Line Kirsten Giftekniv
P3 tager datingdisciplinen tilbage til virkeligheden, når Line Kirsten Giftekniv sammen med en hær af kærlighedshungrende lyttere går forrest i jagten på kærlighed. Reporter: Frederik Hjerrild. Vært: Line Kirsten Nikolajsen.
Så er det slut. Der er ikke mere Line Kirsten Giftekniv - nogensinde. Det har været en stor fornøjelse at sende kærlighedsradio til DIG hver lørdag. Men vent! Inden du bryder ud i gråd, kan du lytte til DET ALLERSIDTE PROGRAM!!! Vi har inviteret en stor flok paneldeltagere og datingkrigere, som griber fat i nogle af de problematikker, som vi har beskæftiget os med i programmets levetid. Og husk det nu: Pak dine datingapps væk. Se kærligheden i øjnene. Giftekniv over and out.
Hvordan håndterer man det der forhold, der bliver ved med at hænge i bevidstheden, efter man har gjort det forbi? Skal man slette sin ekskæreste fra de sociale medier? Kan man vende det til noget positivt? Og hvornår skal man stoppe med at græde ved vennernes skuldre?
Hvordan påvirker en større aldersforskel et forhold? Skal man droppe kærligheden, hvis der er for langt imellem hinanden aldersmæssigt? Eller er det i virkeligheden bare langt federe? Vi snakker om det hele i dagens udgave af Line Kirsten Giftekniv.
Hvor langt må man gå, når man jagter den helt store kærlighed? Er det f.eks. okay, hvis man går efter sin bedste vens ekskæreste? Eller deres søster? Deres far? Vi diskuterer, hvornår kærligheden er "forbudt", og så har vi besøg af Zahraa, der fortæller om at begå haram ved at date danske fyre.
Hvad skal man gøre, hvis man dater én, der viser sig at være dødelig syg? Er det okay at skride? Og hvad kan man overhovedet forvente af sin partner, hvis man er "den syge" i forholdet? Netop dét har Frieda og Phillip stået overfor, og derfor er de også på besøg i dagens udgave af Giftekniv. Panelet består af Dan Andersen og Hinda Olad, og de hjælper bl.a. en lytter, der har et helt særligt problem.
Ville du føle dig mere forrådt, hvis dine venner vidste, at din kæreste bollede udenom, inden du selv gjorde? Det har Astrid prøvet. Hun konfronterer én af sine gode venner, fordi han var en af dem, der ikke fortalte hende, hvad han vidste. Derudover har vi besøg i panelet af Dan Andersen og Sofie Flykt for at tale om dagens emne - og det er ikke alt, de er enige med Line Kirsten om.
Hvordan dealer man med at blive single, hvis man er i sine slut 20'ere? Er der forskel på mænd og kvinder? Og hvad siger man til familien, der hele tiden presser på med: 'Du skal da også snart have nogle børn!'
Hvordan dater man, når man har børn? Og hvornår og hvordan skal man fortælle sin date, at man måske ikke lige bor helt alene? Sara Andersen på 22 år fortæller om at være ung mor, der skal fortælle, at man har en "lille roomie" derhjemme. Komiker Sofie Flykt og dubber Malthe Milner Finn debatterer, om man må vælge en date fra pga. et irriterende barn, og om man kan date, uden at barnet er en del af pakken.
Kunne du forestille dig at være i et forhold, hvor din kæreste knaldede med andre? Eller at du selv knaldede med andre, mens din kæreste var indforstået med det? Kan man egentligt dedikere sin kærlighed til én person, hvis man er i et åbent forhold? Og er det overhovedet nødvendigt at dedikere sin kærlighed til én person? Det er dét, programmet handler om i dag.
Har du nogensinde været forelsket i en ven? Det ved vi, at du har! Sagde du det til din ven? Hvordan tog vedkommende det? Kunne I være venner bagefter? Nogle af de spørgsmål danner ramme om dagens episode af Line Kirsten Giftekniv, hvor det handler om at finde kærligheden i et venskab.
Hvad kan man egentligt forvente af en date, når det kommer til det fysiske udseende? Ændrer det sig, når man bliver kærester? Hvad med kropsbehåring? Har man overhovedet ret til at udtrykke sin egen præference? Vi finder ud af det, når vi spørger folket på gaden - og når vi derefter kaster os over emnet i dagens panel. Derudover sender vi Troels på date med Freja. De skal bowle, og så må tiden vise, om Troels laver mere end bare én strike.
Har du nogensinde set porno med din partner? Har du fået en anderledes opfattelse af sex, fordi du så porno? Er du nogensinde blevet overrasket af en partner, fordi vedkommende havde et fordrejet syn på sex? Nogle af disse spørgsmål stiller vi dagens panel, når det handler om pornoens effekt på dating og kærlighed. Derudover sender vi vores datingkriger, Mikkel, på VR-date med Mathias.
Dagens udsendelse dufter og smager af natur! Vi er nemlig taget til ud i naturen for at se, om kærligheden kan blomstre her. Vores nye medlem af datinghæren Troels skal på date med Marie, hvor de skal prøve kræfter med at sanke. Verdens bedste dating-panel, som i dag består af Joy Fryd og Dan Andersen, snakker om, man må bolle i naturen og, hvilke date erfaringer de har i den.
'Det er Hr. Knaldesen, der banker på!', 'Skal du munkes i skideren?' eller 'Vil du gerne have min tissemand?'. Der er mange måder at tage initiativ til sex på, og i dag har vi dedikeret programmet til at finde ud af, hvordan man egentligt tager initiativ til at knalde på den bedste måde. Vi har besøg af filminstruktør Mads Grage og brevkasseskribent Felix Thorsen Katzenelson, der deler ud af egne erfaringer, og derudover sender vi vores nye datingkriger Uma på sin første date i programmet.
Det er vores sidste udsendelse, inden vi går på sommerferie, og i dag taler vi om racisme i kærlighed og dating. Vi har derfor samlet et panel bestående af Hinda Olad, Anne Niluka og Daniel Meyler, som fortæller om deres oplevelser med racisme, hvordan de har prøvet at blive Feticheret på baggrund af deres hudfarve, og om de har haft betænkeligheder ved at date folk med en anden hudfarve end jeres egen.
Kan man score på ski? Molly giver det i hvert fald et skud, når hun skal på date med Troels. Derudover snakker vi om langdistanceforhold, fordi mange er fangede i sådan et netop nu.
Det har taget 3 måneder, men nu er vi fandenpøsme tilbage i æteren - og hvor har vi glædet os! Vi skal finde ud af: a) hvad en pandemi gør ved vores datingvaner b) om man kan score med en mobilbar c) hvor mange pandemier der skal til, før man får en kæreste. Spænd sikkerhedsselen - det bliver lyserødt.
Verdens mest pinlige scenarie ville være, hvis du skulle læse et digt højt for din flamme. Eller hvad? Hvorfor har vi følelsen af, at det danske sprog er totalt unuanceret, når det kommer til kærlighed - og har vi overhovedet ret i den påstand? Vi sender Christian på date med Marie, hvor formålet er at lave en torsk, de kan spise til frokost. Spørgsmålet er, om det er Christian, der ender med at være dagens torsk.
I dag handler programmet om jalousi. Vi har besøg af Peter Alexander Pedersen, som har kæmpet meget med det at være jaloux. Ligeledes snakker vi med vores panel, som består af Masoud Wahidi & Kathrine Blauenfeldt, om hvornår, det er okay at være jaloux. Vi får også præsenteret et nyt medlem i vores datinghær, Christian, som bliver sendt direkte på en date med Marikka i Experimentarium. - Og så ringer vi til Maria fra vores datinghær for at høre, hvordan det er gået efterfølgende med hendes date Jacob.
'Det er ikke mere end sex', har du helt sikkert tænkt, inden du har kastet dig ud i dyrisk sex med en partner for én aften. Sandheden er bare, at din egen krop er en forræder, når det kommer til den her slags forudindtagede holdninger. Når du knalder, frigives hormoner i kroppen, der fucker med dine følelser. Det kan godt være, at det bare skulle have været casual sex - men det kan altså sagtens ende i en hovedkulds forelskelse. Kan DU knalde helt uden følelser?
Vært: Jesper Bæhrenz.
Din radio leger fredag. Vært: Kenneth K.
Må vi grine af de ting, der er svære, at tale om? Kan man spørge om alt, hvis bare det kommer af nysgerrighed. Tabu på P3 kigger vores allesammens berøringsangst kærligt i øjnene for at blive klogere på tabuer, mennesker, og måden vi taler sammen på. Værter: Kathrine Abrahamsen og Line Kirsten Nikolajsen.
Historier om dagen i dag, dagens fødselarer, dagens TV-tips og masser af den gode P5-musik.
Det Tomme Magasin er et sketchprogram om podcasts, radio og lort - med megastjernerne Martin Nørgaard og Elias Ehlers. Produceret for DR af Doceye Digital.
Tidlig morgen med Julie Bundgaard og masser af musik. Du kan for eksempel foreslå en rigtig dyneløftersang på morgenklubben@dr.dk
Har du nogensinde tænkt over, hvor man må vaske sin menstruationskop? Om man kan blive venner med en meget ældre mand, man lige har mødt? Eller om folk virkelig bruger smøreost som dip ligesom i reklamerne? For at du ikke skal føle dig alene med dine (og vores) problemer, stiller vi spørgsmålstegn ved alle de ting, som du ikke havde tænkt over, at du går og tænker over. Og i en verden, hvor alt er til diskussion, er det rart med et program, der rent faktisk sørger for, at vi nu får snakket om det hele. Og så er det også meget rart, hvis vi får hygget lidt imens. Velkommen i Curlingklubben. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.
Povlsen & Holm danner æresport til Weekenden hele året - hver fredag.
Programmet med alt for meget, af lidt af det hele. Fornøj dig med quizzer, lytternes helt særlige kendetegn og radiosuccéen "P3's Bedste Portrætmaler", og top så det hele af med en omgang kulørt krymmel. Buffeten er åben, og du må gerne gå to gange. Værter: Kathrine Abrahamsen og Mathias Helt.
Danmarks mest musikalske quiz. Vært: Kenneth K.
Få DR-programmer er så traditionsrige som Giro 413. I 2021 kan programmet fejre 75 års jubilæum. Gennem alle årene har programmet samlet penge ind til socialt udsatte børn og unge under 18 år i Danmark. At radiolytterne samtidig har fået en fest, har ikke gjort Giro 413 ringere.
Hit med Historien er et program der kredser om større eller mindre historiske begivenheder, mikset med musik fra de år de udspillede sig i. Til hver historie knytter der sig endvidere et spørgsmål, der kan udfordre såvel paratviden som hukommelse.
En radiofonisk brunchbuffet af musik, gæster og satirisk tandsmør! Vært: Carsten Bang.
Fordi du fortjener det. Vært: Dennis Johannesson.
Sara Bro og tre store personligheder hjælper lytterne med at løse deres personlige dilemmaer. Denne podcast er uden musik. Her finder du også arkivet for 'Mads & Monopolet'.
Sara Bro og tre store personligheder hjælper lytterne med at løse deres personlige dilemmaer. Her finder du også arkivet for 'Mads & Monopolet'.
Diskuterer I noget derhjemme, hvor I godt kunne bruge støtten fra verdens største jury, så I én gang for alle kan få afsluttet diskussionen? Om du vil overbevise dine forældre om, at lillebror ikke skal låne din Playstation 5, om du og din ægtefælle ikke kan blive enige om, det er tid til at få skiftet taget, eller om dine bedste venner forbyder dig at gå i klipklapper om vinteren, så præsenter din sag i Skænderigsretten! Vi samler de bedste argumenter både for og imod, og afsiger den vigtigste dom, du kommer til at høre i hele dit liv. Værter: Jacob Weil og Oliver Noppenaug.
P3 tager forskud på sommeren, når Kasper fortrænger alt om minusgrader, strid vind og et gennemkoldt korpus og skruer op for termostaten, giver dig sand mellem tæerne og i to timer hengiver os alle til paraplydrinks og høj sol på blå himmel. Der er garanti for masser af musikalske solskins-slaskere! Vært: Kasper Reippurt.
Her møder du spændende mennesker og får ny inspiration til det aktive liv. Vært: Charlotte Striib.