Live kanaler

Danskerbingo
1:03:41

En vaskebjørn som vækkeur og et hemmeligt krudtlager

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Dagens program starter i Pakistan, hvor man taler om at sætte en hær af 100.000 ænder ind mod massive insektsværme. Ænderne skal æde de store mængder af insekter, der lige nu æder sig gennem planter og afgrøder i store områder i Asien og Afrika. Vi leder derfor efter nogle, der har sendt dyr afsted for at løse et problem. Rasmus jager med rovfugle og er blevet en populær mand i lokalområdet til at skræmme luftens rotter og kæmpe måger væk. Vores gode ven af programmet, James, fik et nyt vækkeur, da han besøgte et vennepar i Vancouver: nemlig en vaskebjørn på størrelse med en labrador. Jacob er desværre stadig syg, så Oliver får lov at trække en seddel i Bjørne Corydon, og vi skal finde nogle, der er kommet til at lime sig fast til noget eller nogen. Kaspers ven prankede ham i Malmø og limede hovedpuder fast til hans ansigt. Tanja skulle redde et skambidt dværghamster som nyuddannet dyrlæge. Vævslimen fungerede bare lige lidt bedre end forventet. I "Sjovt Du Sir' Det" snakker vi med Betina, der dummede sig grumt på sit nye job i en videobutik, fordi hun ikke vidste, at det eneste hun skulle sige til brandmyndighederne var: Vi har IKKE noget kæmpe krudtlager i kælderen! Ekstra Bladet har taget den Ferrari-forargede S-politiker Simon Pihl Sørensen i selv at køre lige lovlig meget i Ferrari. På baggrund af den historie leder vi efter nogle, der er blevet taget i en løgn pga. fotodokumentation. Fillas blev bustet af farmands videoovervågning. Det var nemlig slet ikke nabolagets store katte, der havde ødelagt mors udelamper. På baggrund af nyheden omkring Tyrkiets genåbning af grænsen til Europa, vinder Andreas dagens Nyhedsbingo med en seddel, hvor vi skal lede efter nogle, der har sneget sig ind over en landegrænse. Bo var snacksulten i Nepal og uden at vide det, havde han krydset grænsen til Indien. Ulla kom i pas-problemer på grænsen mellem Guatemala og El Salvador, der både involverede lokale bander, bestikkelse, svært bevæbnede grænsevagter og gemmeleg på et offentligt toilet. Klokken rammer 11.45, og som vi alle ved, er det Ugens Værste Tidspunkt. Esben er blevet afskediget som elektriker, og Tones ballonskræk blev genvakt til en meget kontraproduktiv terapisession. Værter: Andreas Kousholt og Oliver Noppenaug.