Diva & Dario
1:57:00

2. mar. 2019

Et radiotalkshow med både sjov og alvor, hvor værterne Britt Berglund og Dennis Johannesson kommer længere ind og tættere på deres gæster. Programmet tager revolverjournalistikken til nye højder med spørgsmål hentet i 'Den Russiske Roulette'. Alle holder vejret - undtagen når de synger. Denne lørdag er der besøg af: Stine Bramsen - Sangerinden som startede det hele i bandet Alphabeat, men som siden har skabt sig både en familie med to børn, og en solid solokarriere med masser af musik og udsolgte koncerter. Nu gælder det igen Alphabeat, der bryder tavsheden efter fem år. Ane Høgsberg - ville egentlig ha' været journalist, men endte ad omveje på stand-up scenen, som hun så til gengæld har stor succes på. Har blandt andet kunnet opleves en hel del på Zulu, men også i sit eget one-woman show: 'Dårlig feminist' og nu i det nye: 'Døden har en årsag'. Camilla Lindemann - journalisten med chefredaktørposter på store magasinsuccesser som: 'Magasinet IN' - 'Femina' og 'Psykologi', på cv'et, men også en række bøger, heriblandt romanen 'Vovestykker', og her senest: 'Mit liv som ENEstående', om at være single i en moden alder.

    Flere i samme serie

      Underholdning