Live kanaler

Karantæne på P3

Fredag 3. apr. 2020

Bemærk

Denne udsendelse er desværre ikke længere tilgængelig, men du kan finde andre udsendelser på Karantæne på P3

Påsken nærmer sig, og flere har måske planer om at tage i sommerhus, men er det nu også en god idé? I sidste uge sagde statsminister Mette Frederiksen, at hun "... har forståelse for, at man gerne vil i sommerhus, men at vi har brug for at dæmpe rejseaktiviteten", Samtidig er det også blevet sagt, at hvis man tager sine forholdsregler, ja så er man velkommen til at tage afsted. Så hvad skal man egentlig gøre? Mange har nok lyst, men er man velkommen til at troppe op med bilen fuld af bøger og brætspil? Det kan vi jo passende spørge Samsøs borgmester Marcel Meijer om. Mange steder i verden - også i Danmark - bruger man lige nu overvågningsteknologi i kampen mod coronavirusset. Men betyder det, at vi skal acceptere mere overvågning af os - og hvad sker der med den øgede overvågning, når coronavirusset forsvinder? Og så er vi inde i den evige diskussion om overvågnings vs den personlige frihed. Vi ringer til Henrik Moltke, tech-korrespondent i DR. Forestil dig at have brugt al din tid og sparepenge på at bakse et stærkt restaurantkoncept sammen. En lang og sej kamp, som faktisk lykkedes. Den situation befandt ægteparret Eric og Tina Vildgaard, som driver gourmet-restauranten Jordnær i Gentofte, sig i, indtil for ganske nyligt. Så kom corona direkte ind fra højre og ændrede en ellers lys fremtid til en uvis en af slagsen. Vi snakker med køkkenchef Eric Vildgaard om at være i den situationen i en presset restaurationsbranche. Værter: Stefan Knudsen og Jacob Weil.