Go' Morgen P3

Tirsdag 25. feb. 2020

Bemærk

Denne udsendelse er desværre ikke længere tilgængelig, men du kan finde andre udsendelser på Go' Morgen P3

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Vi starter morgenen på Langeskov Station på Fyn. Sidste år var der 24 toge, der missede stationen i farten. Derfor har vi i løbet af dagens program vores reporter, Mads Skaaning, med live fra stationen. Så er det dilemmatid. Vi spørger på Instagram, om du kunne finde på at slikke dit barn om munden, selv om der er snot og madrester, hvis du var løbet tør for servietter? Vi taler igen om digitale krænkelser. Denne gang med Flemming fra Rigspolitiet. Vi spørger ind til, hvordan politiet arbejder med digitale krænkelser, og om de gør deres arbejde godt nok. Gæst: Flemming Kjærside, politikommissær i Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center. Vi tager et hurtigt smut til Milano og får seneste nye fra Anna Gaarslev, der er DR's EU-korrespondent, om coronavirussen. Så kommer Mikkel Klint Thorius i studiet. I morgen er han aktuel med sit nye onemanshow "Vanvittigt". Vi taler med Mikkel om de forskellige former for humor i Danmark og om, hvordan man som komiker arbejder med tunge emner. Når det er skudår, er det ifølge en gammel tradition, okay for kvinder at fri til deres mænd. Det skal traditionen tro foregå den 24. februar. Vi har lyttere med, der fortæller deres historier fra den store dag.