Danskerbingo
1:07:39

Pornohackeren fra 4.B og mysteriet om bagerens fødselsdag

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Danskerbingo omskriver kalenderen! Fremover er mandag den nye fredag, og det skal humøret afspejle. Derfor får lytterne trumfet igennem, at vi skal høre The Prodigy med Firestarter. Anders har også været lidt af en firestarter. Han kom nemlig til at sætte ild til en masse halmballer. Mændene i Charlottes familie var samlet for at se landskamp. Det var den kamp, hvor "fodboldtossen" ødelagde kampen, så mændene drak sig skidefulde og satte ild til deres projektor. I weekenden var der en fuld idiot, der kørte på cykel i metroen og bragede ind i en rude. Cyklen havde han lånt af frisk fyr, der hedder Olav. På redaktionen forestiller vi os, at Olav og cykelmyggen er blevet rigtig gode venner. Det havde også et rigtig godt udfald, da Kasper lånte en lighter til en sød pige. De er nemlig gift og har hus og børn nu. Det er atter blevet tid til en god gammeldags omgang "Sjovt du sir' det". Da Lukas gik i folkeskole, hackede de smartboardet i klasselokalet, så det viste pornografisk materiale. Således afpressede de læreren til frikvarter. I anledningen af 81-året for Krystalnatten har nogle rigtig ubehagelige hærværksaktioner fundet sted imod danske jøder. En rigtig nederen historie, og for at fordøje det vælger vi at lede efter nogle, der har forvoldt stor skade med meget lidt maling. Det gjorde Anders, da han skød hul på en spraydåse ude på forældrenes toilet. Morten har prøvet noget lidt andet. Da han var en ung knægt, tegnede han hagekors på skolens toiletter. Han vidste ikke helt, hvad det tegn gik ud på, men det fik han lært. Hans mor valgte nemlig at tage ham med til Tyskland for at se en koncentrationslejr, så han kunne se, hvad det egentlig betød. Vi skal også have rusket op i en gammel traver. Vi skal nemlig høre sjove historier om kedelige ting. I anledningen af bagerens fødselsdag, d. 11/11, leder vi efter en sjov historie om bagerens fødselsdag. Andreas og Jacob er skeptiske, men praktikanten, Oliver, skaffer dem Amalies brandgode historie om bagerens fødselsdagskage. I bedste fredagsmandagsstil har vi kørt Bjørne Corydon i studiet. Vi leder efter nogle, der har gjort den samme dumme ting to gange. Det har Hassan prøvet, da han ødelagde farens bil to gange på under et minut. Værter: Andreas Kousholt og Jacob Weil.