Diva & Dario
1:57:00

Lørdag 20. okt. 2018

Et radiotalkshow med både sjov og alvor, hvor værterne Britt Berglund og Dennis Johannesson kommer længere ind og tættere på deres gæster. Programmet tager revolverjournalistikken til nye højder med spørgsmål hentet i 'Den Russiske Roulette'. Alle holder vejret - undtagen når de synger. Denne lørdag er der besøg af: Leif Davidsen - I flere år DR's korrespondent i Moskva, men ellers bedst kendt for sit lange forfatterskab, med prisbelønnede romaner på cv'et, heriblandt 'Den russiske sangerinde' og 'Den sidste spion'. Aktuel med novellesamlingen 'Tag ikke imod en pølse i Moskva - og andre historier'. Jakob Kjelbjerg - Tidligere fodboldspiller i Chelsea og på det danske landshold, og såmænd 'Årets Spiller' i 1993. For tiden vært på TV3's 'Robinson Ekspeditionen' og så helt aktuel med bogen om sit liv: 'Survivor', der kom i sidste uge. Anders Kofoed - Biologen, der med humor, og på et letforståeligt dansk, blandt andet kan fortælle os om '101 ting du ville ønske du ikke vidste om dyr'. Kendt fra både TV2 og DR, og for tiden i gang med at producere helt nye programmer om dyr.

Flere i samme serie

    Underholdning