Diva & Dario
1:57:00

8. jun. 2019

Et radio-talkshow med både sjov og alvor, hvor værterne Britt Berglund og Dennis Johannesson kommer længere ind, og endnu tættere på deres gæster. Programmet tager revolverjournalistikken til nye højder med spørgsmål hentet i 'Den Russiske Roulette', ladt med spørgsmål fra tidligere gæster. Denne lørdag er der besøg af: Henrik Lykkegaard - skuespilleren der i sin tid overbeviste os om, at boller fra Kohberg smager godt, men som siden har underholdt på både Tv og i film, og også i et hav af revyer siden Cirkusrevyen 2000, som også i år har ham på scenen. Ina-Miriam Rosenbaum - skuespillerinden der har haft hjemmebane på mange af landets teatre, blandt andre Det Kongelige Teater, hvor hun også har gjort sig som instruktør. Spiller lige nu på Teater Grob i forestillingen 'Corydong - det bedste for Danmark'. Mads Vangsø - slog igennem i 90'erne som en del af 'Tæskeholdet' på P3 og har siden haft masser af både radio- og Tv-jobs. Har lagt stemme til tegnefilm, etableret sit eget træningscenter, og krydset Atlanten i en robåd. Det er der nu kommet en bog ud af.

Flere i samme serie

    Underholdning