Live kanaler

Go' Morgen P3

Tirsdag 26. maj 2020

Bemærk

Denne udsendelse er desværre ikke længere tilgængelig, men du kan finde andre udsendelser på Go' Morgen P3

Go' Morgen P3 sparker tirsdagen i gang med konkrete råd, der skal hjælpe os til at slippe det perfekte. Sanne Nielsen oplevede, hvordan hun selv og mange omkring hende, alle jagtede idealer og tanken om det perfekte. Derfor besluttede hun, at det ville hun undersøge nærmere og har siden forsket i perfekthedskultur. Og nu har hun også skrevet en bog om det. Sanne Østergaard Nissen, forfatter og master i positiv psykolog. Stine Rex fra Aalborg løb i weekeden hele 384 km på 48 timer for at samle penge ind til sin arbejdsplads DGI Huset i Aalborg, der ligesom alle andre institutioner nok kæmper med økonomien. Løbet i den gode sags tjeneste endte med at give 111.500 kr. til DGI Huset og en europarekord. Stine Rex, ultraløber. Det sociale medie TikTok, de har over 800 millioner aktive brugere hver måned, og over en milliard der har downloadet deres app. Vi har gode gamle Frederik Kulager med på en linje, han kan fortælle, at det er kommet frem, at der står i TikTok's retningslinjer, at de skal sortere indhold fra, hvor folk er gamle, grimme, chubby eller fattige. Frederik Kulager, politik- og tech-journalist hos Zetland. Flere og flere benytter sig af online psykologhjælp og eksperter peger på, at onlinehjælpen kan fange en masse unge, som ellers ikke ville være troppet op - og så går det meget stærkere. På landsplan er ventetiden lidt over 12 uger, altså 3 måneder, hvis man fysisk vil se en psykolog, og man lider af angst eller depression. Vi taler med Emma Bjerregaard, hun er studerende, og så benyttede hun dig sidste år af online psykologhjælp. I går kom det frem, at en dansker i sidste uge - for første gang nogensinde - fik indopereret et kunstigt elektronisk hjerte. Det skete på Rigshospitalet i København og vi har Christian Møller, der var med til at føre kniven, og er overlæge og hjertekirurg på hjerteafdelingen med på en telefon. Christian Møller, overlæge på Rigshospitalets Hjerteafdeling.