Go' Morgen P3

Fredag 6. dec. 2019

Bemærk

Denne udsendelse er desværre ikke længere tilgængelig, men du kan finde andre udsendelser på Go' Morgen P3

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Kærlighed kan være svært - og det bliver ikke nemmere, hvis ens familie ikke billiger den, man gerne vil være sammen med. I en ny DR3-serie, der hedder "Mor, han er dansker", kan man følge fire muslimske kvinder, der enten er sammen med eller gerne vil finde en dansk mand. En af dem er Hinda, og hun er på besøg i studiet. Hinda vil gerne finde en dansk mand, der går ind for ligestilling og har de samme værdier som hende. Gæst: Hinda Olad. Når man dyrker sport på eliteniveau, er der ikke plads til meget andet på dagsordenen. Men hvad sker der, hvis man lige pludselig bliver revet ud af den virkelighed pga. en skade og skal finde sig selv igen - uden sporten? Vi har Sandra-Maria på besøg, som spillede professionel badminton i 16 år, men med en skade i håndleddet blev hun nødt til at stoppe. Gæst: Sandra-Maria Jensen. Det er alt for forskelligt og tilfældigt, hvilken hjælp ordblinde elever får i folkeskolen. Det mener både Ordblindeforeningen og eksperter, som efterlyser en mere ensartet indsats. Indsatsen er forskellig fra kommune til kommune - og endda fra skole til skole. Det er i sidste ende op til den enkelte skoleleder at vælge, om læsning og ordblindhed skal prioriteres på skolen. Vi har Ann på besøg i studiet. Hun er ordblind og fik ikke hjælp i folkeskolen. Det fik hende til at føle sig dum og ensom. Men da hun kom på en efterskole for ordblinde, ændrede det sig. Gæst: Ann Maria Florin Skov.