Vis mig din sang, skat!

Helle Solvang åbner for guldet i sangskatten sammen med en gæst, der har sin yndlingssang og en god historie med.

Musik

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Alle udsendelser

  • 1:07:42
    Vis mig din sang, skat!

    Rasmus Skov Borring

    Komponist Rasmus Skov Borring fortæller om sit samarbejde med den 50 år ældre digter Jens Rosendal og vælger sine hjertesange fra deres seneste fælles udgivelse. De har rørt unge som gamle med sang og levende fortælling på deres turné rundt i landet igennem de seneste 7 år. En rejse over Atlanten er det også blevet til. Det unikke samarbejde er stoppet, men venskabet og sangene lever videre. Øvrige medvirkende: Digter Jens Rosendal, som tager imod i sit hjem i Ballum. Vært og tilrettelægger: Helle Solvang.

    Musik
  • 54:27
    Vis mig din sang, skat!

    Pernille Rosendahl

    Sanger Pernille Rosendahl har en forkærlighed for de gamle danske sange, som fylder mere og mere i hendes virke. Når hun synger på sit modersmål oplever hun en særlig dyb forbindelse til sit publikum. Hun har altid søgt det fællesskab, der er omkring sang, bla. i kirken, hvor hun som barn søgte hen, når der var uro og frygt i hjemmet. Tilrettelæggelse: Helle Solvang og Mikkel Skovgaard. Vært: Helle Solvang.

    Musik
  • 55:27
    Vis mig din sang, skat!

    Stina Ekblad

    Skuespiller Stina Ekblad er kendt som den svenske hustru til Kaj Holger i tv-serien Krøniken. I øjeblikket er hun aktuel i 'Dantes guddommelige komedie' på Teater Republique, hvor hun betragter sin 1 ½ time lange monolog som en sang. De sange hun har valgt til programmet bringer os tæt på skuespillerens fag og til hjemlandet Finland. Vært og tilrettelægger: Helle Solvang.

    Musik
  • 54:29
    Vis mig din sang, skat!

    Aakjærland

    Jeppe Aakjærs sange kom som regel til ham under vandreture. Teksten og rytmen skulle sætte mennesket ind i en større sammenhæng og vise, at vi er en del af naturen. I dag bliver hans sange og kamp for natur og et samfund i balance videreført af lokale kræfter på Skive-egnen. Medvirkende: Professorer Johannes Nørregaard Frandsen, direktør for Thise Mejeri Poul Pedersen, designer Søren Vester og formand for Aakjærselskabet Karen Margrethe Rasmussen. Vært og tilrettelægger: Helle Solvang.

    Musik
  • 54:29
    Vis mig din sang, skat!

    Bent Fabricius Bjerre

    Komponist Bent Fabricius-Bjerre åbner døren til sit allerhelligste arbejdsrum, hvor han har komponeret udødelige melodier til bl.a. TV-serien Matador, Olsen Banden-filmene og den norske animationsfilm Bjergkøbing Grand Prix og beriget sangskatten med sange som Duerne flyver, En enkel melodi, Forelsket i København og Tænk at livet koster livet. De sange han er inspireret mest af er skrevet af komponisten Carl Nielsen, der ligesom ham selv mestrer kunsten at skrive enkelt og kort. (Redigeret genudsendelse fra maj 2018). Vært og tilrettelægger: Helle Solvang.

    Musik
  • 54:27
    Vis mig din sang, skat!

    Jens Andersen

    Værten er taget på besøg hos forfatter og foredragsholder Jens Andersen, som har haft timelange samtaler med Kim Larsen i år - samtaler, der blev brat afbrudt, da Kim Larsen døde d. 30. september, og som nu er udkommet i bogform. Denne nytårsudgave er dedikeret Kim Larsen og handler om hans bidrag til sangskatten og om forholdet til troen, døden og inspirationen, som han bl.a. fandt i folkeviser, salmer og litteratur. Vært og tilrettelægger: Helle Solvang.

    Musik
  • 54:27
    Vis mig din sang, skat!

    Søren Ulrik Thomsen

    Digter Søren Ulrik Thomsen er ugens gæst. Hans hjertesange bringer os ind i storladne højloftede rum, til stenbroens små hverdags-almindelige lejligheder og barndoms-landet ved Stevns, hvor forsamlingshusenes rituelle fester og sange gjorde et uudsletteligt indtryk. Tilrettelægger og vært: Helle Solvang.

    Musik
  • 54:28
    Vis mig din sang, skat!

    Isam B

    Sanger Isam Bachiri er ugens gæst. Han leder altid efter salmer og sange som åbner hjerter og giver tilhøreren mulighed for at finde skønheden. Fra sangskatten har han bl.a. fortolket 'I Danmark er jeg født', 'Man binder os på mund og hånd' og 'Måske ku vi', og i tråd med titlerne kredser samtalen om at værdsætte fædrelandet, 'holde sjælen rank' og stå op for det, man tror på. Vært og tilrettelægger: Helle Solvang.

    Musik
  • 54:27
    Vis mig din sang, skat!

    Anders Fogh Jensen

    Filosof Anders Fogh Jensen er ugens gæst. Han har kastet lys på skyggesiderne af projektsamfundet, hvor adhoc-løsninger og halve aftaler er dagens kost. Desuden er han højskoleforstander og vært for litterære og filosofiske dannelses-rejser - men hvad med den musiske dannelse? Hans hjertesange bringer os på langfart, bl.a. til Norge, men også ind i menneskelivets paradoksalitet og kompleksitet. Vært og tilrettelægger: Helle Solvang. (Redigeret genudsendelse fra 2. juni).

    Musik
  • 54:29
    Vis mig din sang, skat!

    Lotte Andersen

    Skuespiller og instruktør Lotte Andersen er ugens gæst og vælger sine hjertesange blandt Carl Nielsens udødelige melodier. Hun har i år udgivet "Carl & Marie i kunst og kærlighed" - en bog om power-parret Carl Nielsen og Anne Marie Carl Nielsen. En historie om to kunstnersjæle, der var vidt forskellige og dog så forbundne. Vært og tilrettelægger: Helle Solvang. (Redigeret genudsendelse fra juni).

    Musik
  • 54:28
    Vis mig din sang, skat!

    Tommy Ahlers

    Tommy Ahlers er ugens gæst og tager imod på sit ministerkontor i Uddannelses-og Forskningsministeriet, hvorfra der er udsigt til havnen og folk, der cykler forbi. Han er blevet et kendt ansigt som 'løve' i tv-programmet 'Løvens Hule', hvor han investerer store penge i store idéer. 'Poesi og sange er vigtigere end alt det andet' udbryder han og åbner dermed for en anden skattekiste: Hans hjertesange bringer os på digterisk rejse til Europas kulturskatte, en mands midtlivsviser og ungdommens 'linedanseri'. Redaktion: Mikkel Skovgaard. Tilrettelægger og vært: Helle Solvang.

    Musik
  • 54:59
    Vis mig din sang, skat!

    Andreas og Abdel

    Det er Abdel Aziz Mahmoud (Forfatter, tv-og radiovært) og Andreas Gylling Æbelø (Direktør i AIDS-fondet), der i denne uge dykker ned i skattekisten med sange. Privat danner de par og har måttet kæmpe ekstra meget for deres kærlighed og ikke mindst med omverdenens opfattelser. Hvilken betydning kan en sang have for dem, der kæmper? Øvrige medvirkende: Rasmus Skov Borring (Komponist og pianist). Vært og tilrettelægger: Helle Solvang.

    Musik
  • 54:26
    Vis mig din sang, skat!

    Teitur 2:2

    Den færøske komponist og singer-songwriter Teitur er ugens gæst. Hans stemme og underfundige sange vækker genklang fra USAs vestkyst til Holstebro, hvor han gik i gymnasiet. Han har samarbejdet med DRs ensembler, lagt stemme til H.C. Andersens drømme og skrevet melodier til hele otte salmer i den nye udgivelse 'Kirkesangbogen' (2018), bl.a. til en tekst skrevet frit efter Goldbergs depressionstest! Helle Solvang har mødt ham midt i det takkede, dramatiske kyst-landskab, hvor han og den færøske folkemusiktradition bor. Vært og tilrettelægger: Helle Solvang.

    Musik
  • 54:26
    Vis mig din sang, skat!

    Teitur 1:2

    Den færøske komponist og singer-songwriter Teitur er ugens gæst. Hans stemme og sange vækker genklang fra USAs vestkyst til Holstebro, hvor han gik i gymnasiet. Han har samarbejdet med DRs ensembler, lagt stemme til H.C. Andersens drømme og skrevet melodier til hele otte salmer i den nye udgivelse 'Kirkesangbogen', bl.a. til en tekst skrevet frit efter Goldbergs depressionstest! Helle Solvang har mødt ham midt i det takkede, dramatiske kyst-landskab, hvor han og den færøske folkemusiktradition bor. Vært og tilrettelægger: Helle Solvang.

    Musik
  • 54:22
    Vis mig din sang, skat!

    Katinka Bjerregaard

    Katinka Bjerregaard fra bandet Katinka er ugens gæst. Hun er på vej med albummet 'Vokseværk', der fører os ind i en melankoli, der har mange farver og nuancer. Hendes vej gennem skolesystemet var svær. "Tom Kristensen sagde, at han rimede for at holde styr på sit kaos - sådan har jeg det nok også", siger den unge talentfulde sanger, som har sange med, der skaber stærke stemningsbilleder. Tilrettelæggelse: Karen Secher. Vært: Helle Solvang.

    Musik
  • 54:27
    Vis mig din sang, skat!

    Per Vers

    Per Uldal alias Per Vers er ordkunstner, rimsmed, rapper og modtager af Modersmålsprisen. I projekt 'Knust Kunst' kaster han lys på skattekisten af oversete perler fra gamle ikke digitaliserede danske LP'er, sampler dem og skaber nyt. Hans hjertesange afslører en verdensborger, som med sit udgangspunkt i Gram i Sønderjylland, oplever alle sprog som musik. Vært og tilrettelægger: Helle Solvang.

    Musik
  • 54:21
    Vis mig din sang, skat!

    Kvamm og Højlund

    Simon Kvamm og Marie Højlund står side om side i bandet Nephew. På deres album 'Ring-i-ring" har de skabt 'lyden af de skuldre vi står på' med fortolkninger af sange fra den danske sangskat til alle årstiderne. Sangene bringer os på sporet af arven, fornyelsen og det cirkulære princip. Redaktion: Karen Secher og Mikkel Skovgaard. Vært: Helle Solvang.

    Musik
  • 54:28
    Vis mig din sang, skat!

    Iben Mondrup

    Iben Mondrup er ugens gæst. Hun er aktuel med romanen 'Vi er brødre', som foregår i efterkrigstiden og afrunder en trilogi, hvor man følger en familie i tre generationer i Danmark og Grønland. Hun er selv vokset op på Grønland og er optaget af identitetsspørgsmål og sprog. Hendes ønske-sange bringer os ind i hjertet af den grønlandske folkesjæl og til oplevelsen af vidder og sneens stilhed. Tilrettelæggelse: Karen Secher og Helle Solvang.

    Musik
  • 54:21
    Vis mig din sang, skat!

    Annisette Koppel

    Sanger Annisette Koppel er ugens gæst. For nylig fyldte hun 70 år og kan se tilbage på et liv fyldt med musik og stærke politiske holdninger. Hun sang på tivoliernes blokvogne som barn, blev schlager-sangerinde som ung og har sunget på bare tæer på alverdens scener med Savage Rose. Hendes sange bringer os ud i verden og ind til kulturens og naturens dybe rødder. Vært og tilrettelægger: Helle Solvang.

    Musik
  • 54:24
    Vis mig din sang, skat!

    Christian Jensen

    Christian Jensen, chefredaktør på Politiken, er ugens gæst og tager imod på sit kontor på Rådhuspladsen. Hans liv er fyldt med ord i journalistik, de mange romaner han læser og i sangene han elsker at synge. Han fremviser stolt "De røde synger" - en sangbog der opstod på Dagbladet Information, hvor han tilbage i 2010 indførte morgensang som 'ledelsesmæssig nødværge'. Og de synger såmænd endnu! Tilrettelæggelse: Karen Secher og Helle Solvang. Vært: Helle Solvang.

    Musik
  • 54:24
    Vis mig din sang, skat!

    Margrethe Vestager

    Margrethe Vestager, EU's konkurrence-kommissær, er gæst. Hun lægger arm med Google, Apple og Amazon og betoner vigtigheden af kunsten og kulturen, der binder os sammen i Europa. Hendes hjertesange fører os på sporet af nogle af stamfædrene, der har formet vores kultur. Øvrige medvirkende: Erik Lindsø. Tilrettelæggelse: Mikkel Skovgaard og Helle Solvang. Vært: Helle Solvang.

    Musik