Live kanaler

Festen & Gæsten
5:56:00

Tirsdag 31. dec. 2019

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Hold på hat og tarme, for det her er Jacob og Julies afslutning på et helt årti, og deres mission er simpel: Ingen skal feste alene! Du kender det. Du har strøget nytårskjolen, kridtet danseskoene, sovet i glimmer og tatoveret "2020" i panden. Men for fanden! Du har jo glemt at finde et sted, hvor dine hofter kan slippes løs! Eller også står du i den situation, at du netop er hjemvendt fra tre uger til søs. Hvad har du lavet? Fanget nytårstorsk. Til din egen fest. For der skal bruges mange torsk. Den sidste uge har du flået, fileteret, dækket bord, stegt, bagt, kogt og sauteret, pyntet op, skænket op, men ak. Du har kun inviteret Glenn, og ingen andre, så du og Glenn mangler nogle til de resterende 200 pladser ved bordet. Om det er den ene, eller den anden situation, er ligegyldig for os. Vi fører festsøgende gæster til gæstsøgende fester, og det bliver et brag. Så tag sikkerhedsbrillerne på, og lyt med til seks timers nytårsstemning! Værter: Julie Toft og Jacob Weil.