Danskerbingo
56:57

Tyvenes værste frygt og en økse under puden

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

I næste uge går vi i krig mod Curlingklubben. Vi skal battle om, hvem der kan samle flest penge ind til Danmarks Indsamling, og vi forventer, at det bliver grimt. Derfor efterlyser vi erfaringer fra andre, som har været i voldsomme konkurrencer på jobbet. Brian ringer og fortæller om stridigheder i det københavnske ølkuske-miljø, hvor konkurrerende bryggerier saboterer hinanden. Vi trækker en seddel fra Bjørne Corydon og går på jagt efter folk, der sover med ting under hovedpuden. Ayo sover med krystaller for at styre sit tankemylder og forbedre sin søvn. Mikkel sover med en 'combat-økse'. Bare lige for en sikkerheds skyld. 'Sjovt Du Sir' Det' bliver i dag fortalt af Kaj, som forsøgte at finde en plastikkirurg i en snestorm, der kunne lappe hans datter sammen. Det var ikke så nemt. Vi taler om vagtværn, nabohjælp og folk, der får noget godt ud af at skrige. Nikolaj ringer ind og fortæller om indtil flere møder med indbrudstyve omkring hans barndomshjem. Fuld public service-pedal i anledning af torsdagen, hvor vi kører en gang 'Hvad kan man slå sig på?'. I dag leder vi efter historier om folk, der har slået sig på penge. Milla har engang forstuvet foden på 15.000 kr. i mønter. Vi runder ugen af med en gang Frit Lejde i jagten på alle de bedste historier, som vi er gået glip af i årenes løb. Frederikke er engang blevet mobbet af en vanvittig svane, som over en hel dag beslaglagde hendes cykel. Værter: Andreas Kousholt og Jacob Weil.