Live kanaler

Danske tilstande
1:55:59

Torsdag 7. maj 2020

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Regeringen er klar til at begynde næste fase af genåbningen af Danmark. De sidste formaliteter skal bare lige på plads. For at slå ventetiden ihjel ser vi på, hvad de enkelte partier har taget med til forhandlingsbordet. Radikale har nemlig en mærkesag, der rent ud sagt virker besynderlig. I Herning ville man undersøge, om en hingstekåring med 50.000 deltagende var grund til et smitteudbrud af corona. Desværre kom man til at sætte en hesteelsker i spidsen for den undersøgelse. Og så ramte man hovedet direkte ind i nogle habilitetsproblemer. Regeringen er blevet kritiseret for at mørklægge essentielle tal i det store corona-regnestykke. Statens Serum Institut siger, at de har fået mundkurv på af regeringen. Da sundhedsminister Magnus Heunicke bliver forholdt kritikken, så smider han et kødben til de sultne journalister - og så glemmer de lidt, hvad det var, de nu skulle spørge ministeren om. Helle Thorning-Schmidt har fået nyt job. Hun skal være dommer i Facebooks nye højesteret. Her skal den tidligere statsminister være med til at sikre ytringsfriheden på platformen. Vi spørger hende, hvordan har hun tænkt sig at gøre det? Overborgmester i Københavns Kommune, Frank Jensen, har kun 24 timer til at komme med en god løsning. Hovedstaden skal både holde Tour de France og EM i 2021, men hvordan sikrer man sig, at begge begivenheder føler sig set? Selvfølgelig har vi også en Mysli-analyse klar. Denne gang er Lasse Rimmer et tegn på, at vi går mere normale tider i møde. Selvfølgelig skal vi også quizze. I dag skal du gætte i mellem musikeren Rasmus Nøhr og troldmanden Harry Potter.