Go' Morgen P3
- fokuserer på de ting, der betyder noget for dig, dit liv og din hverdag. Stå op med JoJo, Mikkel Rosendal og Andreas Kousholt, som sender dig både opløftet og oplyst ud i dagen.
- fokuserer på de ting, der betyder noget for dig, dit liv og din hverdag. Stå op med JoJo, Mikkel Rosendal og Andreas Kousholt, som sender dig både opløftet og oplyst ud i dagen.
Så kan vi endelig komme ud og dyrke amatørbold igen! Vi hylder jeres fede kampråb og markerer højlydt i radioen, at I er TILBAGE!! Amatørbold er dog ikke det eneste, der er tilbage - Naturstyrelsen vil nemlig sætte 20 elge fri i den danske natur. Vi ringer til Mads Bertelsen, der er zoologisk direktør i Københavns Zoologiske Have, for at tale om, hvilke andre dyr der ville være fede at sætte fri i de danske skove. Det er torsdag, så vi skal selvfølgelig også lige vende jeres skriftlige fuckup. I dag er der special edition, hvor vi efterspørger skriftlige fuckups i ansøgninger. Hvordan kan et barn, der bare sidder og spiller Minecraft, pludselig bliver rekrutteret til en højreekstremistisk organisation? Sammen med Christian Mogensen, specialkonsulent i Center for Digital Pædagogik, prøver vi at blive lidt klogere på internettets mørke afkroge.
Blå blok forlod i går forhandlinger om en genåbning, da det stod klart, at der ikke kommer en bred aftale i hus. Vi taler med Jens Ringberg, politisk analytiker hos DR, om sagen. I morgenrådet undersøger vi, om man kan sige til en date, at de kysser dårligt - og i så fald hvordan. Lytterne kommer med deres bedste bud på, hvordan man får leveret dén besked. Hvis du ynder at gå rundt i wifebeater og morgenkåbe, har vi gode nyheder: Du er topsmart. Komforttøj er nemlig det nye sort, og i dagens anledning har JoJo, Mikkel og Andreas taget deres skarpeste komfort-outfits på. Clara Matz, moderedaktør hos Costume, rater deres outfits og fortæller om den nye trend. Vi runder selvfølgelig også den nye epidemilov, der blev vedtaget i går. Er vi et skridt tættere på et ultimativt overvågningssamfund, eller er loven nødvendig for at få kål på corona - og andre fremtidige epidemier?
I dag skal det bl.a. handle om DR3-dokumentaren "100 falske forelskelser". Vi snakker med Malte, der har fået misbrugt sin identitet, og så giver Peter Skaarup fra DF svar på, hvornår sådan et svindelnummer bliver strafbart. Disc golf er den nye, pandemisikre og storhittende sportsgren - også kaldet frisbeegolf. Værterne rater sporten og giver samtidig deres bud på andre coronavenlige aktiviteter. Daft Punk, det elektroniske duo fra Frankrig, går hver til sit efter 28 år. Det annoncerer de i en YouTube-video, som er set over 10 millioner gange. Vi snakker om deres mest ikoniske numre og spiller lytter-favoritterne. Vi skal naturligvis også runde tidens helt store maddille: Fastelavnsbollen. Hvorfor er vi villige til at betale over 50,- for et stykke wienerbrød? Det giver livsstilsekspert Christine Feldthaus svar på.
Holdet er tilbage efter en lille vinterferie, og batterierne er blevet fuldkommen opladte, så vi er klar til at sende morgenradio for jer. Corona går desværre amok i Kolding og specielt med den engelske mutation. Allan Randrup er en af regeringens corona-rådgivere, og vi spørger ham om, hvad vi skal forvente angående genåbning af samfundet. Line Westi er med til at lave reality i Danmark, og vi hører hende om, hvad der skal til for at lave god reality. Hun skal også afsløre, hvilket realityprogram værterne ville være perfekte til? Bill Gates mener, at store dele af verdens klimaforandringsproblemer kan fikses med atomkraft. Men hvor meget skal vi lægge i det? "Af den grund er jeg ude", er vi mange der har hørt ham sige. Christian Arnstedt er ikke ude, men inde i studiet, hvor vi bl.a. skal snakke lidt om hans fede Nike-sneaks.
Go' Morgen P3 hopper på ferie i næste uge. Men inden dag samler vi lige op på en ret kaotisk uge, hvor Mikkel var i karantæne. Vi diskuterer målgrupper og melodi gram prix, og så kan du også høre, hvilke tre kendte, der ville gøre os mest "starstruck".
Udviklerne bag spiltrilogien Mass Effect genudgiver spillene med nye kameragange pga. sexistiske scener. Vi snakker med en forsker i repræsentation i computerspil om problematikken ved overseksualisering af kvinder i computerspil. Vores nye praktikant Maria er lige nu på corona(fængsels)hotel og giver en reportage bag de tykke murer. Men udenfor murerne er rigtig mange unge begyndt at investere i aktier. Mansoor Qasim har kastet sig ud i investeringseventyret, men DR's erhvervskorrespondent kommer lige med nogle gode råd, inden man hopper med på rejsen! Og så er det er FREDAG og VINTERFERIE!!!! Det betyder 'Fredagssang' og '100 Sekunders Quizzen'! Vi lyttes ved igen mandag d. 22. februar!
Sex er stadig på tapetet, og i dag fokuserer vi på porno og parforholdet. Komikeren Alex Thelander fortæller i hvert fald, hvordan han mener, at porno har en negativ effekt på mænd og deres forhold til kvinder. Mikkel tager et karbad i isterninger guidet af Thor Andersen, der dyrker ekstrem mindfulness og underviser i det som mental- og mindfulness-træner. Vi laver Skriftlige Fuckups-boomer-edition. Og så snakker vi med Eva Eistrup, kulturjournalist og filmanmelder hos Politiken, om den her nye dokumentar om Britney Spears, fordi det lyder jo helt vanvittigt!!
Det er onsdag, og det betyder Morgenrådet! Vi kører en special udgave af Lige-ved-og-næsten-navne med arbejdsnavne. Ulvene forsvinder. Og vi ved ikke helt hvorhen... eller gør vi? Siden 2012 formoder man, at 10 ulve er døde uden at blive fundet. Det er jo uge sex i den her uge, som i år har fokus på ligestilling og køn. Samtidig er LGBT+ Ungdom netop kommet med en nedslående rapport, som viser, at en stor del LGBTQ+-elever i folkeskolen mistrives. Det oplever 15-årige transkønnet Aslak, som vi snakker med. Og så har vi lavet madpakken fra helvede til Curlingklubben som hævn for, at de slog os i Danmarks Indsamling!!!
Mikkel Rosendal er med hjemmefra på en dag, hvor vi jo egentlig havde planlagt, at Curlingklubben skulle sende vores program. Men de endte saftsuseme med at samle flere penge ind i sidste uges Danmarks Indsamling, så alle de lækkerier, vi havde gjort klar til dem, tager vi selv. Det er på en måde store madpakkeuge, fordi 0.-4. klassernes er røget i skole igen. Derfor har vi ernærings- og madpakkeekspert Michelle Kristensen med i studiet, som giver gode råd, og gør det klart, hvad der er et kæmpe no go angående madpakker. Inger Støjberg smækkede med døren, da hun meldte sig ud af Venstre. Her fik hun sagt, at der var blevet for stor forskel på jyder og københavnere. Det startede en Twitter-leg, som er blevet til den store 'Jyde eller ej - Quiz' i dagens program. Booty-kongen over dem alle, Gustav Salinas, kommer ind og sørger for, at der bliver strammet op. Der er svedgaranti! Der er jo en masse snak om rigsretssager for tiden, og Donald Trumps 2. rigsretssag påbegyndes i dag. Derfor har vi Andreas Haagen Birch, vores USA-orakel, med, som gør os klogere på, hvad vi kan forvente. Og vi skal selvfølgelig også have et perfekte indslag, nemlig 'Perfekt Engelsk'.
En vild uge med Danmarks Indsamling er overstået, og vi fik indsamlet et svimlende højt beløb på Go' Morgen P3. En af dem var Claus fra Esbjerg, der vandt en espressomaskine, og han var MEGET glad for dem. Så skal vi også genbesøge JoJos castingforløb på en DR-video og selvfølgelig høre verdens dårligste udgave af 'For Evigt' med Volbeat.
Danmarks Indsamlingen kulminerer i din radio i dag! Hvis vi når 1 million kr., så fyrer vi vores FREDAGSBOMBE af. Bomben består af JoJo, der synger Volbeats "For Evigt". Andreas spiller klaver, mens han har stødarmbånd på - og Mikkel synger kor, spiser chili og bliver klippet af Go' Morgen P3's redaktørs to børn! Vi har samtidig også inviteret kokken Umut i studiet til at synge en opskrift på flæskesteg. Det er en kæmpe bombe, og vi springer den kun, hvis vi når 1 million!
I et nyt politisk forslag vil Liberal Alliance lave et ratingsystem, hvor ældre borgere kan rate hjemmehjælpere efter et besøg. Hvis hjemmehjælperne får gode ratings, skal de kunne indkassere en lønbonus på 10%. Vi har ringet til Liberal Alliances Ole Birk Olesen for at høre om tankerne bag ratingsystemet - og så vil lytterne rate Oles idé og performance live tilbage i radioen. Skal Ole have 1 stjerne eller 5? Vi fortsætter med at fylde vores 3 timers morgenradio op med Danmarks Indsamling! Vi uddeler præmier i hobetal - og lytterne er kæmpe vindere og støtter indsamlingen. Vi har haft en mission hele ugen om, at vi skal slippe for Danmarks Indsamling i fremtiden. Hvis problemerne kunne løses af politikerne, så vi rent faktisk kunne se en udvikling i de udsatte lande med nogle større beløb, der batter, så ville vi bliver seriøst glade! Vi ringer til Veganerpartiets formand Henrik Vindfeldt og hører, hvordan han vil løse problemet.
Vi fortsætter Danmarks Indsamling! Vi samler ind til børn og unge, der har været hårdt ramt af coronakrisen. I aftenshowet samlede Linse Kessler over 1 mio. ind, fordi hun satte sig foran mikrofonen og sang Lady Gagas 'Shallow'. Den burde vi kunne toppe! Men hvordan? Lytterne melder ind på SMS'en og giver deres bud på, hvordan vi kan toppe Linses sang og samle endnu flere penge ind til Danmarks Indsamling. JoJo har været på TV-optagelser hos DR, og hun fortæller om, hvordan det gik - og hvordan åbenbart alle i studiet har problemer med trykfordelingen!
Vi fortsætter med Danmarks Indsamling hele morgenen, for vi har to formål: 1) At samle en masse penge ind til coronakrisens børn, 2) vi skal slå Curlingklubben i konkurrencen om at samle flest penge ind. Vores reporter Lasse er taget til Hillerød til Michael, som har doneret 1.000 kroner til vores indsamling - til gengæld giver vi ham og hans tømmerfirma en morgenvækning med kaffe og høj musik. Det er tirsdag, så vi nupper også en omgang 'Perfekt Engelsk', og så springer JoJo ud som skuespiller, så vi øver replikker!
Der er Danmarks Indsamling hele ugen, også i Go' Morgen P3. Der er ekstra meget på spil for de tre værter, for hvis det lykkes dem at samle flere penge ind end Maria og Christian fra Curlingklubben, skal de to nemlig sende både Go' Morgen P3 og deres eget program på næste tirsdag. Mikkel ringer også til Christian Juhl fra Enhedslisten for at høre, om ikke politikerne snart kan sørge for, at ingen har det dårligt, så vi slipper for at skulle samle penge ind næste år. Sidst, men ikke mindst, ringer Andreas, Mikkel og JoJo også til Morten Henriksen for at høre, hvordan håndboldherrerne har fejret VM-sejren.
Der er kæmpe fredagsstemning i Go' Morgen P3 i dag. Praktikant Astrid er sendt på gaden for at jagte et håndboldinterview, men ender inde på DR, hvor hun interviewer vinduespisseren (og ja du hørte rigtigt) Kim. Peter Kofod, onlineaktivist, fortæller om en gruppe menneskers kamp mod kapitalfondene i USA, og fredagssangen bliver næsten kuppet, da JoJo glemmer croissanter, og drengene derfor nægter at spille R&B. Nyd dit yndlingsprogram på slap line, humøret og kemien har aldrig været bedre!
Go' Morgen P3 har sendt praktikant Signe Kronholm til Bornholm for at tjekke op på stemningen på Danmarks yndlingsø! Samtidig tager vi et kig på Israels coronasituation. Der er kæmpe eufori i Egypten, hvor Morten Henriksen, sportchef for DHF, er live med, og vi kan godt love, at stemningen er høj i Cairo! Derudover er der skriftlige fuck-ups, i dagens anledning en facerape udgave!
JoJo, Andreas og Mikkel vender ugen der gik på Go' Morgen P3 og har samlet deres highlights fra ugen. Gitte Hænning har ramt de svenske hitlister og lige præcis det blev Andreas meget modvilligt tvunget til at tage stilling til. Du kan også høre, hvordan Jojo snart kommer på tv i en alt for lille køredragt, og så vender vi selvfølgelig også verdens måske dårligste ide til en app.
JoJo, Andreas og Mikkel har udvalgt deres yndlingsøjeblikke fra ugen på Go' Morgen P3.
Bliv opdateret på de seneste nyheder fra ind- og udland.
Få de seneste nyheder fra Grønland serveret på dansk.
P3 Nyheder holder dig opdateret på de seneste nyheder fra ind- og udland.
Hør seneste regionale nyheder fra P4 København.
Hør seneste regionale nyheder fra P4 Sjælland.
Hør seneste regionale nyheder fra P4 Midt & Vest.
Hør seneste regionale nyheder fra P4 Nordjylland.
Hør seneste regionale nyheder fra P4 Østjylland.
Hør seneste regionale nyheder fra P4 Bornholm.
Hør seneste regionale nyheder fra P4 Trekanten.
Hør seneste regionale nyheder fra P4 Fyn.
Hør seneste regionale nyheder fra P4 Syd.
Ugens markante tendenser og begivenheder fra Orienteringsredaktionen. Orientering Weekend spejler ugen der gik med focus på internationale begivenheder og tendenser. Markante indslag fra Orienteringsredaktionen og et nyt blik på det, der sætter spor, skaber brud og peger fremad.
P4 Midt & Vest byder på tre timers eftermiddagsradio med masser af musik, regionale nyheder og reportager - krydret med trafikmeldinger, så du kommer sikkert frem. www.dr.dk/vest
- følger op på dagens begivenheder og ledsager regionens pendlere hele vejen hjem til aftensmaden. Med nyheder, vejr, trafik og god musik.
- med nyheder hver halve time samt opfølgning af dagens vigtigste nyheder, service, trafik og musik. www.dr.dk/fyn
- med nyheder hver halve time. Reportager, musik, trafik og aktuelle begivenheder. www.dr.dk/kbh
Detektor konfronterer hver uge politikere, medier og andre magthavere med fejl og falske påstande i den offentlige debat. Vært: Camilla Stampe.