Danskerbingo
1:02:34

Mor tabte søn ned i toilet - og søn kørte mor ned 2 gange

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Vores praktikant Oliver er rejst på inspirationstur til Lübeck, så næste uges julekalender kan blive endnu bedre. Men han har efterladt en lille julegave til os i form af en jagt på nogle, der er rejst langt efter en madvare. Kristoffer rejser til London for at få nogle bestemte hot wings, og Erin rejser et par gange om året til Spanien bare for at få Taco Bell. Vi trækker en seddel fra Bjørne Corydon og går på jagt efter en forældre, der har forsøgt at redde sit barn, men bare gjort det meget værre. Janni kom til at rive sin barns arm af led, og Josefine kom til at tabe sin søn ned i et toilet. "Sjovt Du Sir' Det"-faklen bliver i dag givet videre til Tom, som engang kom til at køre sin mor over. To gange. Men hun er åbenbart lavet af jern, så hun fik ingen nævneværdige skrammer. På den psykiatriske afdeling på Aarhus Universitetshospital er der problemer med medarbejdernes alarmer, der ikke giver præcise lokaliteter, så hjælpen kan finde hurtigt frem. Derfor efterlyser vi nogle, der har råbt på hjælp uden at få svar. Søren var ved at kæntre i en husbåd, og redningshelikopteren kunne ikke finde ham, fordi han havde så mange databeskyttelses-apps. Og Jarl var ansat som bager på en psykiatrisk afdeling, og kom i store problemer, da han kom til at servere et kæmpe stykke kage til en anorektisk patient. Vi finder public service-kanonen frem og undersøger, om man kan slå sig på en tegneserie. Det gjorde Simon som barn, fordi hans store kærlighed til Spiderman fik ham til at springe ud fra højderne med armen forrest. Den brækkkede. Vi slutter ugen af med en gang Frit Lejde, så vi kan behandle vores anekdote-FOMO. Sara ringer ind og fortæller om, dengang hun blev angrebet af en lama og reddet af en pony. Værter: Andreas Kousholt og Jacob Weil.