Live kanaler

Karantæne på P3

Fredag 24. apr. 2020

Bemærk

Denne udsendelse er desværre ikke længere tilgængelig, men du kan finde andre udsendelser på Karantæne på P3

Vi giver dig seneste nyt om corona i både ind- og udland. En britisk undersøgelse har kortlagt en 9-årig coronasmittet drengs færden, og ud af 172 personer, som drengen har været i kontakt med, så er INGEN blevet smittet med coronavirus. Det helt åbenlyse spørgsmål er: Bliver børn mindre syge - og hvis ja, hvorfor? Det taler vi med Allan Randrup Thomsen op. Han er professor i virologi ved Københavns Universitet. Flere steder i verden var der oprør kort inden coronakrisen, men er de her oprør lagt i graven nu? Vi skal have en status fra Hong Kong. Det hjælper DR's Asien-korrespondent Philip Khokhar med. Flere studerende har det hårdt hjemme i isolation og oplever både depression og mistrivsel. Vi taler både med Lise Tahara Christensen, der er psykolog i Studenterrådgivningen, og Kirstine Voetmann, der er studerende. Vi skal også tale med den jordemoder-studerende Laura. Hun kan pt ikke komme i praktik og øver sig derfor ved at skære i kylling hjemme i stuen. William Bille Meyling er finalist i konkurrencen 'Unge Forskere'. Vi prøver at forstå, hvad den algoritme, han har udviklet, egentlig kan. Claus Oxfeldt, formand for Politiforbundet, han gav københavnerne en kæmpe opsang på Twitter i går. Nu truer politiet med, at bøderne sidder løst, og at der i sidste ende kan blive indført opholdsforbud. Vi ringer til Claus. I 'Den Store Karantænedyst' står den på sten-saks-papir. En kinesisk borgerjournalist er pludselig vendt tilbage efter at have været tilbageholdt af de kinesiske myndigheder i flere måneder. Inden han blev tilbageholdt, beskyldte han myndighederne for at lyve om både corona-tiltag og tal. Nu roser han myndighederne i en ny YouTube-video. Vi spørger Mette Thunø, lektor i Kina-studier på Aarhus Universitet, om vi kan stole på videoen. Og så slutter vi selvfølgelig af med en god omgang 'Kender Du Karantænetypen?' Værter: Stefan Knudsen og Jacob Weil.