Danskerbingo
1:06:17

En hilsen fra landsholdet og en livlig hæve/sænke-diskussion

Jacob skal til sin første landskamp på fredag, og i den anledning søger vi gode historier fra stadionet. Landsholdsspiller Jens Stryger Larsen ringer ind og giver gode tips til Jacobs jomfrurejse. Har du nogensinde scoret en sygeplejerske eller læge, mens du lå indlagt? Det har Lis, som senere fik gode frynsegoder på hospitalet. "Politikerminuttet" går til Anne Grete Kamille fra Alternativet, som brillerer til fodboldkamp. Men det hele skal jo ikke handle om politik, så derfor hjælper vi Frederik med at træffe et vigtigt valg om, han skal hæve eller sænke sin bil. Vi har fået en lille update fra Anders og Anders, om hvordan deres efterskole-reunions udspillede sig i hver deres gildesale. Vi søger personer, som ikke fik bundet noget ordentligt fast. Jamillas hest fik revet sig løs og løb direkte mod ulvene i Knuthenborg Safaripark. Kristian fór vild i et skibsvrag, fordi han valgte at dykke uden sikkerhedsliner. Har du aldrig prøvet noget, som alle andre har prøvet? Lone har aldrig prøvet at drikke en kop kaffe og har heller ikke købt noget fra en pølsevogn. Vi er først tilbage på tirsdag i næste uge, så I må ha' det dejligt indtil da og Agoloooooooo!!!! Værter: Andreas Kousholt og Jacob Weil.

    Flere i samme serie

      Kultur