Go' Morgen P3

Torsdag 27. jun. 2019

I Halsnæs kommune har de sprøjtet et fortov tæt på en skole med gift for at fjerne 100.000 bier, som havde lavet fortovet om til deres bo. Morten DD Hansen er nok Danmarks ukronede naturkonge og kalder det en skandale, en tragedie og et udtryk for komplet uvidenhed. Gæst: Morten DD Hansen, naturvejleder. Vi har ventet og ventet og ventet, og NU får vi så en ny regering. Natten til onsdag kom det frem, at Mette Frederiksen laver en socialdemokratisk mindretalsregering med støtte fra de Enhedslisten, Radikale Venstre og SF. Derfor har Mette Frederiksen haft travlt med at udvælge sine nye ministre, som hun forventes at præsentere senere i dag! Men hvordan pokker finder man ud af, hvem der skal være minister? Er det likeability, et fedt cv eller politisk erfaring, der bliver lagt vægt på, når Mette Frederiksen siger "tak, jeg ta'r dig"? Gæst: Henrik Kjerrumgaard, chefrådgiver og ejer af White Cloud. Du går i byen i weekenden, arbejder i en børnehave til hverdag og elsker at være social med vennerne i fritiden. Og lige pludselig bliver det hele taget fra dig - på grund af en hjernerystelse. Hvad gør man så? Det ved 22-årige Lars, for det skete for ham, og 1,5 år efter døjer han stadig med eftervirkninger. Gæst: Lars Dybkjær Rasmussen, ramt af alvorlig hjernerystelse.

Flere i samme serie

    Nyheder & Aktualitet