Live kanaler

Go' Morgen P3
1:56:00

Onsdag 1. jul. 2020

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Højtaleren Soundboks deler virkelig vandene lige i øjeblikket. Der er nemlig utrolig mange unge mennesker, der sidder udenfor om aftenen med fuld fart på lyden. Dem til festen er naturligvis begejstret, men de beboere, der skal op på arbejde, er det knap så meget. Det har fået en af stifterne af Soundboks, Jesper Theil Thomsen, til tasterne. Jesper kommer i studiet og fortæller mere om sit budskab. Så skal vi også en tur i Morgenrådet. Hvad må man bede sine venner om, at betale til et polterabend? Stefan, Mikkel og JoJo vender dilemmaet sammen med lytterne. Retssagen mod de 4 betjente, der er sigtet for drabet og medvirken til drabet på den sorte amerikanske mand, George Floyd, er blevet udskudt til marts næste år. Vi taler med chefredaktør på Kongressen.com, Anders Agner, og hører hvorfor. Politikerne har indvilget i, at der fra weekenden må komme flere personer på de danske fodboldstadions. Vi hører en spændt og dedikeret AGF-fan, hvor store forventningerne er til weekendens topbrag mod FCK. Hvem andre end Michael Jøden kunne være med til dette indslag. Der er mere end 2.000 kvinder om året, der bliver udsat for vold og trusler i en sådan grad, at de ender med at flytte på krisecenter. I den forbindelse har Dyrenes Beskyttelse og Kvindekrisecentrene indgået et samarbejde, for at hjælpe de kvinder, der har svært ved at forlade sit voldelige forhold, fordi de ønsker at passe på dyrene. Vi taler med Pia Strøh, der er faglig konsulent i Landsorganisationen af Kvindekrisecentre, der fortæller mere om samarbejdet.