Live kanaler

P3 Morgen
1:56:00

Onsdag 17. feb. 2021

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Uge 7 rimer på vinterferie, og det betyder, at Jeppe Wad og Sofie Sytnik står for P3 Morgen denne uge. I dagens afsnit hyldes de helt små bedrifter - igen. Hvis du har spist havregryn til morgenmad eller taget strømper på, skal det naturligvis fejres, og det gør vi på behørig vis i studiet! Har du nogensinde været på en akavet date? I så fald er der hjælp at hente. Saskia Modin, en 27-årig studerende fra Herning, har nemlig opfundet spillet "Flow", som skal komme de akavede dates til livs. Vi efterprøver hendes teknikker i studiet, og hun fortæller om idéen bag spillet. Vi skal også en tur ud i rummet. I morgen lander rumproben Perseverance nemlig på Mars. Vi snakker med Bo Bomuld, reklameguru og ekspert i det okkulte og overnaturlige, der bl.a. kan fortælle, hvad de mest populære konspirationsteorier om Mars er. Til slut i programmet tester Sofie og Jeppe, om de kan kende forskel på en sand og falsk nyhedshistorie i det mundrette segment "Fire individer, to news - en sandhed". Producer: Lasse Bjerrum og Lasse Bjerregaard. Værter: Sofie Sytnik og Jeppe Wad.