Go' Morgen P3

29. maj 2019

Dagens tema er udlændingepolitik, og vi har Wasan fra Vælgerpanelet med for at tage en snak om det med at være centrum i debatten. Gæst: Wasan, Vælgerpanelet. Men hvad er en udlænding egentlig? Det kan nogle gange godt være lidt forvirrende, når politikerne taler om udlændinge, indvandrere, flygtninge og migranter. Vi får besøg af Jacob, der er ekspert på området. Gæst: Jacob Nielsen Arendt, forskningsleder i Rockwoolfonden. Er debatten om udlændinge blevet meget hårdere de sidste fem år, eller har den været hård lige siden Mogens Glistrup var politiker? DR's politiske korrespondent Uffe Tang kommer og giver os udlændingedebattens forkromede overblik. Gæst: Uffe Tang, journalist. Hvad sker der, når vi ikke længere kan stole på, hvad vi ser, og hvad vi hører? Vi har som altid besøg af Kongen af Internettet, Frederik Kulager. Det handler om deep fakes, shallow fakes og fake news. For hvordan skal vi navigere på nettet, hvor det hele bliver mere og mere fordrejet? Gæst: Frederik Kulager, skribent på Zetland.

Flere i samme serie

    Nyheder & Aktualitet