Live kanaler

Go' Morgen P3

Tirsdag 22. okt. 2019

Bemærk

Denne udsendelse er desværre ikke længere tilgængelig, men du kan finde andre udsendelser på Go' Morgen P3

Cykelrytteren Julie Leth vandt i søndags guld i parløb ved EM i banecykling for kvinder med sin makker Amalie Dideriksen. 1 time og 3 minutter senere vandt hendes kæreste Lasse Norman Hansen samme titel - altså guld i parløb ved EM i banecykling for mænd med sin makker Michael Mørkøv. Vi taler med Julie om oplevelsen. Gæst: Professionel cykelrytter, Julie Leth. Vi har alle en eller anden hobby. Nogle kan godt lide at strikke, andre spiller fodbold, og nogle går rigtige lange ture. (f.eks. dig Stefan). En af de hobbyer er for eksempel lystfiskeri. Ifølge Center for Regional- og Turismeforskning er kun 9 procent af alle lystfiskere kvinder - og 91 procent altså mænd. Vi har fået en kvindelig lystfisker i studiet. Mens vi har holdt ferie, så har der været en voldsom udvikling i konflikten i Syrien. Donald Trump har trukket de amerikanske styrker ud af Nordsyrien. Området grænser op til Tyrkiet og er kurdisk styret. Her samarbejdede amerikanerne før med kurderne om at nedkæmpe terrorgruppen Islamisk Stat. Men nu har Trump sagt; IS er færdige - vi er ude. Og det move udnyttede Tyrkiets præsident Erdogan... Umiddelbart efter Trump trak sine soldater ud, indledte Erdogan nemlig en militæroffensiv. 130.000 mennesker i området er på flugt. Vi har DR's mellemøstkorrespondent med til at give os status. Gæst: Michael S. Lund, journalist.