Live kanaler

Karantæne på P3

Tirsdag 7. apr. 2020

Bemærk

Denne udsendelse er desværre ikke længere tilgængelig, men du kan finde andre udsendelser på Karantæne på P3

Mette Frederiksen suser frem i meningmålingerne. Det samme sker for andre politiske ledere i Vesteuropa. Vi spørger professor i statskundskab ved Københavns Universitet Asmus Leth Olsen - hvorfor bliver vi så vilde med politikere i krisetider? Det danske sundhedsvæsen trækker på alle kræfter i disse dage. Vi taler med Ida Donkin, som normalt er læge på en gynækologisk afdeling. Hun er fra den ene dag til den anden blevet en del af Corona-beredskabet. Så taler vi med overlæge på infektionsmedicinsk afdeling på Hvidovre Hospital - Thomas Benfield. Vi vil nemlig gerne vide, hvor brugbar flokimmunitet er imod coronavirussen. Og så spørger vi ham, hvad Mette Frederiksens langsomme genåbning betyder for smitten. Derudover taler vi med Birgitte Vedersø, der er formand for Danske Gymnasier. Vi vil nemlig gerne høre om planerne med de kommende studentereksamener. Så skal vi selvfølgelig spille P3 Pokalen. I dag er det Horsens - repræsenteret af Bo Henriksen mod SønderjyskE med komiker Thomas Warberg. Værter: Line Kirsten Nikolajsen og Mikkel Rosendal.