Live kanaler

Karantæne på P3

Onsdag 25. mar. 2020

Bemærk

Denne udsendelse er desværre ikke længere tilgængelig, men du kan finde andre udsendelser på Karantæne på P3

Myndighederne er blevet kritiseret for ikke at prioritere at teste så mange danskere som muligt, som sundhedsorganisationen WHO anbefaler. Og vi har hele tiden gået og troet, at det var fuldstændig umuligt at teste flere. MEN! Vi har åbenbart ikke et testproblem alligevel, hvis man skal tro landets førende biologer. Vi ringede til Peter Kamp Busk, der er lektor i medicinalbiologi på Roskilde Universitet, som var klar i spyttet. Ifølge ham, kan vi nemlig "teste hurtigere end befolkningen kan nå at åbne munden!". Det ser rigtig skidt ud i USA. Her til morgen er Senatet og Det Hvide Hus så blevet enige om en hjælpepakke på 2.000 milliarder dollar. Vi snakkede med Anders Agner, chefredaktør på Kongressen, om hjælpepakken, hvordan deres sundhedsvæsen er skruet sammen, og hvordan corona kommer til at påvirke præsidentvalgkampen. Sofie Ravn har været sammen med sin kæreste i 8 måneder. Hun troede, de skulle være sammen resten af livet. Men dagen efter vores statsminister Mette Frederiksen lukkede landet ned, slog Sofies kæreste op med hende. Hun fortæller, hvad hun gør for at komme ovenpå, nu hvor hun ikke kan se sin familie og veninder. Thomas Henney var på skitur med sit arbejde. Hele holdet fik sidenhen corona og har været i karantæne. Men nu er de allesammen blevet raske igen. Hvilket jo faktisk også betyder, at de hele hans arbejdsplads er blevet immune! Værter: Andreas Kousholt og Mikkel Rosendal.