Live kanaler

Go' Morgen P3

Fredag 4. sep. 2020

Bemærk

Denne udsendelse er desværre ikke længere tilgængelig, men du kan finde andre udsendelser på Go' Morgen P3

Er rødspætten en fugl eller fisk? Det er vores store mission i de to naturuger, og det er det, fordi 22% af alle unge tror, at rødspætten er en fugl. I dag har vi en masse fisk på besøg, som naturvejleder ved Øresundsmiljøskolen Emilie Hansen har taget med til os. Hun gør os klogere på, hvordan man kan kende forskel på rødspætter og andre fisk, og hvad den bedste måde at lære om naturen er. Udlandsredaktør på Weekendavisen, Anna Libak, er med på en telefon, og tager os igennem forgiftningen af den russiske oppositions-politiker Aleksej Navalnyj, og hvorfor der gennem tiden har været brugt gift. Der er kommet en splinterny serie på streamingtjenesten Apple TV+, hvor en amerikansk football-træner bliver fodboldtræner for en Premier League klub, men han aner ikke det fjerneste om fodbold. Derfor snakker vi med jer lyttere omkring de arbejdspladser, I har haft, som de slet ikke har haft kompetencerne til. Eva endte med at lave 10 liter risengrød på en institution, og hun kom aldrig tilbage efter dag 1. I Aarhus har tre unge mennesker startet et nyt initiativ for at fremme kendskabet til biodiversitet, og derfor tager de kridt i hånden og skriver på fortov og vægge. Vi spørger den ene, Michael Straarup Nielsen, hvad der egentligt er meningen med galskaben.