Live kanaler

P3 Morgen
1:56:00

Fredag 19. feb. 2021

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Sidste afsnit af P3 Morgen i uge 7 er landet, og dine værter er Jeppe Wad og Sofie Sytnik. Hele ugen har vi hyldet de helt små bedrifter i hverdagen - og i dag er ingen undtagelse. Alle, der har taget strømper på eller brugt tandtråd til morgen, skal fejres til den helt store guldmedalje i studiet. I dagens program runder vi dagens vigtigste historier. Mikkel Hansen vender hjem til Danmark, og Texas kæmper fortsat med frostgrader og strømsvigt. Udover det snakker vi om de nye, mangfoldige emojis, Apple lancerer om et par uger. Vi skal også hylde de skolelærere, der har gjort en forskel for os. Har din matematiklærer lært dig alt, du ved om kærlighed, eller gav din geografilærer dig troen på, at du kunne blive arkæolog? Vores lyttere melder ind med en velfortjent hyldest til de gode lærere. De lukkede klubber hyldes også i dagens program. Vi går i gemmerne og finder de bedste historier fra dengang, vi rent faktisk kunne gå i byen, og så skruer vi ellers helt op for fredagsstemningen i studiet. Til slut i programmet tester Sofie og Jeppe, om de kan spotte den sande nyhedshistorie i segmentet "En sand Lad Bible-historie, to news - fire individer". Producer: Lasse Bjerrum og Lasse Bjerregaard. Værter: Jeppe Wad og Sofie Sytnik.