Sangenes Blå Bog
54:38

5:8 - På sporet af ordene

Højskolesangbogen er fyldt med ord, rim og rytmer, der sætter sig i rygmarven. Susanna Sommer og Karen Secher zoomer ind på sangbogens tekster og drager blandt andet til vadehavet for at møde højskolesangbogens hitmager - den 85årige Jens Rosendal. Han sprang i 80erne ud som bøsse, mødte sit livs kærlighed og skrev forelskelsessangen 'Du kom med alt det der var dig', som i dag er oversat til 18 sprog. Meget af den danske sangskat er på rim og skrevet i et storladent svulstigt sprog, som det kan være svært at bruge i 2018. Knud Romer fortæller hvordan hans drømme om en digterfremtid fyldt med alexandrinere, elegier og rondeller blev knust af 70ernes knækprosa, og om hvordan han så alligevel arbejder med de svære rim. Kirsten Hamman forklarer hvorfor hendes alternative nationalsang selvfølgelig skulle være en hyldestsang til sangskatten. I sangskriverværkstedet bliver der arbejdet på den nye sang til og om højskolesangbogen og fællessangen, og det lykkes Jonas Gülstorff og Katinka Bjerregaard at klemme både et T-kryds og en pose med skrot ind i et rim. Medvirkende: Jens Rosendal, Knud Romer, Kirsten Hammann, Jonas Gülstorff og Katinka Bjerregaard. Værter og tilrettelæggere: Susanna Sommer og Karen Secher. (Sendt første gang 15. marts).

Flere i samme serie

    Musik