Live kanaler

Tabu
1:08:35

Kvinder der mister håret

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Håret betyder meget mere end man lige går og tror. Identitet, personlighed og selvtillid sidder meget i det der gror på toppen af hovedet. Derfor kan der også være en helt masse skam forbundet med det, når man ufrivilligt taber det. Vi snakker om hårtab hos kvinder. Som altid starter vi med lidt let opvarmning. Vi snakker om de hverdagsting man går og skammer sig over. Kathrine og Line Kirsten kan begge blive enige om at de skammer sig lidt over deres vaner på internettet. Lytteren "Signe" har holdt lidt for vilde fester da forældrene var udenbys. Ødelagte vægge, gulve og induktionskomfure blev fikset med gedigne lappeløsninger, og "Signe" skammer sig over at hun ikke har fortalt sine forældre det. Vi snakker med Henrik Høgh-Olesen der er professor i Social- og Personlighedspsykologi. Henrik forklarer lidt om hvordan og hvorfor at hårtab bliver set som noget skamfuldt. Vi har også besøg af Maria Kai, der selv døjer og har døjet med ufrivilligt hårtab. Maria fortæller om sine oplevelser og hvordan man forholder sig til at man lige pludselig begynder at tabe håret. Maria ryger også en tur igennem fordomsmaskinen, og her får vi punkteret en masse myter om f.eks. misundelse, narcissisme, skam og forsinket ungdomsoprør. Lytteren Mathilde ringer ind med en tilståelse. Mathilde har sclerose, men har ikke taget sin medicin i to måneder, da en af bivirkningerne er hårtab. Og hun skammer sig over det, for hun ved jo godt at hun burde tage sin medicin. Vi snakker også med parykmageren Lise Toftild. Parykker er der også mange fordomme omkring, men disse fordomme kan være uddaterede. Vi bliver opdateret på parykker og finder ud af hvad der rykker på den front. Det er atter blevet tid til at lytterne skal sælge os deres tabu. Mark ringer ind og fortæller at hans hobby, traktortræk, ikke just er et hit blandt hans venner. Men den der ler sidst, ler bedst, for der er åbenbart læssevis af damer i traktortræk. Det kunne være en passende hobby for den depressionsramte Christian, hvis medicin gør at han kan kopulere som en pornostjerne på epo. Værter: Kathrine Abrahamsen og Line Kirsten Nikolajsen.