Live kanaler

Go' Morgen P3

Onsdag 24. jun. 2020

Bemærk

Denne udsendelse er desværre ikke længere tilgængelig, men du kan finde andre udsendelser på Go' Morgen P3

Go' Morgen P3 er tilbage på pinden, og vi lægger ud med en lidt af et dilemma. Fordi Ellen Sofie har af sin mor fået et skab, der er fyldt med porcelæn, som er gået i arv i familien fra datter til datter i 7 generationer. Og traditionen byder, at skabet skal op og hænge med porcelænet inden i, så det forventer hendes mor, og hvis ikke det sker bliver hun helt sikkert skuffet. Så hvad skal hun gøre? Lytterne giver deres bud. Manden, der for nogle uger siden meldte sin kænguru Ejgil savnet, har nu nye spor i sagen. Lasse Stærdal Simonsen, biolog og gårdejer. Afdelingsleder i Bolighuset Werenberg, Dennis, har 25-års jubilæum på jobbet og har måske beholdt det så længe, fordi han yder en ekstraordinær service for kunderne: Han tager sengene med hjem og tester dem, inden de bliver solgt i butikken. Dennis Colbæk, afdelingsleder Bolighuset Werenberg. På Zetland har de fulgt en 2-årig piges første færd på YouTube Kids, og de kan forklare, hvad algoritmen sørger for, at vores børn ser, når de ser børneindhold på YouTube Kids. Frederik Kulager, journalist, Zetland. Hver tredje hjemløse har på et tidspunkt i deres barndom været anbragt, viser en undersøgelse VIVE-rapport, som er lavet for Hjem Til Alle-alliancen. Vi skal snakke med Thomas, som blev anbragt som barn og endte som hjemløs. Han har gjort noget helt specielt for at råbe politikerne op om det her. Thomas de Olieviera, tidligere hjemløs og forfatter.