Danskerbingo

Bevidstløs galoppony og burgere til kongehuset

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Donald Trumps far har udnyttet sin søn for at undgå at betale skat. Vi leder derfor efter danskere, som har udnyttet deres børn, eller er blevet udnyttet af deres forældre. Altså ikke på en klam måde, vel. Vi hører fra Liv, hvis ekskæreste scorede damer på deres fælles barn, når han gik med barnevognen. Vi hører også en historie fra en anonym lytter, hvis far har unddraget skat gennem sønnens konto og enmandsvirksomhed, og dermed efterladt sin søn med en skattegæld på 670.000 kr. Bjørne Corydon leverer også sedler i dag, ligesom vi skal finde en person, som har leveret junkfood til de kongelige. Det viser sig at de kongelige er vilde med McDonald's, da både Louise og Asbjørn har langet burgere over disken til de royale. Give Sygehus er kommet til at sælge inventar fyldt med patientfølsomme oplysninger. På samme måde har Steen en gang gemt penge i en gammel kasse med dobbeltbund, som konen desværre solgte på et loppemarked, og Søren har købt en sofa med en masse penge gemt indeni. I en landsby ved Crocodile River i Zimbabwe, tester en pastor om man kan gå på vandet. Han ender med at blive spist af krokodiller - langt fra et mirakel. Vi skal finde en person, som har forsøgt at bevise noget, hvor det så er gået helt galt. Vi hører fra David, som skulle bevise han kunne lave hjulspin, og ender med at ødelægge topstykket på sin bil. Vi hører også fra Emilie, som skulle vise hun kunne hoppe længere end søsteren, og som ender med at banke fortænderne op i næsebenet. Vi bliver også ringet op af vores kære ven af programmet, Hestehviskeren Jon, som prøvede at blære sig overfor en flok piger og fik sin nye cykel ned over sin for nyligt brækkede næse. Værter: Andreas Kousholt og Jacob Weil.

    Flere i samme serie

      Underholdning