Go' Morgen P3
2:56:00

19. jun. 2019

Gæst: Pia Lindquist, indehaver af den baghave, vi skal ud og sove i i aften og sende GMP3 fra i morgen tidlig. Vi lærte hende at kende og hørte lidt om, hvad vi kan forvente af vores besøg. Gæst: Jakob Lund - Astralis-grundlæggeren. Vi havde besøg af Counterstrike-holdet Astralis grundlægger, fordi spillet har 20 års fødselsdag i dag. Han fortalte, hvordan sporten har udviklet sig, hvordan Astralis har fået stor succes, og hvem der spiller spillet i dag. Gæst: Susanne Friis og Rune Albiniussen. I 2015 startede Susanne motorcykel-gruppen 'MC mod mobning' - en gruppe der kører for børn og unge, som bliver mobbet. Motorcyklerne møder op på barnets skole eller ved hjemmet, hvor barnet så får en køretur bag på én af de mange motorcykler. 16-årige Rune, der en dag blev overrasket med en tur på en motorcykel, var også med. Gæst: Frederik Dirks Gottlieb, som er vores faste serieekspert. Vi lavede et faktatjek på Netflix' nye serie 'Chernobyl' og talte om, hvilken betydning det kan have, når man ikke holder sig 100 procent til fakta. Frederik gav os også de sidste nye anbefalinger på seriefronten.

Flere i samme serie

    Nyheder & Aktualitet