Live kanaler

Go' Morgen P3

Fredag 22. jan. 2021

Bemærk

Denne udsendelse er desværre ikke længere tilgængelig, men du kan finde andre udsendelser på Go' Morgen P3

I 80'erne slap fire flodheste fri fra Pablo Escobars zoologiske have i Colombia. De har haft det så godt i den colombianske natur, at de nu er blevet til en flok på ca. 120 flodheste. Colombianerne ved simpelthen ikke, hvad de skal gøre med de her flodheste, som jo er skidefarlige! Vi har ringet til vores ekspert i eksotiske dyr, Mads Berthelsen, som er zoologisk direktør i Københavns Zoo. Det er ikke særlig lang tid siden, at vi talte om den kinesiske forretningsmand og mangemilliardær Jack Ma, som var forsvundet. Nu, cirka 3 måneder senere, så er Jack dukket op igen! Han er blevet set i et videomøde, hvor han taler med omkring 100 lærere i Kinas landdistrikter. Vi taler med Kina-ekspert Christina Boutrup og hører hendes bud på, hvor Jack Ma har været! Som altid slutter vi ugen af med en fredagssang! Louise mener, at vi skal høre J.Lo med "Let's Get Loud", fordi J.Lo gjorde det for sindssygt til Joe Bidens indsættelse. Dennis synes, at vi skal høre Green Day med "American Idiots", fordi endnu en idiot er flyttet ud af Det Hvide Hus. Vi tæller stemmer fra sms'en og Instagram!