Live kanaler

Go' Morgen P3
2:56:00

Mandag 22. jun. 2020

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Vi starter morgenen ud med et kig på de entusiastiske Liverpoolfans, og hvordan deres fejring af Premier League-mesterskabet kommer til at se ud, hvis de skal overholde corona retningslinjer. Vi snakker med Daniel, der står i spidsen for Danmarks største Liverpool-fællesskab. Kan de mange fans holde sig inden døre, når euforien over titlen tager over? Daniel Sichlau, redaktør på redmenfamily.dk I USA har brugerne af det sociale medie TikTok taget gassen af ballonen for Republikanerne. For de havde fået skruet forventningerne op til weekendens vælgermøde, hvor der havde været over en million anmodninger om at få billetter, Trumps vælgermøde. Problemet var bare, der kom kun 6.000. Vi snakker med Astrid om, hvorfor TikTok-brugerne blander sig i politik. Astrid Haug, digital rådgiver og ekspert i sociale medier. Det er langt fra alle, der er på den anden side af corona. Og slet ikke de kronisk syge, som kan se samfundet åbne og feste mere og mere, mens de i endnu højere grad skal passe på sig selv. Vi har Nanna med, der er kronisk syg - så hendes hverdag er langt fra bekymringsfri. Nanna Marinussen, kronisk syg. I Svaneke ligger Danmarks dyreste højresving. Vi snakker med Claus, der har insider viden om den vej, ALLE bornholmere taler om. Årsagen er, at der lyder det ene brag efter det andet, fordi over 100 biler årligt får skrabet kofangeren af en granitblok. Claus Bornemann Carlsen, beboer Svaneke.