Vis mig din sang, skat!
Helle Solvang åbner for guldet i sangskatten sammen med en gæst, der har sin yndlingssang og en god historie med.
Ukendt kunstner
Ugens gæst er Lea Korsgaard - stifter af og chefredaktør for net-mediet Zetland, hvor der synges morgensang hver morgen, inden der brygges på dagens research og historier. Hendes hjertesang er "Julies sprog", som hylder sproget, når det 'vildt og frit', og hun synes, at vi skal synge vores fælles sange, fordi de formidler vores historie. Øvrige medvirkende: Jens Rosendal (digter - bl.a. sangen 'Du kom med alt det der var dig'). Vært og tilrettelægger: Helle Solvang. (Sendt første gang 3. februar).
Jeppe Aakjærs sange kom som regel til ham under vandreture. Teksten og rytmen skulle sætte mennesket ind i en større sammenhæng og vise, at vi er en del af naturen. I dag bliver hans sange og kamp for natur og et samfund i balance videreført af lokale kræfter på Skive-egnen. Medvirkende: Professorer Johannes Nørregaard Frandsen, direktør for Thise Mejeri Poul Pedersen, designer Søren Vester og formand for Aakjærselskabet Karen Margrethe Rasmussen. Vært og tilrettelægger: Helle Solvang.
Ugens gæst er Olav Hesseldahl - stifter af Ungdomsbureauet, som bla. står bag Ungdommens Folkemøde og Røst-festivalen, hvor unge tager ordet. Hans hjertesang er 'Kringsatt av fjender', som han fik øjnene op for og oplevede stærkt i 2011 efter Utøya-tragedien. Øvrige medvirkende: Ilia Swainson (sanger og stemmetræner). Vært og tilrettelægger: Helle Solvang.
Ugens gæst er skuespiller Zaki Youssef. Han er aktuel i sit eget debatskabende stykke "Der var et yndigt land" på Teatret Sort/Hvid, hvor han genfortæller danmarkshistorien og synger og rapper sig igennem den danske sangskat. Én af sangene er "Sig nærmer tiden, da jeg må væk", som han tillægger en helt særlig betydning. Øvrige medvirkende: Medlemmer af ældrecentret Damgårdshave i Albertslund. Vært og tilrettelægger: Helle Solvang.
Sanger Pernille Rosendahl har en forkærlighed for de gamle danske sange, som fylder mere og mere i hendes virke. Når hun synger på sit modersmål oplever hun en særlig dyb forbindelse til sit publikum. Hun har altid søgt det fællesskab, der er omkring sang, bla. i kirken, hvor hun som barn søgte hen, når der var uro og frygt i hjemmet. Tilrettelæggelse: Helle Solvang og Mikkel Skovgaard. Vært: Helle Solvang.
Ugens gæst er forfatter Dy Plambeck, som debuterede i 2005 med 'Buresø-fortællinger' og har udgivet romanerne 'Texas Rose', 'Gudfar' og 'Mikael' på Gyldendal. Hun er en ivrig debattør, har skrevet salmetekster på opfordring og går stærkt ind for morgensang i skolerne: "Børn skal opleve, at de indgår i et kredsløb af ord og åndedræt". Hun medbringer en sang skrevet af Tove Ditlevsen foruden sin egen salme 'Hold håbet op'. Øvrige medvirkende: Ilia Swainson (sanger og stemmetræner). Vært og tilrettelægger: Helle Solvang. (Sendt første gang 24. februar).
Ugens gæst er Hanna Lundblad - én af forfatterne bag succesfulde tv-serier som Lykke, Krøniken og Badehotellet. Hendes interesse for sangskatten blev vakt tidligt og er en aktiv bagage for hende som dramatiker. Hun medbringer salmen 'Se nu stiger solen af havets skød'! og synes at vi skulle lovprise naturen og livet noget mere. Øvrige medvirkende: Kirstin Lundblad (sanger og musikpædagog) og Rasmus Skov Borring (komponist og pianist). Vært og tilrettelægger: Helle Solvang.
Denne gang er der to gæster på besøg, som medbringer deres hjertesange. De skriver selv sange, som har grebet tusindvis af hjerter. Og så er de far og datter. Medvirkende: Sebastian og Sara Grabow. Vært og tilrettelægger: Helle Solvang. Fotograf: Kasia Køhler Larsen.
Ugens gæst er skuespiller Thure Lindhardt. Han er vokset op i et hjem med The Beatles, men de danske salmer og den danske sangskat er alligevel krøbet ind under huden takket være folkeskolen og hans mange besøg på højskoler. Thure Lindhardt medbringer bla. en salme af Grundtvig, fordi den peger på det helt store perspektiv, næstekærligheden, som vi mennesker gennem livstider og årtusinder øver os i at omfavne. Øvrige medvirkende: Ilia Swainson (stemmetræner) og Githa Ben-David (lydterapeut). Vært og tilrettelægger: Helle Solvang.
Denne gang er det vores store digter B.S. Ingemann (1789-1862), der er hovedpersonen. Hans sange står som nogle af de stærkeste og vigtigste i den danske sangskat. Tænk bare på Lysets engel går med glans, På Sjølunds fagre sletter og Dejlig er jorden. Helle Solvang er draget afsted til huset ved søen i Sorø, hvor Ingemann levede med sin elskede Lucie i 40 år. Han digtede og hun malede og de bakkede hinanden op i den lille lykkeligt afgrænsede verden, de levede i. Medvirkende: Suzanne Brøgger (forfatter), Suste Bonnén (fotograf) og Erik Lindsø (foredragsholder) foruden arkivklip med Dan Turell, som var en stor Ingemann-beundrer. Vært og tilrettelægger: Helle Solvang. (Sendt første gang 31. marts).
Ugens gæst er fotograf Suste Bonnén, hvis foto-bøger altid indeholder danske sange og mennesker, der synger. Hvert sted minder hende om en sang, og når hun sidder fast i absurde administrative systemer tyer hun til Ingemann eller Aakjær. Øvrige medvirkende: Suzanne Brøgger (forfatter). Vært og tilrettelægger: Helle Solvang.
Ugens gæst er Sveriges Kulturminister og medlem af Miljöpartiet de Gröna Alice Bah Kuhnke. Hun synger for sine børn, men lader ellers kunstnerne om at synge! "Jeg holder mig til at skabe rammerne for den frie kunst" griner hun. Blandt hendes hjertesange er den bittersøde hymne om Sverige med gruppen Kent og Evert Taubes 'Änglamark', som er en forsvarssang for naturen! Vært og tilrettelægger: Helle Solvang.
Ugens gæst er dramatiker og instruktør Nikolaj Cederholm, som introducerede begrebet 'teaterkoncert' med Gasolin-forestillingen i 1994 på Dr. Dantes Aveny . Hans aktuelle forestilling Taube Today' i Västerås og Uppsala gentænker Evert Taubes sange og udløser både gys og tiltrængt refleksion i det svenske teaterpublikum. Nikolaj Cederholm medbringer sine hjertesange fra den svenske sangskat og giver svenskerne en kærlig opsang. Øvrige medvirkende: Niklas Hjulström (teaterdirektør og sanger), Kayo Shekoni (sanger), publikum mfl. Vært og tilrettelægger: Helle Solvang.
Kulturminister Mette Bock er ugens gæst. Hun har forberedt medieudspillet i et år og er lettet over offentliggørelsen, da redaktionen sætter hende stævne på ministerkontoret i Knabrostræde i København. Ministerens forhold til sang er et rent kærlighedsforhold. Hun synger næsten dagligt og har sunget i kor. Hendes hjertesang er 'Den blå anemone', som i Bocks fortolkning har en del til fælles med tankegangen bag medieudspillet. Øvrige medvirkende: Ilia Swainson (sanger og stemmetræner) Vært og tilrettelægger: Helle Solvang. Fotograf: Bjarke Ørsted.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen er ugens gæst. Han holder af sang og det, at være en del af mængden, når mange synger. Han ville gerne selv synge mere og opfordrer danskerne til at stimulere traditionen med at synge. Hans hjertesang er taget direkte ud af socialdemokratiets kerne-repertoire. For ville den ikke også lige så godt kunne synges på Venstres landsmøde, spørger han. Øvrige medvirkende: Erik Lindsø (forfatter og foredragsholder). Vært og tilrettelægger: Helle Solvang. Fotograf Mikkel Skovgaard.
Komponist Bent Fabricius-Bjerre åbner døren til sit allerhelligste arbejdsrum, hvor han har komponeret udødelige melodier til bl.a. TV-serien Matador, Olsen Banden-filmene og den norske animationsfilm Bjergkøbing Grand Prix og beriget sangskatten med sange som Duerne flyver, En enkel melodi, Forelsket i København og Tænk at livet koster livet. De sange han er inspireret mest af er skrevet af komponisten Carl Nielsen, der ligesom ham selv mestrer kunsten at skrive enkelt og kort. Vært og tilrettelægger: Helle Solvang. (Sendt første gang 12. maj).
Suzanne Brøgger er ugens gæst. Helle Solvang møder hende i sagnlandet i forfatterens hjem i den gamle skole i Løve. Sangene, som ligger Suzanne Brøggers hjerte nær, er sange i mol fra den dybe middelalder og de barske sanglege og folkeviser, der rummer livets største dramaer. Vært og tilrettelægger: Helle Solvang. (Sendt første gang 19. maj).
Professor og overlæge Bente Klarlund Pedersen er ugens gæst, og udover at være en autoritet på sundhedsområdet herhjemme har hun et stort kendskab til og en stor veneration for sange. Hun har sunget siden hun var barn, bl.a. sang hun på gader og stræder i Frelsens Hær i uniform. Hendes erfaring er at sang skaber samhørighed, og jævnligt samler hun venner og familie til synge-saloner i sit hjem på GråbrødreTorv i København, hvor Helle Solvang har besøgt hende. Vært og tilrettelægger: Helle Solvang.
Filosof Anders Fogh Jensen er ugens gæst. Han udtaler sig ofte i medierne om de store spørgsmål og har udviklet teorier om projektsamfundet, hvor adhoc-løsninger og halve aftaler er dagens kost. Han er vært for litterære og filosofiske dannelses-rejser til syden - men hvad med den musiske dannelse? Hans hjertesange bringer os på langfart, bl.a. til Norge, men også ind i en menneskelivets paradoksalitet og kompleksitet. Vært og tilrettelægger: Helle Solvang.
Satiriker Frederik Cilius er denne uges gæst. Han er bedst kendt i rollen som den koleriske nyhedkorrespondent Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm på Radio24syv og som holdkaptajn i DRK's musikquiz. Han er uddannet klassisk klarinettist og har et svagt punkt for Anne Linnet. Øvrige medvirkende: Erik Lindsø (forfatter og foredragsholder). Vært og tilrettelægger: Helle Solvang. (Sendt første gang 9. juni).
To timer med det bedste fra P6 BEAT's pladehylde og med musiknyheder og daglige updates fra P6 BEAT-universet i selskab med din vært, Camilla Jane Lea.
I Studie 5 er der musik på alle hylderne. Nyt såvel som gammelt. Få en historie med, kom med på opdagelse ude i den store musikverden og find den plade du ikke vidste lige var noget for dig.
Din ugeguide til klassisk musik med nyheder og anbefalinger. Vært: www.dr.dk/p2
Lytteklub med store danske musikpersonligheder, som deler deres yndlingsmusik med hinanden og kommer med deres uforbeholdne mening. Vært: Henrik Aagaard. Produceret for DR af Munck Studios København.
Den direkte vej til P2. Spørg om klassisk musik, del dine oplevelser eller ønsk musik. Kontakt os på mail, facebook eller twitter med #hejp2. Find os også i radioen alle hverdage 10-12. Vi bestræber os på at svare indenfor et døgn.
Vært: Charlotte Mørck.
Stemningen er afslappet og musikken klassisk. P2 Morgenmusik er den bedste start på dagen.
Begynd din dag med direkte morgenradio på P8 Jazz. Når madpakkerne skal smøres og morgentrafikken overvindes, kan det være rart med en behagelig playliste, en venlig vært og et par dagsaktuelle bemærkninger. Så værsgo'. Her er det.
Alle hverdagsmorgener får du det bedste og bredeste soundtrack til dagens første timer i sprødt selskab. Og så er det fra 07-10.
P5 Aften er non-stop musikradio.
Kollektivet er tre timers ugentlig musikformidling af tre kvindelige DJs. I første time får vi musik fra den europæiske urbanscene, drill og afrobeats. Anden time byder på two-step, berliner breakbeat, house og nørdet neo-klassisk inspireret electronica. Tredje time byder på noget af hele verdens bedste dance music, mixet med en masse disco, progressive house og remixes. Værter: Pernille Krog Mogensen, Nina Marie Lange og Helle Helle. Produceret for DR af Munck Studios København.
Hver dag 19.20 gør vi klar til klassisk koncert i P2.
Vært: Alex Nyborg Madsen.
Musik og historier fra pigtrådsæraen. Vært: Jørgen de Mylius.
I Jazzgryden bobler en ualmindeligt velsmagende musikalsk gryderet - én af dem, der har simret i flere timer, og hvor man ved første mundfuld fornemmer talrige smagsnuancer. Med Jazzgryden får du korte, koncise præsentationer fra vidende værter og masser af musik - fra det lækre og lyttevenlige til det underlige og uforudsigelige.
Programmet der udelukkende spiller musik fra et af de bedste årtier overhovedet. Vi ser tilbage på det digitale årti, der gav os alt fra MP3-formatet til New Yorker-bølgen, Boogie-tv, indiens opblomstring, electrorocken, grime, numetal og emorock! Hver uge får programmet besøg af en musikalsk gæst, der tager sine favoritter og guilty pleasures med fra verdens smukkeste årti. Vært: Mads Gundersen.
Direkte musik og kulturprogram, der giver perspektiv på tiden og livet lige nu, og bringer dig tæt på en begivenhed i den klassiske musikverden.
Programmet der spiller verdens bedste popmusik. Bliv opdateret på de seneste nyheder indenfor poppens verden, og mød alle artisterne bag de store danske hits lige nu. Vært: Michael Bernhard. Produceret for DR af Munck Studios København.
Programmet med de bedste numre fra musicals før og nu. Følg med i de aktuelle forestillinger, hør klassikerne, kom bag om kunstnerne og bidrag selv med spørgsmål og musikønsker. Skriv til musical@dr.dk eller følg programmet på facebook og dr.dk/klassisk. Værter: Stine Rosengren og Silas Holst.