes melodier tit bliver...
Sangskatten kan kun leve, hvis den har melodier vi gider synge.
Så næste nedslag i højskolesangbogens historie er i 1922, hvor den omvæltende melodibog udkommer. Thorvald Aagaard, Olof Ring, Thomas Laub og Carl Nielsen er redaktører og de udskifter en stor del af sangenes melodier med deres egne kompositioner. Susanna Sommer sætter sig til flyglet med højskolemanden og pianisten Jesper Moesbøl, som tager os igennem 150 års melodihistorie og forklarer hvorfor romantikernes melodier tit bliver lidt for meget, hvorfor musikreformatorernes sange slog igennem og hvorfor det kan være svært at synge Gnags som fællessang.
Vi besøger også Engelsholm Højskole for at finde ud af hvordan man kan lave højskolesangsworkshop og skabe nye mere eksperimenterende sange til sangbogen. Saxofonisten Hans Ulrik fortæller om sine melodier - den messende mørke til en Peter Laugesen-tekst og den lyse legende til en gammel tekst fra 30erne. Og i sangskriverværkstedet undrer Jonas Gülstorff og Katinka Bjerregaard sig over hvorfor de fleste højskolesange går i D, mens de selv forsøger at finde melodien til deres lejlighedssang til og om højskolesangbogen.
Medvirkende: Jesper Moesbøl, Jakob Bonderup, Hans Ulrik, Jonas Gülstorff og Katinka Bjerregaard.
Værter og tilrettelæggere: Susanna Sommer og Karen Secher.
(Sendt første gang 12. marts).

Sangenes Blå Bog 3:8 - På sporet af det danske

24. jun. 2018 kl. 18:03
0:55:00
I Danmark er jeg født, Kjær est du fødeland eller Jeg elsker de grønne lunde sætter ord og toner på det danske landskab og på det at være dansk.
Vi ser nærmere på 1926-udgaven af højskolesangbogen, som vakte stor virak, da en række sange og vers var blevet taget ud, fordi redaktørerne mente, at de var for krigeriske og nationalistiske.
Professor i etnologi Tine Damsholt forklarer hvordan fædrelandsbegrebet forandrede sig fra at være et politisk fællesskab til et folk, der var rundet af det sa...
I Danmark er jeg født, Kjær est du fødeland eller Jeg elsker de grønne lunde sætter ord og toner på det danske landskab og på det at være dansk.
Vi ser nærmere på 1926-udgaven af højskolesangbogen, som vakte stor virak, da en række sange og vers var blevet taget ud, fordi redaktørerne mente, at de var for krigeriske og nationalistiske.
Professor i etnologi Tine Damsholt forklarer hvordan fædrelandsbegrebet forandrede sig fra at være et politisk fællesskab til et folk, der var rundet af det samme landskab og sprog, og fortæller hvordan 1700tallets mobiliserende fædrelandssange blev afløst af sange, der beskrev den sanselige oplevelse af det danske landskab.
Rapperen, skuespilleren og dramatikeren Zaki Youssef, der lige har skabt forestillingen "Der var et yndigt land" har til gengæld svært ved finde den moderne danske folkesjæl i sangskatten. Han mener, at fællesskabet lige så meget opstår bare i det at man synger sammen, og han føler sig mere forbundet med Danseorkesterets sange end nationalsangen. I sangskriverværkstedet er Jonas Gülstorff og Katinka Bjerregaard i gang med omkvædet til sangen om højskolesangbogen og diskuterer hvad det betyder at skrive, læse og elske på dansk.
Medvirkende: Jesper Moesbøl, Erik Lindsø, Tine Damsholt, Zaki Youssef, Jonas Gülstorff og Katinka Bjerregaard.
Værter og tilrettelæggere: Susanna Sommer og Karen Secher.
(Sendt første gang 13. marts).

Sangenes Blå Bog 4:8 - På sporet af fællessangen

1. jul. 2018 kl. 18:03
0:54:40
I 1939 udkom en af de allermest populære udgaver af højskolesangbogen. Sangskatten blev hevet frem og pudset af under krigens store alsangsstævner og det krævede sangbøger.
Susanna Sommer og Karen Secher dykker ned i fællessangens rødder sammen med Kirsten Sass Bak, som fortæller om 1700tallets klubber, hvor man drak punch og sang om frihed, lighed og broderskab, om de pietistiske bondepiger og -koner, der skabte egne melodier til Brorsons følsomme tekster og om 1800tallets sangkrig mellem sk...
I 1939 udkom en af de allermest populære udgaver af højskolesangbogen. Sangskatten blev hevet frem og pudset af under krigens store alsangsstævner og det krævede sangbøger.
Susanna Sommer og Karen Secher dykker ned i fællessangens rødder sammen med Kirsten Sass Bak, som fortæller om 1700tallets klubber, hvor man drak punch og sang om frihed, lighed og broderskab, om de pietistiske bondepiger og -koner, der skabte egne melodier til Brorsons følsomme tekster og om 1800tallets sangkrig mellem skolesang og den grundvigianske fællessang.
De besøger også Lea Wierød, der forsker i fællessang og mener, at fællessangen i dag ikke længere handler om tekstens budskab, men om fællesskabet og den sanselige oplevelse, når man synger sammen.
Susanna Sommer tager på workshop med en gruppe tidligere højskoleelever, som vil være sangmissionærer og udbrede fællessangen til resten af samfundet. Og i sangskriverværkstedet er Jonas Gülstorff og Katinka Bjerregaard i gang med lejlighedssangen om og til højskolesangbogen. De taler om hvordan fællessangen er noget af det smukkeste i verden, men som også kan udnyttes til noget af det farligste.
Medvirkende: Kirsten Sass Bak, Lea Wierød, deltagere på Højskolernes Topmøde, Jonas Gülstorff og Katinka Bjerregaard.
Værter og tilrettelæggere: Susanna Sommer og Karen Secher.
(Sendt første gang 14. marts).

Sangenes Blå Bog 5:8 - På sporet af ordene

8. jul. 2018 kl. 18:03
0:54:38
Højskolesangbogen er fyldt med ord, rim og rytmer, der sætter sig i rygmarven. Susanna Sommer og Karen Secher zoomer ind på sangbogens tekster og drager blandt andet til vadehavet for at møde højskolesangbogens hitmager - den 85årige Jens Rosendal. Han sprang i 80erne ud som bøsse, mødte sit livs kærlighed og skrev forelskelsessangen 'Du kom med alt det der var dig', som i dag er oversat til 18 sprog.
Meget af den danske sangskat er på rim og skrevet i et storladent svulstigt sprog, som det k...
Højskolesangbogen er fyldt med ord, rim og rytmer, der sætter sig i rygmarven. Susanna Sommer og Karen Secher zoomer ind på sangbogens tekster og drager blandt andet til vadehavet for at møde højskolesangbogens hitmager - den 85årige Jens Rosendal. Han sprang i 80erne ud som bøsse, mødte sit livs kærlighed og skrev forelskelsessangen 'Du kom med alt det der var dig', som i dag er oversat til 18 sprog.
Meget af den danske sangskat er på rim og skrevet i et storladent svulstigt sprog, som det kan være svært at bruge i 2018.
Knud Romer fortæller hvordan hans drømme om en digterfremtid fyldt med alexandrinere, elegier og rondeller blev knust af 70ernes knækprosa, og om hvordan han så alligevel arbejder med de svære rim. Kirsten Hamman forklarer hvorfor hendes alternative nationalsang selvfølgelig skulle være en hyldestsang til sangskatten.
I sangskriverværkstedet bliver der arbejdet på den nye sang til og om højskolesangbogen og fællessangen, og det lykkes Jonas Gülstorff og Katinka Bjerregaard at klemme både et T-kryds og en pose med skrot ind i et rim.
Medvirkende: Jens Rosendal, Knud Romer, Kirsten Hammann, Jonas Gülstorff og Katinka Bjerregaard.
Værter og tilrettelæggere: Susanna Sommer og Karen Secher.
(Sendt første gang 15. marts).
0:42:22

Cutfather er i studiet i New York - han venter spændt på en stor rapper

1:57:00

Hvordan kan hævnporno have indflydelse på musik?

2:01:00

Kawamura og Jensen i Mega-power-live-party under åben Smukfest-himmel

1:11:23

Michael Noer genindspiller fangeflugtklassikeren Papillon fra 1973

1:07:44

Mission Impossible seriens 6. film er kommet - vi ser på den

0:44:21

Liv ser en ny begyndelse for sig, da hendes kæreste skal i fængsel