Diva & Dario
1:57:00

2. feb. 2019

Et radiotalkshow med både sjov og alvor, hvor værterne Britt Berglund og Dennis Johannesson kommer længere ind og tættere på deres gæster. Programmet tager revolverjournalistikken til nye højder med spørgsmål hentet i 'Den Russiske Roulette'. Alle holder vejret - undtagen når de synger. Denne lørdag er der besøg af: Jakob Illeborg - Tidligere frontmand i bandet Warwick Avenue, der begrænsede sig til et enkelt album. Senere nok bedst kendt som DR's London-korrespondent og værtsrollerne på 'DR2 Dagen' og senest 'Kontant'. Nu gælder det igen musikken og et nyt soloalbum. Josefine Høgh - Datter af målmand Lars Høgh og selv tidligere topfodboldspiller, med både Champions League og landsholdsoptræden på CV'et. Nu er den aktive del af fodbolden skiftet ud med den rapporterende, for tiden som vært på DR Sporten. Anya - Startede det hele med en sang på YouTube og har siden både EP-debuteret, været kåret som 'Årets Upcoming' og været nomineret til en Zulu Award. Nu har hun barberet hele 80 sange ned til 12 på albummet ''Faith'', der kommer til maj.

Flere i samme serie

    Underholdning