Live kanaler

Go' Morgen P3

Onsdag 23. jun. 2021

Bemærk

Denne udsendelse er desværre ikke længere tilgængelig, men du kan finde andre udsendelser på Go' Morgen P3

Det er onsdag, så vi skal selvfølgelig vende et dilemma! Det er Louis, der har skrevet ind til os med et lille bryllupsdilemma. Han skal giftes på lørdag, og det falder jo sammen med EM-kampen mellem Danmark og Wales! Så spørgsmålet er: Kan han tillade sig at vise fodbold til sit byllup? Vi snakker også om en ny podcast, der er kommet ud på DR Lyd. Vi har besøg af Babak Vakili, der er manden bag podcasten "Generationen". Den handler om dansk hiphop i indvandrermiljøerne i Danmark, og livet i det, som mange kalder ghettoen. Vi runder også en historie i amerikansk fodbold, NFL. For nu har den første aktive fodboldspiller i USA sprunget ud som homoseksuel. Det gør ham til den første åbne og aktive fodboldspiller i NFL. Derfor ringer vi til Jeppe Dong! Han er NFL-ekspert, og han fortæller om, hvor vildt det her er i NFL, og hvor progressive de egentlig er i NFL. Slutteligt snakker vi også med David Vestenskov. Han er chefkonsulent ved Forsvarsakademiet og er med til at tage temperaturen på Afghanistan. For i dag har de sidste danske soldater forladt Afghanistan efter mere end 20 år. Har det været 20 spildte år? Det snakker vi med David om. Go' Morgen!