De vågner stadigvæk af mareridt om natten, hvor de bliver voldtaget og slået. Og de tidligere børnehjemsbørn, fra blandt andre statsbørnehjemmet Godhavn, har længe kæmpet for at få en officiel undskyldning fra den danske stat. Den kom i denne uge fra vores statsminister Mette Frederiksen. Men det er sjældent, at den danske stat går ud og undskylder for noget, der er sket i fortiden - det er faktisk kun sket to gange tidligere. Så hvad skal der egentlig til, for at Danmark siger 'undskyld'? Det undersøger Den daglige dosis.
Værter: Caroline Clante og Theodora Renard.
Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.
Reporter: Søren Bech-Pedersen.