Vis mig din sang, skat!
Helle Solvang åbner for guldet i sangskatten sammen med en gæst, der har sin yndlingssang og en god historie med.
Komponist Rasmus Skov Borring fortæller om sit samarbejde med den 50 år ældre digter Jens Rosendal og vælger sine hjertesange fra deres seneste fælles udgivelse. De har rørt unge som gamle med sang og levende fortælling på deres turné rundt i landet igennem de seneste 7 år. En rejse over Atlanten er det også blevet til. Det unikke samarbejde er stoppet, men venskabet og sangene lever videre. Øvrige medvirkende: Digter Jens Rosendal, som tager imod i sit hjem i Ballum. Vært og tilrettelægger: Helle Solvang.
Sanger Pernille Rosendahl har en forkærlighed for de gamle danske sange, som fylder mere og mere i hendes virke. Når hun synger på sit modersmål oplever hun en særlig dyb forbindelse til sit publikum. Hun har altid søgt det fællesskab, der er omkring sang, bla. i kirken, hvor hun som barn søgte hen, når der var uro og frygt i hjemmet. Tilrettelæggelse: Helle Solvang og Mikkel Skovgaard. Vært: Helle Solvang.
Skuespiller Stina Ekblad er kendt som den svenske hustru til Kaj Holger i tv-serien Krøniken. I øjeblikket er hun aktuel i 'Dantes guddommelige komedie' på Teater Republique, hvor hun betragter sin 1 ½ time lange monolog som en sang. De sange hun har valgt til programmet bringer os tæt på skuespillerens fag og til hjemlandet Finland. Vært og tilrettelægger: Helle Solvang.
Jeppe Aakjærs sange kom som regel til ham under vandreture. Teksten og rytmen skulle sætte mennesket ind i en større sammenhæng og vise, at vi er en del af naturen. I dag bliver hans sange og kamp for natur og et samfund i balance videreført af lokale kræfter på Skive-egnen. Medvirkende: Professorer Johannes Nørregaard Frandsen, direktør for Thise Mejeri Poul Pedersen, designer Søren Vester og formand for Aakjærselskabet Karen Margrethe Rasmussen. Vært og tilrettelægger: Helle Solvang.
Komponist Bent Fabricius-Bjerre åbner døren til sit allerhelligste arbejdsrum, hvor han har komponeret udødelige melodier til bl.a. TV-serien Matador, Olsen Banden-filmene og den norske animationsfilm Bjergkøbing Grand Prix og beriget sangskatten med sange som Duerne flyver, En enkel melodi, Forelsket i København og Tænk at livet koster livet. De sange han er inspireret mest af er skrevet af komponisten Carl Nielsen, der ligesom ham selv mestrer kunsten at skrive enkelt og kort. (Redigeret genudsendelse fra maj 2018). Vært og tilrettelægger: Helle Solvang.
Værten er taget på besøg hos forfatter og foredragsholder Jens Andersen, som har haft timelange samtaler med Kim Larsen i år - samtaler, der blev brat afbrudt, da Kim Larsen døde d. 30. september, og som nu er udkommet i bogform. Denne nytårsudgave er dedikeret Kim Larsen og handler om hans bidrag til sangskatten og om forholdet til troen, døden og inspirationen, som han bl.a. fandt i folkeviser, salmer og litteratur. Vært og tilrettelægger: Helle Solvang.
Digter Søren Ulrik Thomsen er ugens gæst. Hans hjertesange bringer os ind i storladne højloftede rum, til stenbroens små hverdags-almindelige lejligheder og barndoms-landet ved Stevns, hvor forsamlingshusenes rituelle fester og sange gjorde et uudsletteligt indtryk. Tilrettelægger og vært: Helle Solvang.
Sanger Isam Bachiri er ugens gæst. Han leder altid efter salmer og sange som åbner hjerter og giver tilhøreren mulighed for at finde skønheden. Fra sangskatten har han bl.a. fortolket 'I Danmark er jeg født', 'Man binder os på mund og hånd' og 'Måske ku vi', og i tråd med titlerne kredser samtalen om at værdsætte fædrelandet, 'holde sjælen rank' og stå op for det, man tror på. Vært og tilrettelægger: Helle Solvang.
Filosof Anders Fogh Jensen er ugens gæst. Han har kastet lys på skyggesiderne af projektsamfundet, hvor adhoc-løsninger og halve aftaler er dagens kost. Desuden er han højskoleforstander og vært for litterære og filosofiske dannelses-rejser - men hvad med den musiske dannelse? Hans hjertesange bringer os på langfart, bl.a. til Norge, men også ind i menneskelivets paradoksalitet og kompleksitet. Vært og tilrettelægger: Helle Solvang. (Redigeret genudsendelse fra 2. juni).
Skuespiller og instruktør Lotte Andersen er ugens gæst og vælger sine hjertesange blandt Carl Nielsens udødelige melodier. Hun har i år udgivet "Carl & Marie i kunst og kærlighed" - en bog om power-parret Carl Nielsen og Anne Marie Carl Nielsen. En historie om to kunstnersjæle, der var vidt forskellige og dog så forbundne. Vært og tilrettelægger: Helle Solvang. (Redigeret genudsendelse fra juni).
Tommy Ahlers er ugens gæst og tager imod på sit ministerkontor i Uddannelses-og Forskningsministeriet, hvorfra der er udsigt til havnen og folk, der cykler forbi. Han er blevet et kendt ansigt som 'løve' i tv-programmet 'Løvens Hule', hvor han investerer store penge i store idéer. 'Poesi og sange er vigtigere end alt det andet' udbryder han og åbner dermed for en anden skattekiste: Hans hjertesange bringer os på digterisk rejse til Europas kulturskatte, en mands midtlivsviser og ungdommens 'linedanseri'. Redaktion: Mikkel Skovgaard. Tilrettelægger og vært: Helle Solvang.
Det er Abdel Aziz Mahmoud (Forfatter, tv-og radiovært) og Andreas Gylling Æbelø (Direktør i AIDS-fondet), der i denne uge dykker ned i skattekisten med sange. Privat danner de par og har måttet kæmpe ekstra meget for deres kærlighed og ikke mindst med omverdenens opfattelser. Hvilken betydning kan en sang have for dem, der kæmper? Øvrige medvirkende: Rasmus Skov Borring (Komponist og pianist). Vært og tilrettelægger: Helle Solvang.
Den færøske komponist og singer-songwriter Teitur er ugens gæst. Hans stemme og underfundige sange vækker genklang fra USAs vestkyst til Holstebro, hvor han gik i gymnasiet. Han har samarbejdet med DRs ensembler, lagt stemme til H.C. Andersens drømme og skrevet melodier til hele otte salmer i den nye udgivelse 'Kirkesangbogen' (2018), bl.a. til en tekst skrevet frit efter Goldbergs depressionstest! Helle Solvang har mødt ham midt i det takkede, dramatiske kyst-landskab, hvor han og den færøske folkemusiktradition bor. Vært og tilrettelægger: Helle Solvang.
Den færøske komponist og singer-songwriter Teitur er ugens gæst. Hans stemme og sange vækker genklang fra USAs vestkyst til Holstebro, hvor han gik i gymnasiet. Han har samarbejdet med DRs ensembler, lagt stemme til H.C. Andersens drømme og skrevet melodier til hele otte salmer i den nye udgivelse 'Kirkesangbogen', bl.a. til en tekst skrevet frit efter Goldbergs depressionstest! Helle Solvang har mødt ham midt i det takkede, dramatiske kyst-landskab, hvor han og den færøske folkemusiktradition bor. Vært og tilrettelægger: Helle Solvang.
Katinka Bjerregaard fra bandet Katinka er ugens gæst. Hun er på vej med albummet 'Vokseværk', der fører os ind i en melankoli, der har mange farver og nuancer. Hendes vej gennem skolesystemet var svær. "Tom Kristensen sagde, at han rimede for at holde styr på sit kaos - sådan har jeg det nok også", siger den unge talentfulde sanger, som har sange med, der skaber stærke stemningsbilleder. Tilrettelæggelse: Karen Secher. Vært: Helle Solvang.
Per Uldal alias Per Vers er ordkunstner, rimsmed, rapper og modtager af Modersmålsprisen. I projekt 'Knust Kunst' kaster han lys på skattekisten af oversete perler fra gamle ikke digitaliserede danske LP'er, sampler dem og skaber nyt. Hans hjertesange afslører en verdensborger, som med sit udgangspunkt i Gram i Sønderjylland, oplever alle sprog som musik. Vært og tilrettelægger: Helle Solvang.
Simon Kvamm og Marie Højlund står side om side i bandet Nephew. På deres album 'Ring-i-ring" har de skabt 'lyden af de skuldre vi står på' med fortolkninger af sange fra den danske sangskat til alle årstiderne. Sangene bringer os på sporet af arven, fornyelsen og det cirkulære princip. Redaktion: Karen Secher og Mikkel Skovgaard. Vært: Helle Solvang.
Iben Mondrup er ugens gæst. Hun er aktuel med romanen 'Vi er brødre', som foregår i efterkrigstiden og afrunder en trilogi, hvor man følger en familie i tre generationer i Danmark og Grønland. Hun er selv vokset op på Grønland og er optaget af identitetsspørgsmål og sprog. Hendes ønske-sange bringer os ind i hjertet af den grønlandske folkesjæl og til oplevelsen af vidder og sneens stilhed. Tilrettelæggelse: Karen Secher og Helle Solvang.
Sanger Annisette Koppel er ugens gæst. For nylig fyldte hun 70 år og kan se tilbage på et liv fyldt med musik og stærke politiske holdninger. Hun sang på tivoliernes blokvogne som barn, blev schlager-sangerinde som ung og har sunget på bare tæer på alverdens scener med Savage Rose. Hendes sange bringer os ud i verden og ind til kulturens og naturens dybe rødder. Vært og tilrettelægger: Helle Solvang.
Christian Jensen, chefredaktør på Politiken, er ugens gæst og tager imod på sit kontor på Rådhuspladsen. Hans liv er fyldt med ord i journalistik, de mange romaner han læser og i sangene han elsker at synge. Han fremviser stolt "De røde synger" - en sangbog der opstod på Dagbladet Information, hvor han tilbage i 2010 indførte morgensang som 'ledelsesmæssig nødværge'. Og de synger såmænd endnu! Tilrettelæggelse: Karen Secher og Helle Solvang. Vært: Helle Solvang.
En time med party anthems mixet af Helle Helle. Produceret for DR af Munck Studios København.
Forvent alt, når Emil Lange hver lørdag aften rammer DJ-pulten på P3 med et genreløst mix. Her er musikken til køkkenfesten, køreturen eller den lidt sindssyge familiemiddag. Selv Tak.
Hver dag 19.20 gør vi klar til klassisk koncert i P2.
Reolen er fyldt med plader, stemningen er uformel og to jazz-elskere udfordrer hinanden på smag, stil, kæpheste, kitch og kærlighed. Målet er at finde de fem gode numre til aftenens ultimative playliste. Mød Niels Christian Cederberg og klubmedlemmer på skift.
P5 Aften er non-stop musikradio.
Hav og Kamal formidler urbanmusikken dansk som internationalt og sætter Sus på livet. Produceret for DR af Ravage Management.
Lotte elsker opera! Lyt med, når hun deler ud af operaens store følelser, operahits og sjove historier før og nu. Vært: Lotte Heise. www.dr.dk/p2
Gør dig klar til en fest med masser af funk og disco. Advarsel: Du kan risikere at blive afsindig glad i låget. Værter: Henrik Milling & Nicolai Molbech.
Drøm dig væk med Storyteller og dj Minna Grooss hver lørdag. Altid med et velvalgt soundtrack til fortællingen i et mix af klassisk, verdensmusik, jazz, filmmusik og andre små finurligheder, der sender drømmene på himmelflugt. Minna Grooss er også vært på Natsværmeren. Produceret for DR af Munck Studios København.
Status samler op på ugens højdepunkter fra musikkens og P6 BEAT's verden. Vært: Jonas Hansen.
Programmet, hvor du sammen med vært Charlotte Helmer Mørck dyrker singlepladerne fra storhedstiden - især fra 60'erne til 80'erne. (Sendes også torsdag 19.03).
Svindel er for det meste noget, vi forbinder med penge og økonomi. Men den klassiske musik gemmer på en række mysterier og svindelnumre, som vært Anders Christiansen forsøger at afsløre. Programmet blander klassisk musik med undersøgende journalistik og true crime, når det fx undersøges, om et musiknummer måske er skrevet af en helt andet end den komponist, der formelt lægger navn til det. Lyt med og vær med i opklaringen. Vært: Anders Christiansen. Redaktør: Juhl & Brunse. Produceret for DR af Juhl & Brunse.
Det bliver vildt, funky og varmt, når først pladespillerne kommer i omdrejninger. Vært og dj Jonas Visti børster støvet af vinylerne, som han har rejst rundt i verden for at finde. Alt fra afrikansk highlife til den brasilianske samba og populærmusik. Hver uge fortæller en gæste-dj om sit forhold til plader og sine yndlingsmix.
Casper & Frankie dykker ugenert ned i store følelser og hverdagsliv tilsat gode vibrationer og ustyrlige mængder guitarlir. Så smør dig bare en mad, slå fødderne op og lyt til Farrock - det har du sgu fortjent. Hver uge elsker vi en ny musiker, som får lidt ekstra kærlighed med på vejen. Værter: Goodluck Casper Bach Hegstrup og Frank "Frankie" Ziyanak.
De gode historier og fantastiske hits, med omdrejningspunkt i 80'erne. Vært: Jørgen de Mylius. (Sendes også fredag 19.03).
Cæcilies Corner åbner vinduet ud til verden. En tur i parken med en avis under armen, Cæcilie i ørerne og en kaffe to go, så er din lørdag på benene. Vært: Cæcilie Iburg Printzlau.
Hver dag 19.20 gør vi klar til klassisk koncert i P2.
Slå vinduet op til baggården og musikken fra listige jazzkatte vil sørge for din eftermiddag.
Tag klassisk musik på playlisten og brug den til en tur i skoven, til transporttid eller bare til en pause. P2 giver dig et godt mix, som kan streames via DR LYD eller nydes hver eftermiddag i din radio. www.dr.dk/p2