Live kanaler

Tabu

Må vi grine af de ting, der er svære at tale om? Kan man spørge om alt, hvis bare det kommer af nysgerrighed? Tabu på P3 kigger vores allesammens berøringsangst kærligt i øjnene for at blive klogere på tabuer, mennesker og måden, vi taler sammen på. Værter: Line Kirsten Nikolajsen og Adnan Al-Adhami.

Underholdning

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Alle udsendelser

  • 1:16:28
    Tabu

    Det er ikke bare dig, der skal bolles, du skal også selv bolle!

    Den første gang kan for mange være en underlig størrelse. Nogle venter, til de finder den rette, og andre skal bare have det overstået. Line Kirsten og Adnan får besøg af 23-årige Emilie Jablonski, der for nylig havde sin første gang og fortæller om den dugfriske oplevelse. Så kommer Mikkel Willadsen også forbi. Han er 25 år og ser sig selv som jomfru, selv om han blev udsat for et seksuelt overgreb som 17-årig. Lytterne ringer ind med deres akavede forældre-sex-samtaler, vi finder på de bedste titler til at beskrive turen på lagnerne, og så kommer Amanda Wendel fra Soft Spot på P3 også forbi for at tale om den første første gang - og den anden første gang!

    Underholdning
  • 1:22:55
    Tabu

    Uskrevne regler - Må man anmode om en kaffe på MobilePay?

    Vi har mange sociale spilleregler i vores lille land. Er de forskellige, alt efter hvor i landet du er? Hvad med din kulturelle baggrund? Og hvilken vennekreds du er havnet i? Line Kirsten og Adnan dykker ned i de mange uskrevne regler og har komiker Peter Werner i studiet, mens Adnan tager os i hånden og fører os med hjem til den arabiske kultur over spisebordet, og så får vi til sidst hurtigt besøg af SoMe-eksperten Anders Hemmingsen, som giver os en kort status på de online spilleregler - er græde-af-grin-emojien boomer eller LOL?

    Underholdning
  • 1:25:14
    Tabu

    Ufrivilligt udlandsophold - når børnene er blevet for danske

    Må vi grine af de ting, der er svære at tale om? Kan man spørge om alt, hvis bare det kommer af nysgerrighed? Tabu på P3 kigger vores allesammens berøringsangst kærligt i øjnene for at blive klogere på tabuer, mennesker og måden, vi taler sammen på.

    Underholdning
  • 1:09:53
    Tabu

    Cyklister - regelryttere eller naturens fjende nr. 1?

    Dagens afsnit er dedikeret til vreden - og nærmere bestemt den road rage, man kan opleve, når man er ude i trafikken, og de andre trafikanter kører råddent. For hvordan er det lige vejenes hieraki er? Er det cyklisterne først, og så alle andre bagefter? Det undersøger Line Kirsten og Adnan i dette afsnit af Tabu, som handler om cyklister og trafikopførsel.

    Underholdning
  • 1:16:52
    Tabu

    At slå op med en ven: Friendly fade eller beslutsomt break up?

    Hvad gør vi, når vi vil af med vores venner? I dagens udsendelse dykker Adnan og Line Kirsten ned i venskaber - nærmere bestemt dem vi ikke gider have mere. For hvordan er det lige, at man slår op med en ven? Og hvor går grænsen for, hvor meget et venskab kan holde til? Vi undersøger venskaber, break ups og genforeninger i dagens afsnit. Og så lancerer vi Danmarks nye paneldebat om dilemmaer - Pauline og Monopolet.

    Underholdning
  • 1:10:56
    Tabu

    Sociale Medier - ejer vi telefonerne, eller ejer telefonerne os?

    Sociale medier fylder mere og mere i vores hverdag - faktisk bruger både Line Kirsten og Adnan deres telefoner sammenlagt mange timer om dagen. Men hvordan påvirker det os, og hvad kan man gøre for at blive mindre afhængig af den lille computer i lommen? Frederik Kulager fortæller, hvordan telefonbrugen går ud over vores koncentration, og coach Dea Svanholt giver Line Kirsten gode råd til, hvad man kan gøre ved skærmforbruget. Lytteren Sisse fortæller, hvordan det er at stirre ind i sin telefon 11 timer om dagen, og Emil snakker Snake og stressfrit telefonforbrug med Line Kirsten og Adnan. Og så sender redaktionen praktikanten Pauline ud på en halsbrækkende oplevelse på glatis til sidst i programmet.

    Underholdning
  • 1:20:08
    Tabu

    Troværdighed - Kan man stole på folks holdningsskift?

    I kølvandet på shitstormen omkring Umut Sakarya og hans facebook-gruppe Team Grease undersøger Adnan og Line Kirsten, hvad det vil sige at være til at stole på. For kan man beholde sin troværdighed, selv om man laver et markant holdningsskift? Og hvordan kommer man bedst ud af en shitstorm med troværdigheden intakt? Umut selv, Ida Auken og Anna Thygesen drysser deres visdom ud over dagens program, og så tager vi en meget, meget vigtig ligestillingssag op med Kvinfo.

    Underholdning
  • 1:17:17
    Tabu

    Frygt - Kan hjernen adskille frygt og fare?

    Mørke, fugle, spækhuggere og ferskner - umiddelbart nogle helt normale, harmløse ting. Men i dagens udgave at Tabu udforsker Line Kirsten og Adnan, hvorfor netop helt disse helt normale ting kan udløse voldsom ubehag og frygt. For hvordan kan man styre sin frygt og eventuelt forberede sig allerbedst på det allerværste? Der er både lyttere igennem, der fortæller om, hvad de er allermest bange for, og eksperten Troels W. Kjær, der fortæller om, hvordan frygten påvirker hjernen, og hvordan vi kan blive mindre bange. Krav Maga-eksperten Bo viser Adnan og Line Kirsten, hvordan man forsvarer sig mod en overfaldsmand eller -kvinde bedst muligt, og så høster vi en ny runde guilty pleasures, som verdens bedste praktikant skal forsøge at gøre great again.

    Underholdning
  • 1:20:24
    Tabu

    Ufrivillig barnløshed - har seksualundervisningen fejlet?

    Er det en menneskeret at få børn, eller er det bare synd, at nogle mænd og kvinder er infertile? Adnan og Line Kirsten snakker i dagens afsnit af Tabu med Natasja på 27, der ikke har særligt mange æg tilbage, men stadig drømmer om at blive mor. Martin, der har lav sædkvalitet og har været i fertilitetsbehandling med sin kone, kommer også fordi til en snak om, hvordan det føles at være en mand i fertilitetsbehandling. Lytteren Lena ringer ind og fortæller om, hvordan hun og hendes mand lever livet uden børn, og så har Adnan været forbi en sædbank og få testet sin sædkvalitet.

    Underholdning
  • 1:19:58
    Tabu

    Stoffer - forbrug eller misbrug?

    I dagens program snakker Line Kirsten og Adnan om noget, der for nogle mennesker gør festen lidt sjovere, og for andre kører deres liv af sporet, nemlig stoffer. Overlæge Henrik Rindom fortæller om, hvorfor man bliver afhængig, og lytterne "Marlene" og Marie fortæller om, hvordan de har benyttet stoffer før og nu. Cenia, der er 22 og tidligere misbruger, fortæller, hvor hun - lidt overraskende - kom ud af hendes misbrug, og hvordan hun i dag bruger sin stemme til at oplyse andre om livet som misbruger. Til sidst får Praktikant-Pauline Line Kirsten og Adnan til at forlade studiet i skam med sit Make Guilty Pleasures Great Again-indslag.

    Underholdning
  • 1:16:32
    Tabu

    Digital chikane - "Er det så i hånden eller i benet, at jeg skulle skydes?"

    Hvad får folk til at skrive, at andre mennesker bør skydes? I dagens program går Line Kirsten og Adnan i dybden med digital chikane, og i den forbindelse snakker de med tre kvinder, der har oplevet at få ubehagelige beskeder eller kommentarer om alt fra deres krop til deres arbejde og fritidsinteresser. De taler også med en mand, der har skrevet en ubehagelig besked til Line Kirsten og med Victor, der ikke synes, det er særlig groft at kalde en voksen kvinde for et "fortabt pigebarn" og provokerer folk på sociale medier, fordi det er underholdende.

    Underholdning
  • 1:23:43
    Tabu

    Kropsidealer og selvværd: Daler selvtilliden, når vægten stiger?

    Hvordan føles det ikke at kunne finde tøj i ens størrelse, og hænger følelsen af at være en rigtig mand sammen med mængden af fedt på maven? I dagens udsendelse taler Adnan og Line Kirsten med Christoffer og Regina, der begge har oplevet, hvordan kropsidealer har påvirket deres liv negativt. Vi taler også med tøjmærket LauRie, der for nylig har trukket en kampagne tilbage, der blev kritiseret for ikke at vise forskellige kropstyper nok. For hvad betyder mediebilledet for den måde, vi ser os selv og dem, der er tykkere?

    Underholdning
  • 1:08:37
    Tabu

    Ordblindhed: hniakdap elelr brae dvnokesab?

    Dagens udsendelse af Tabu handler om at stave - eller mere præcist om at stave forkert. Chris Bjerknæs, digital konsulent i Dansk Folkeparti og tidligere formand i Dansk Folkepartis Ungdom, fortæller om livet som ordblind i politik, og hvordan det stadig påvirker ham, når folk påpeger hans stavefejl. Vi tager også guilty pleasures op igen og får denne gang både politikere og bagedyst-deltagere til at sige god for, at man gerne må gøre tallerkenerne rene med munden.

    Underholdning
  • 1:17:35
    Tabu

    Menstruation - "frådern eller klamt"?

    Må man svømme i hajfyldt farvand, hvad er det lige, der er med månen, og kan to kvinder få synkroniseret deres cyklusser? I denne udgave af Tabu får vi svar på alle de myter og forestillinger, som vi og lytterne har, når det kommer til menstruation. Det får vi hjælp til af alt fra fagfolk fra Hvidovre Hospital, over Agnes og Olga på 13 og 14 til Anna Linn. Og så var det jo i sidste uge, at praktikant-Pauline fik at vide, at hun havde lavet et mega kedeligt indslag... Det må man sige, hun har taget til sig... Måske liiiige lidt for meget.

    Underholdning
  • 1:15:15
    Tabu

    Eks-rocker taler ud: gymnasieelev om dagen, inkassator om natten

    Hvordan kan man leve et almindeligt teenageliv, når ens studiejob er som inkassator for en rockerklub? I dagens Tabu kommer Kasper ind og fortæller om sin fortid som rockerrelateret, og hvordan han slap ud af sit kriminelle dobbeltliv. Den nye praktkant går alt, alt for grundigt til sin første opgave, og så hjælper Yoda, Scooby-Doo og Johnny Bravo - i en og samme person - alle lytterne med at tage en middagslur på arbejdet.

    Underholdning
  • 1:19:24
    Tabu

    OnlyFans - også for haters

    Vi har Gitte Von G inde i studiet til en snak om livet med hjemmeporno på OnlyFans. Vi får også en snak med Bastian, der bestemt ikke er fan. Og så når MGPGA nye søvndyssende højder.

    Underholdning
  • 1:17:48
    Tabu

    Konverteret til Islam - fra bong til bøn

    I dag har vi Sine på besøg, der konverterede til Islam som 17-årig. Vi tester alle fordomme af på hende, og så skal hun battle med Adnan om hvem, der er den bedste muslim. Herudover overtaler vi også P3's chef til at indføre middagslur på P3, og så putter vi alle lytterne. I skal heller ikke snydes for historien om, da en af vores lyttere opdagede, at Candyfloss ikke er lavet af skyer, og et par flere historier af samme skuffe.

    Underholdning
  • 1:12:23
    Tabu

    Incest Incest - familie er ikke altid bedst

    Kan man nyde sex, hvis man har været udsat for incest? Hvad synes et incest-offer om incest-jokes? Og skal man overhovedet behandle et incest-offer som et offer? Det og meget mere giver Louise os svar på. Hun er nemlig selv blevet udsat for seksuelle overgreb af sin morfar, da hun var barn.

    Underholdning
  • 1:11:08
    Tabu

    Pædofili - kan man være venner med en pædofil?

    "Kasper" er, for at bruge hans egen beskrivelse, ikke-udøvende pædofil. Han er frustreret over sin seksualitet, og han drømmer om at blive kastreret for at komme sin lidelse til livs. Han har en tidligere dom for at se børneporno, og han vil ikke tilbage til at gøre det igen. Dagens tabu er også det sværeste, vi endnu har grebet fat i. Lyt med - selv om det kan være svært. Værter: Line Kirsten Nikolajsen og Adnan Al-Adhami.

    Fritid & Livsstil
  • 1:08:41
    Tabu

    Realitydeltager - Hvem vil ikke ha' lidt Gustav?

    Har den tidligere reality-stjerne Gustav Salinas nogensinde haft en agenda med at spille ekstradum på tv? Har det været en udspekuleret karrierevej, der har været nøje planlagt fra starten? Hvad tjente han egentligt på at være hele Danmarks reality-darling? Og hvordan håndterede han, at han blev overfaldet for at skeje ud på tv? Du får svar på alle spørgsmålene, hvis du lytter til dagens udgave af Tabu. God fornøjelse!

    Fritid & Livsstil
  • 1:10:33
    Tabu

    Spiritualitet - I den gode ånds tjeneste

    Tror du på, at man kan leve videre efter døden? At man kan læse succes i håndfladerne? Eller at dit navn definerer din lykke? Vi tester det hele i dagens udgave af Tabu, hvor praktikanten endnu engang har misforstået budskabet.

    Fritid & Livsstil
  • 1:14:32
    Tabu

    Sexisme - Katrine Robsøe taler ud om Morten Østergaard

    Folketingsmedlem Katrine Robsøe taler for første gang ud om sin krænkelsessag med Morten Østergaard. Hun fortæller, hvordan en fem år gammel sag har bragt hende i stormvejr på de sociale medier, selv om hun aldrig har haft en ambition om at fortælle sin historie til offentligheden. Og så taler vi med ét af de mennesker, der har svinet hende til på Facebook.

    Fritid & Livsstil
  • 1:12:01
    Tabu

    Barn af en alkoholiker - Skål min skat

    Efter en uheldig velkomst og en upassende fordomsrunde fortæller 26-årige Simone om at vokse op med en alkoholisk far. Det er et emne, der berører mange af vores lyttere, som selv vælger at dele deres historier. Og så erklærer vi vores mission om at gøre Uranhjort "Great-Again" for fuldendt oven på en halvkorrupt aftale med Phillip Faber. Værter: Line Kirsten Nikolajsen og Adnan Al-Adhami.

    Fritid & Livsstil
  • 1:10:14
    Tabu

    Trumpsupporter og technoremix af Uranhjorten

    Tabu har besøg af 20-årige Jonas, der er fan af Donald Trump. Der er ild i sms-indbakken, men om det er pga. Donald Trump, Fie Laursen eller et technoremix af Uranhjorten må du selv finde ud af. Værter: Line Kirsten Nikolajsen og Adnan Al-Adhami.

    Fritid & Livsstil
  • 1:14:49
    Tabu

    Muskelsvind - ruller tungt med mindre muskler

    Vi zoomer ind på muskelsvind i dagens udgave af Tabu, når vi får besøg af Simon TJ, der gør os klogere på, hvordan det er at leve med sygdommen. Vi sørger for upassende spørgsmål fra børn, en fordomsrunde af de mere grove, og så forsøger vi at klemme en Uranhjort ind i programmet. Hvad dét handler om, må du selv finde ud af. Vi rulles ved! Værter: Line Kirsten Nikolajsen og Adnan Al-Adhami.

    Fritid & Livsstil
  • 1:19:32
    Tabu

    Guldhalskæder og dynejakker

    Da folketinget åbnede, gik statsminister Mette Frederiksen på talerstolen med en tale, hvor hun bl.a. fortalte om regeringens ønske om slå hårdere ned på utryghedsskabende drenge med ikke-vestlig baggrund. Dem med "dynejakker og guldhalskæder". Med udgangspunkt i den tale dykker vi ned i fordommene om folk med anden etnisk baggrund og forsøger at nuancere idéen om, hvordan de er. Værter: Line Kirsten Nikolajsen og Adnan Al-Adhami. Gæster: Ehab El Masry (studerende), Martin Zunda (adm. direktør for DSB Service & Retail) og Jack Petersen (dørmand).

    Fritid & Livsstil
  • 1:03:22
    Tabu

    Fredag 4. sep. 2020

    Må vi grine af de ting, der er svære, at tale om? Kan man spørge om alt, hvis bare det kommer af nysgerrighed. Tabu på P3 kigger vores allesammens berøringsangst kærligt i øjnene for at blive klogere på tabuer, mennesker, og måden vi taler sammen på. Værter: Kathrine Abrahamsen og Line Kirsten Nikolajsen.

    Fritid & Livsstil
  • 1:02:15
    Tabu

    Studenterkørsel på P3

    P3 hylder alle de nyudklækkede studenter over hele landet, også Tabu. Dagens program står derfor i studenterkørslens tegne. Vores reporter Mads er sendt til Odense, hvor han løber efter en studentervogn med otte EUX-studenter, der har fået 12 i huen. Vi er samtidig live igennem med to andre vogne og får den fantastiske stemning ud til lytterne. I studiet får vi besøg af et lille panel bestående af Rebecca Vera, ejer af Veras Vintages, og Isabella Fink-Jensen, der fik et snit på 12,5 i gymnasiet, til en snak om karakterer og deres studietid. Værter: Kathrine Abrahamsen og Line Kirsten Nikolajsen.

    Fritid & Livsstil
  • 1:16:14
    Tabu

    Økonomi

    I Tabu i dag taler vi om økonomi og penge. Et emne vi kan have rigtig svært ved at tale om, specielt når økonomien skranter. Kenneth Hansen, der er ekspert i Luksusfælden og indehaver og stifter af Økonomisk Råd, er med i studiet til en snak om, hvad der oftest er medvirkende til, og hvad man så kan gøre, når ens økonomi begynder at se rødt. Eva Svavars, formand for Kvindeøkonomien, fortæller om, hvorfor der stadig er ulighed i gennemsnitslønnen hos mænd og kvinder. Helene Dige Hjuler, på 20 år, taler om det at være vokset op i fattige kår. Til slut hjælper Kaare Thomsen, Kathrine og Line Kirsten, med at blive bedre til at forhandle løn, når de lønforhandler live i radioen. Værter: Kathrine Abrahamsen og Line Kirsten Nikolajsen.

    Fritid & Livsstil
  • 1:08:54
    Tabu

    Numsen

    Må vi grine af de ting, der er svære, at tale om? Kan man spørge om alt, hvis bare det kommer af nysgerrighed. Tabu på P3 kigger vores allesammens berøringsangst kærligt i øjnene for at blive klogere på tabuer, mennesker, og måden vi taler sammen på. Værter: Kathrine Abrahamsen og Line Kirsten Nikolajsen.

    Fritid & Livsstil
  • 1:09:42
    Tabu

    Pårørende til selvmord

    I Tabu i dag taler vi om det at være pårørende til en, der har begået selvmord. Et tungt og vigtigt emne. Vi har Emil og Mathilde med, der hhv. har mistet sin tvillingebror og sin mor. Emil og Mathilde deler deres følelser og oplevelser i en snak om skyld, skam og sorgbearbejdelse. I programmet taler vi også med Britt Reuter Morthorst, der forsker i selvmordsforebyggelse, og Elene Fleischer, der er faglig leder og stifter af Netværket For Selvmordsramte. Begge eksperter hjælper os med at få en forståelse for det, de pårørende oplever, efter at have mistet nogen til selvmord, og hvordan vi kan blive bedre til at tale om det. Værter: Kathrine Abrahamsen og Line Kirsten Nikolajsen.

    Fritid & Livsstil
  • 1:17:20
    Tabu

    Psykopati

    Shila er psykopat, og hun fortæller åbent og ærligt om det. Er alle psykopater lige så sindssyge som Peter Lundin, Peter Madsen eller Charles Manson? Heldigvis ikke. Chefpsykolog på Psykiatrisk Center Sct. Hans, Tine Wøbbe, gør os klogere på, hvad det vil sige at lide af dyssocial personlighedsstruktur, som er den lidt pænere betegnelse for det at være psykopat. Shilas veninde Cecilie er også med i studiet og fortæller, hvordan det er at være veninder med Shila og hendes diagnose. Værter: Kathrine Abrahamsen og Line Kirsten Nikolajsen.

    Fritid & Livsstil
  • 1:06:54
    Tabu

    Angst

    I Tabu i dag taler vi om angst. Flere eksperter taler om angst som en ny folkesygdom, og ifølge Sundhedsstyrelsen vil ca. 400.000 danskere opfylde kriteriet for en angstlidelse i løbet af et år. Men hvad er angst egentlig? Og hvordan opleves det at have angst og få et angstanfald? I dagens program deler Line Kirsten og Kathrine deres egne oplevelser med angst. Til en snak omkring angstens mange ansigter og opfattelser får de blandt andet besøg i studiet af Kristian, der lider af socialangst. De taler også med psykolog Sonja Breinholst og, forfatter til bogen "Noter om angst", Signe Amtoft. Verdens bedste lyttere byder også ind, med historier om upassende tidspunkter at have fået et angstanfald på, og deler nogle af deres personlige oplevelser med angst. Værter: Kathrine Abrahamsen og Line Kirsten Nikolajsen.

    Fritid & Livsstil
  • 1:08:07
    Tabu

    Mænd i kvindefag og kvinder i mandefag

    I Tabu i dag taler vi om mænd i kvindefag og kvinder i mandefag. Tabuerne bliver lagt på hylden, i stedet trækker vi fordomshatten godt og grundigt ned over ørerne og stiller vores gæster de spørgsmål, der trænger sig på. For hvordan er det at være mandlig gynækolog eller kvindelig murer? Og hvilke fordomme oplever de i deres fag i en hhv. en kvinde- og mandepræget verden. Netop det finder vi blandt andet svar på i dette program. Værter: Kathrine Abrahamsen og Line Kirsten Nikolajsen.

    Fritid & Livsstil
  • 1:06:09
    Tabu

    Mænd med fødselsdepressioner

    I Tabu i dag taler vi om fødselsdepressioner hos mænd. For snart et år siden lavede vi programmet om kvinder med fødselsdepressioner, og nu er det blevet mændenes tur. Undersøgelser viser nemlig at kendskabet til, at mænd også kan opleve fødselsdepressioner (også kendt som en efterfødselsreaktioner) er lavt blandt danskerne. Og hele 57% i undersøgelsen mener, at det er et tabu at tale om, så det skal vi selvfølgelig! I programmet taler vi med Mathias og Anders, der begge har oplevet en fødselsdepression, men på forskellige måder. Vi har også besøg af Jasper Ritz, der er vært på 'Farmænd Podcast' sammen med tidligere P3-vært David Mandel, til en snak om det at blive og være far. Må vi grine af de ting, der er svære, at tale om? Kan man spørge om alt, hvis bare det kommer af nysgerrighed. Tabu på P3 kigger vores allesammens berøringsangst kærligt i øjnene for at blive klogere på tabuer, mennesker, og måden vi taler sammen på. Værter: Kathrine Abrahamsen og Line Kirsten Nikolajsen.

    Fritid & Livsstil